18+ | Spil ansvarligt! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Kommercielt indhold | Alle links der indeholder symbolet * er reklamelinks.

Athletic – Barcelona: Odds og optakt den 17. april 2021

Den står på pokaljagt lørdag aften i Sevilla, når Athletic og Barcelona ramler sammen i Copa del Rey-finalen. Har Barca kræfterne til at sikre trofæet midt i den tætte topkamp? Vi bringer her odds, stream, optakt og spilforslag til Athletic – Barcelona. Der er kampstart lørdag d. 17. april 2021 kl. 21:30.

Odds på Athletic – Barcelona

Et kig på oddsene viser, at bookmakerne regner Barcelona for det stærkeste mandskab.

Athletic – Barcelona: Dommer, stadion og vejr

Dommer: Martinez Munuera
Stadion: Estadio de La Cartuja, Sevilla (neutral grund)
Vejret: 19° og svag vind

Optakt til Athletic – Barcelona: Skader, karantæner og startopstillinger

Det har sguda været en ok sæson for Athletic! Dette opgør er baskernes 3.finale i 2021, SAY WHAT? Den er god nok, de vandt den spanske Super Cup i januar efter en sejr over Barcelona i finalen, for to uger siden spillede de den udsatte Copa del Rey-finale fra sidste sæson, det endte i et 1-0 nederlag til Sociedad. Men nu har de endnu en chance for at vinde Copa del Rey-trofæet når de igen skal duellere imod Barcelona i en finale. I ligaen har det også været godkendt for Athletic, som ligger komfortabelt på 11.pladsen, i ligaregi har de ikke det store på spil, så der vil være fuldt fokus på at vinde denne finale. De har vist sig utrolig svære at slå det sidste, de har kun én ud af de seneste ti kampe, en stor del af de kampe er dog endt med uafgjort. Det har været rimelig stabilt i den sidste periode, de spiller mange tætte og målfattige kampe, så der må være chance for at de kan spille med til den bitre ende i denne finale.

Det har længe lignet en sæson på det jævne for Barcelona, men nu begynder håbet alligevel at spire i Catalonien! Atletico Madrid er gået helt død i toppen af La Liga, så nu ligger de tre tophold og ånder hinanden i nakken, og Barca har bestemt muligheder for at løbe med La Liga-trofæet. Inden den afsluttende spurt skal sættes ind i ligaen, skal de lige have klaret Copa del Rey-finalen. De har været fremragende kørende i ligaen i det sidste lange stykke tid, i hvert fald resultatmæssigt, for det har ikke været med storspil i hver kamp. Weekendens nederlag til Real Madrid var det første nederlag i 20 kampe, så hvis de kan lægge det nederlag bag sig, så kommer de helt sikkert til at udfordre de andre tophold i den sidste del af sæsonen. Truppen er nærmest fit for fight, så storholdet er selvfølgelig store favoritter til denne finale.

Athletic:
Yeray Alvarez (Forsvar, Fast) – Skadet
Oier Zarraga (Midtbane, Reserve) – Skadet

Barcelona:

Phillippe Coutinho (Midtbane, Reserve) – Skadet
Ansu Fati (Kant, Reserve) – Skadet

Athletic forventet startopstilling: Simon; De Marcos, Nunez, Martinez, Lekue; Berenguer, Vencedor, D Garcia, Muniain; R Garcia, Williams

Barcelona forventet startopstilling: Ter Stegen; De Jong, Pique, Lenglet; Dest, Busquets, Pedri, Alba; Griezmann, Messi, Dembele.

Odds-forslag: De har gjort det før – De kan gøre det igen

Det er da det man kan kalde et cup-hold! 3. cup-finale i 2021, det er vanvittigt imponerende, især når man tænker på at Athletic ikke ligefrem spiller med i toppen af La Liga. Ét nederlag i de seneste ti kampe bevidner om, at baskerne er utrolig svære at overvinde, og det lover godt for denne finale, for hvis de fortsætter de samme takter, så vil der være liv i dette opgør indtil den bitre ende. De har allerede gjort det onde ved Barcelona i Super Cup-finalen, hvor de reducerede til 2-2 kort før tid, for derefter at gøre det af med katalanerne i forlænget spilletid.

Med de takter Athletic viser for tiden, samt Barcas vigtige slutspurt i ligaen taget in mente, så tror vi godt, at der kunne ligge en lille overraskelse at lure her. Selvom et Copa del Rey-trofæ ville redde lidt af æren for Barcelonas sæson, så er det mesterskabet, som har førsteprioritet. De to indbyrdes opgør i La Liga i denne sæson er endt med 2-1 og 3-2 til Barcelona, så det er virkelig tæt når de to hold støder sammen. Med Athletics fine cupform i løbet af sæsonen, så vover vi pelsen, men ikke mere end at hvis Barca igen vinder med 1 overskydende mål, så får vi pengene tilbage.

SpilXperten.com anbefaler: Athletic +1 (AH) til odds 2,02 – SPIL HER >>*

Athletic – Barcelona: Statistik, topscorer og H2H

  • Athletic ligger solidt i midten af tabellen på ligaens 11.plads. De har en statistik for sæsonen på 9-10-11 og en målscore på 39:33.

  • Det er uhyggelig tæt i toppen af La Liga, Barca indtager 3.pladsen med to point op til Atletico. Catalanerne har en statistik for sæsonen på 20-5-5 og en målscore på 69:26.

  • Alex Berenguer har været skarpeste mand for Athletic i ligaregi, han står noteret for 7 fuldtræffere.

  • Det er ingen overraskelse at Lionel Messi er manden med flest mål i La Liga, han står noteret for 23 kasser i ligaen.

  • Barca vandt sæsonens første indbyrdes opgør i La Liga, men i cup-fodbold er det Athletic, som har overhånden. Baskerne erobrede Super Cup trofæet efter en 3-2 over Barcelona i den finale.

Skriv et svar