Atalanta og Juventus i endnu en Coppa Italia-duel
Atalanta tager torsdag mod Juventus i en kvartfinale i Coppa Italia. Det er en gentagelse af forrige sæsons finale, som Juventus vandt 1:0. Atalanta har vundet deres tre seneste hjemmekampe i Serie A med samlet 7:0, mens Juventus har vundet tre og spillet én uafgjort af deres seneste fire. Det kan blive en aldeles fremragende fodboldkamp. Atalanta – Juventus går i gang kl. 21:00 torsdag d. 5. februar 2026, og du kan se kampen på Bold+ eller på bet365.

Juventus vandt senest 4:1 ude mod Parma, hvor blandt andre Weston McKennie kom på måltavlen. (Foto: LaPresse / Alamy Live News)
Atalanta – Juventus: Dommer, stadion og vejr
Dommer: Michael Fabbri
Stadion: New Balance Arena, Bergamo, Italien
Vejret: 4° og svag vind
Optakt til Atalanta – Juventus
Atalanta har senest vundet Coppa Italia helt tilbage i 1963, og dén titel via sejr mod Torino på 3:1 er Bergamo-klubbens hidtil eneste pokaltriumf.
Det er blevet til yderligere fem finaler for La Dea, men de har alle givet nederlag. De to seneste – i 2021 og 2024 – har de endda tabt til torsdagens modstander, Juventus.
Torino-klubben har rekorden for flest pokaltitler i Støvlelandet, hvor La Vecchia Signora 15 gange har løftet pokalen og været i finalen i alt 22 gange.
Atalanta
Forrige sæson vandt Atalanta Europa League, og de seneste to sæsoner er de endt i top 4 i Serie A. Det netop overståede Ligaspil i CL gav en placering som nummer 15, så nu skal La Dea spille playoff mod Dortmund.
Men først gælder det altså Coppa Italia-kvartfinale mod Juventus, og vinderen kan se frem til semifinale mod enten Lazio eller de forsvarende pokalmestre fra Bologna.
I transfervinduet har Atalanta sagt farvel til Ademola Lookman, der er sendt til Atletico Madrid, som omvendt har sendt den italienske angriber Raspadori den anden vej.
Juventus
Luciano Spalletti ser ud til at have fået styr på Juventus, der under den tidligere landstræner har vundet 13 af 20 kampe og kun tabt to gange.
Og som noget ganske bemærkelsesværdigt ser det ud til, at den zebrastribede offensiv har sænket skuldrene og givet los, for alene i 2026 har holdet en score på 18:3 for fem sejre og to uafgjorte.
Her er holdet dog uden både Vlahovic og Milik, der er ude med skader, og der er også tvivl om holdets offensive omdrejningspunkt, tyrkiske Yildiz.
Å ja, og så er den tidligere Sønderjyske-spiller, svenske Emil Holm, som netop er skiftet til Juventus, spærret i pokalturneringen.
Forventede startopstillinger Atalanta – Juventus
Atalanta – Juventus: Skader og karantæner
Gæsternes offensiv har klaret sig uden både Vlahovic og Milik i lang tid efterhånden, men nu er også Boy Wonder, tyrkiske Yildiz, ude med en mindre muskelskade.
Dét kan få indflydelse på Bianconeris offensive muligheder.
Atalanta – Juventus: Indbyrdes kampe
Tre af de seneste fire indbyrdes kampe i Bergamo er endt uden vinder. Den fjerde vandt Juventus tilbage i 2023 med 2:0.
Odds på Atalanta – Juventus
Oddsene er meget lige på kampen. Juventus er kneben favorit, men det opvejes næsten af hjemmebanefordelen til Atalanta.
Odds-forslag: Den Gamle Dame snupper endnu en sejr
Atalanta lukkede Ligaspillet i CL med nederlag både mod Athletic og belgiske Union, men i Serie A har La Dea vundet fire og spillet to uafgjort siden nytår.
De er dog stadig placeret på 7. pladsen med ni point op til top 4, hvor torsdagens modstander, Juventus, er placeret.
Gæsterne fra Torino kommer i fin form og har i de to seneste ligakampe banket Napoli 3:0 og Parma 4:1.
Begge hold kommer med fine resultater i sportstaskerne, men set udefra virker det til, at Juve er lige en my skarpere og mere offensivt orienteret end Atalanta.
Værterne måtte i weekenden kæmpe med ryggen mod muren, da de løb ind i et tidligt rødt kort ude mod Como, men de holdt fast i 0:0.
Så det kan sagtens blive en tæt og måske målfattig kamp, men Juventus har også værktøjer til at skabe fare på dødbolde med brasilianske Bremer og amerikanske McKennie som de største trusler.
Få mål eller mange mål. Jeg går med udesejren i denne duel, hvor et formstærkt Juventus nedbryder et ellers solidt og modstandsdygtigt Atalanta.
*Reklamelink
|
2,62
Juventus
|
Gå til Betano * |
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
Live stream Atalanta – Juventus
Du kan livestreame kampen mellem Atalanta og Juventus hos bet365*.
OBS. Geo-restriktioner gælder. Ændringer kan forekomme. Du kan spille på og streame sport hos bet365, hvis du har penge stående på din spilkonto. Der tages forbehold for fejl og ændringer.
Atalanta – Juventus spilles klokken 21:00 torsdag den 5. februar 2026.
Atalanta – Juventus spilles på New Balance Arena i Bergamo i Italien.












