18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Kommercielt indhold

Argentina – odds på argentinernes VM

Albiceleste skuffede ved VM-2018, men sidste års Copa America-vindere står med gode chancer denne gang, selv om Messi ikke er så magisk som tidligere. God træner og stærkt hold. Den ventede førsteplads i Gruppe C kan betyde 1/8-finale mod Danmark – forhåbentligt en svær kamp. Vinderen møder nok Holland i kvartfinalen; i semifinalen Spanien/Tyskland/Brasilien. Find odds, trup og kampe til Argentinas VM på denne side.


Odds på Argentina

Argentina vinder VM11,00 – SPIL HER >>*
Argentina vinder Gruppe D1,55 – SPIL HER >>*
Argentina går videre fra Gruppe D1,08 – SPIL HER >>*

Odds er senest opdateret d. 22. april 2022 kl. 12:25. Odds kan ændre sig.

VM gruppe C
K
1
Argentina
0000000000
2
Mexico
0000000000
3
Polen
0000000000
4
Saudi Arabien
0000000000


Argentinas trup og startopstilling

Den endelige trup er endnu ikke udtaget.

Målmænd: TBA

Forsvarsspillere: TBA

Midtbanespillere: TBA

Angribere: TBA

Formation: 4-3-2-1

Forventet startopstilling ved VM:

Målmand:E. Martinez
Forsvar:Molina, Romero, Otamendi, Acuña
Midtbane:De Paul, Paredes, Lo Celso
Offensiv midtbane:Messi, Di Maria
Angreb:L. Martinez

Nøglespillere: Lionel Messi, Cristian Romero, Leandro Paredes, Lautaro Martinez

Stjerneskud: Julian Alvarez, Giovanni Simeone

Straffeskytte: Lionel Messi

Frisparksskytte:
Direkte: Lionel Messi
Indlæg: Messi, Paredes, De Paul

Skader/tvivl: Opdateres

Karantæner: Opdateres

Ude af VM: Opdateres


Argentinas VM chancer: Mindre Messi-magi men god træner og ditto hold

Selv om Messi er mindre fantastisk end tidligere, kan Argentina meget vel have bedre VM-chancer end længe.

Lionel Scaloni var langt fra førstevalg som landstræner. Han fik kun tjansen efter Sampaolis VM-fiasko i 2018, fordi Simeone og Pochettino takkede nej til jobbet. Men Scaloni har været en succes.

Messi holdt sig fra landsholdet fra VM-2018 til foråret 2019, og det gav Scaloni mulighed for at sætte sit præg på trupudtagelsen der ellers lugtede af nepotisme til fordel for Messis venner.

Dertil kom en klar spillestil. Scaloni spillede 4-3-1-2 ved Copa America-2019 og har siden mest brugt 4-4-1-1 (med og uden midtbanediamant) samt 4-3-3, men fælles er hårdt løbearbejde (af alle andre end Messi der stadig nyder visse fordele), ofte højpres og hurtige omstillinger. Plus farlige dødbolde. Modstanderen tvinges til tidlige boldtab eller til at flytte bolden ud på kanten. Det argentinske forsvar er indlægskompetent trods relativt lavt højde (dog en høj målmand). Opspil er tålmodigt med målmanden som del af rundspil der tager brodden af modstanderpres.

Efter Copa America-bronze i 2019 har taktikken givet Copa A-guld i 2021 med finalesejr over ærkefjende og værtsnation Brasilien samt sikker kvalifikation til VM-2022. Scalonis hold er uden nederlag siden Copa A-semifinalen i 2019: 31 kampe (20-11-0).


Holdanalyse af Argentina

Herunder følger en komplet gennemgang af det argentinske herrelandshold.


Målmænd:
29-årige Emiliano Martinez blomstrede sent og fik først A-landsholdsdebut i 2021, men har siddet på startpladsen siden og er bedre end den tidligere mangeårige førstekeeper Sergio Romero der ikke har været med siden 2018. Aston Villa-keeperen er 1,95 meter høj, men ikke bare en stærk shotstopper og dominerende i feltet; er også en glimrende boldspiller der deltager kompetent i Argentinas indledende opspil. Han leverer et drop hist og pist, men er blandt verdens bedste målmænd.

Afløserne er også dygtige. Fra River Plates 35-årige Franco Armani til Atalanta-keeper Juan Musso og Villarreals Geronimo Rulli.

Midterforsvar:
Starter-makkerparret ligner erfarne Nicolas Otamendi til venstre og talentfulde Cristian Romero til højre. Begge er boldspillende forsvarere, men også glimrende i hovedspillet (trods kun 1,83 og 1,85) samt aggressive og kontante tacklere. 34-årige Otamendi havde et par tunge sidste sæsoner i Man City, men er nu fast starter i Benfica og virker ikke synderligt tynget af alderen. Han er ikke just hurtig, men det har han aldrig været. 23-årige Romero er kvikkere på fødderne og gør det fremragende i Tottenham.

Afløserne er også relativt små. Pezzella fra Betis er 1,87, Lucas Martinez fra Fiorentina (hvor han dog mistede sin startplads i foråret) er 1,81, og venstrebenede Lisandro Martinez er decideret lille med 1,75. Han gør det dog godt i Ajax hvor han også ind i mellem tager en tørn på den defensive midtbane.

Højreback:
Kampen om startpladsen har primært stået mellem 24-årige Molina fra Udinese og 25-årige Montiel fra Sevilla. Sidstnævnte har dog mistet sin klubstartplads i foråret. Begge er små og kvikke, og begge er bedre defensivt end offensivt.

Det samme gælder alternativet Juan Foyth. Den 24-årige kan også spille i midterforsvaret. Da han var i Tottenham havde han tendens til at foretage hovedløse boldtogter der endte i boldtab eller brutale frispark på modstanderen. Det er blevet lidt bedre efter skifte til Villarreal.

Venstreback:
30-årige Acuña og 29-årige Tagliafico – små og kvikke og gode både defensivt og offensivt – er begge dygtige venstrebacks, men Acuña er nok nr 1. Han har været den foretrukne starter på landsholdet de seneste par år, er bedre fremad og spiller fast i Sevilla, mens Tagliafico sidder en del på bænken i Ajax.

Defensiv midtbane:
Førstevalg som balancemand er den teknisk dygtige, men temmelig beskidt spillende Paredes fra PSG. Altid god for et brutalt frispark og et skænderi med modstanderen, men godt overblik på bolden og fin sparketeknik. Afløser kan fx være Gudio Rodriguez fra Betis. Eller førnævnte Lisandro Martinez, den fleksible Ajax-mand.

Boks til boks-folk: De Paul fra Atlético og venstrebenede De Celso fra Villarreal står nok forrest, løbestærke og kreative og begge i deres bedste fodboldalder, 26 og 27. Brightons rødhårede Mac Allister er et alternativ lige som plæneklipper Palacios fra Leverkusen der er 23 år ligesom Premier League-manden, men har mere landsholdsrutine. Palacios kan desuden spille balancemand såvel som boks til boks.

Offensiv midtbane og fløje:
Den primære kreatør – uanset om han ligger som højrekant, hængende angriber eller offensiv midtbane – er stadig Lionel Messi. Han bliver 35 i juni og har ikke samme speed som i gamle dage, men hans slalomløb er stadig svært at stopppe. Det tog ham lang tid at finde formen i PSG (måske pga en dårlig sæsonoptakt i Barcelona i eftersommeren 2021, pga Copa America og pga uvished om fremtiden), men har vist gode ting i foråret. Leder stadig efter sin gamle træfsikkerhed, men den kommer nok. Han blev topscorer ved Copa A-2021 og blev også kåret som turneringens spiller.

Argentina har andre offensivfolk med udsøgt teknik – folk der kan ligge centralt eller på en kant – fra Messis ligeledes 34-årige klubkammerat Di Maria over den 28-årige Juventus-ræv Paolo Dybala til den lille West Ham-dribler Manuel Lanzini, 29 år. De to sidstnævnte er dog næppe udset en startplads.

Der er også Alejandro ”Papu” Gomez, den lille kreatør, også 34 år, der efter en række magiske år i Atalanta nu er i Sevilla. Hvor han ikke er fast starter, men han spiller en del, og han er stadig en del af landsholdet – dog mest som afløser.

Fløjene Nico Gonzalez fra Fiorentina (til venstre) og Ocampos fra Sevilla (begge sider) er målfarlige fremdrivere, og især førstnævnte har pæn chance for en startplads. I en 4-3-3-formation i konkurrence med Di Maria, i en 4-4-2 evt med begge fra start. Selv om han ikke er fast starter i PSG, har Di Maria erfaringen på sin side, og han leverede en stærk Copa America-slutrunde sidste år; scorede bl.a. det enlige mål i finalen. Han stopper landsholdskarrieren efter VM og er nok opsat på at præstere en flot svanesang.

Centreforwards:
Førsteangriber er Inter-skarphugger Lautaro Martinez, lille og hurtig. Flittig målscorer for landsholdet såvel som for Milano-klubben; med 7 mål blev han argentinsk topscorer sammen med Messi i VM-kvalifikationen.

Afløsere: Den ligeledes lille Angel Correa scorer pænt mange mål i Atlético. Der er mere lufttrussel i Alario, men han er kun indskifter i Leverkusen. Lige som Martinez’ klubkammerat Joaquin Correa er det i Milano-klubben. Og som Icardi er det i PSG.

Efter at have været på landsholds-is siden nogle træningskampe i 2018, er 26-årige El Cholito, Giovanni Simeone (søn af den gamle landsholdspersonlighed og nuværende Atlético-træner Diego), dukket frem som ekstra VM-kandidat med en flot sæson i Verona.

Han skal kæmpe om en jokerrolle med 22-årige Julian Alvarez (kan også ligge på fløjen) der scorer mange mål i River Plate. Alvarez var med på et ydermandat i sidste års Copa America-trup og har fået spilletid i en håndfuld landskampe i efteråret og i år.

Derimod må gode, gamle Sergio Agüero (41 mål i 101 landskampe) siges at være ude af billedet. Han stoppede karrieren sidste år pga hjerteproblemer.



Historien om Argentina ved VM i fodbold

Argentina har været med i 16 VM-slutrunder og vundet to gange guld (1978 og 1986), tre gange sølv (1930, 1990 og 2014).

1978-holdet havde Mario Kempes som den store personlighed (topscorer og turneringens bedste spiller), men der var også klassespillere som Passarella, Ardiles og Villa. Og så var der hjemmebanefordelen. Argentinerne tabte til Italien i indledende gruppe, men gik videre og snuppede i mellemrunden finalebilletten foran arvefjenden Brasilien via bedre målscore. Også i finalen mod Holland var det snævert: 3-1, men via forlænget spilletid.

1986-holdet havde færre stjerner, men til gengæld den måske største nogensinde: Diego Maradona. Kollektivet var stærkt, men El Pibe de Oro udgjorde forskellen. Fx da han eliminerede England via to guddommelige mål, eet smukt, eet beskidt. Det ene med fantastiske driblinger, det andet med ”Guds hånd”. I finalen vandt Argentina 3-2 over Vesttyskland.

Tyskerne fik hævn fire år senere med 1-0-finalesejr mod et hårdtspillende argentinerhold der blev ramt af to udvisninger. Maradona så kun gult, men var mildt sagt sur på dommeren.

Maradona var langt fra topformen i 1990 (drog hjem uden at score, bortset fra i en straffesparkskonkurrence). Han kom på turneringens hold, men blev ikke kåret til turneringens bedste spiller (hvad han naturligvis blev i 1986).

Det blev derimod arvtager Lionel Messi i 2014 hvor han førte Albiceleste i finalen. Hvor han dog blev holdt i skak af Lahm, Boateng, Hummels, Schweinsteiger, Kroos & Co. Modstanderen var naturligvis Tyskland der fortjent vandt en chancefattig kamp på Götzes overtidsmål.

Messi var også med til VM-slutrunderne i 2006 og 2010. To kvartfinale-nederlag mod – godt gættet – Tyskland. (I 2006 sad han dog på bænken). 4-0 lød 2010-nederlaget på; en pinlig lussing som Argentina altså ikke formåede at hævne fire år senere.

2018 blev opfattet som Messis sidste reelle chance for at vinde guld ved VM. Han fyldte 31 år en lille uge før Frankrig Frankrig slog Argentina ud i 1/8-finalen. Et brag af en kamp (Messi leverede to assists i 4-3-nederlaget), og sejrsherrerne var de senere verdensmestre, men det tidlige farvel blev anset som en fiasko i Argentina. Medmindre han skades, får Messi dog en chance mere i Qatar.


Læs om andre deltagere ved VM i fodbold