18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | * symbolet indikerer reklamelinks

Argentina gør sig VM-klar med test mod Island

| Sidst opdateret:


De argentinske verdensmestre pudser formen af, før deres titelforsvar begynder. Det gør de med en venskabskamp mod Island, der snød Argentina, da de mødtes i VM 2018 og delte 1:1. Måske er endnu en venlig deling den optimale løsning så kort tid før, det går løs for alvor for argentinerne? Argentina – Island går i gang kl. 03:00 onsdag d. 10. juni 2026, og du kan se kampen på bet365. 

De argentinske verdensmestre tester VM-formen mod Island.

Argentina – Island: Dommer, stadion og vejr

Dommer: TBD
Stadion: Jordan-Hare Stadium, Auburn, Alabama
Vejret: 26° og svag vind

Optakt til Argentina – Island

Argentina er forsvarende verdensmestre, når det går løs i Nordamerika i den kommende uge. 

La Albiceleste skuffede stort ved VM 2018 og røg ud i ottendedelsfinalerne, og siden har de haft Lionel Scaloni som landstræner. 

Han var voldsomt kritiseret først. Diego Maradona mente blandt andet, at Scaloni end ikke kunne styre trafik og da slet ikke det argentinske landshold. 

De fleste andre var mere saglige men stadig forbeholdne. Klip til i dag, hvor Argentina er dobbelte Copa America-vindere fra 2021 og 2024. 

De er verdensmestre fra 2022, og de kvalificerede sig til denne VM-slutrunde med overbevisende ni point ned til nummer to i gruppen – og måske næsten allervigtigst: Med to sejre mod Brasilien i kvalgruppen.

Over for argentinerne i denne testkamp finder vi så Island, der missede en plads i VM-playoffs i den aller-allersidste gruppekamp mod Ukraine. 

Uafgjort havde sendt islændingene i playoff, og der stod 0:0 i opgøret, der blev spillet i Polen, frem til kampens 83. minut. Derfra scorede ukrainerne to gange og sendte Island ud i mørket. 

Island har stadig kun været med ved VM en gang før, og det var i 2018, hvor de delte 1:1 med Argentina i gruppespillet. Det var det eneste point, de fik, så de røg ud som nummer fire i gruppen.

Argentina

De forsvarende verdensmestre tabte deres sidste kamp i den 18 opgør lange sydamerikanske VM-kval. Da havde de for længst sikret sig både VM-billetter og 1. pladsen i kvalgruppen. 

Og siden har de spillet seks venskabskampe og vundet dem alle seks med en samlet score på 18:1. Altså de scorer i snit tre mål per kamp, og i fem af de seks har de holdt buret rent. 

Messi er endnu engang den store profil, men det er kollektivet, der bærer for argentinerne, der vel på mange måder minder en anelse om Simeones Atletico Madrid, hvilket ikke er så sært, da seks spillere i truppen er fra Madrid-klubben.

Island

Det ligner næsten en lille protest fra islændingene over den missede VM-kvalifikation, at de med dette opgør spiller den fjerde af 2026s foreløbig fem venskabskampe i dét Nordamerika, hvor VM afholdes. 

Tilbage i februar og marts spillede islændingene tre kampe i Mexico og Canada, og nu er de så i Ground Zero i USA, hvor det meste af slutrunden afvikles.

Siden exiten fra VM-gruppen har Island spillet fire kampe, og de har tabt to og delt to gange med en score på 3:8. 

Dadason fra FCK og Thorvaldsson fra Lyngby er ikke med i den islandske trup, hvor der er tre andre spillere fra dansk fodbold i skikkelse af FCMs Olafsson, Sønderjyskes Gretarsson og Pálsson fra Horsens.

Efter denne kamp er der sommerferie for islændingene, hvis næste opgave er Nations League, hvor de er røget ned i C-laget og skal tumle Bulgarien, Estland og Luxembourg til efteråret.

Lidt en anden opgave end denne duel mod verdensmestrene … 

Forventede startopstillinger Argentina – Island

Argentina – Island: Skader og karantæner

Leonardo Balerdi var oprindeligt udtaget til Argentinas VM-trup, men han har trukket sig med en skade. Panichelli fra Strasbourg er også ude med en skade.

Emiliano Martinez i buret har siddet ude med en brækket finger, men han er ved at være klar igen. Spørgsmålet er vel, om de tager chancen med ham i en venskabskamp? Messi er også på vej tilbage fra en mindre skade, men han er næppe i spil til startopstillingen.

Julian Alvarez døjer med en ankelskade hos Argentina, og han vil i bedste fald også være på skånekost, hvis han overhovedet skal i spil her.

Hos Island sidder Viktor Dadason ude med en skade.

Argentina – Island: Indbyrdes kampe

De mødtes ved VM 2018 i Rusland. Dengang endte det 1:1

Odds på Argentina – Island

Argentina er favoritter i denne duel.

Odds-forslag: Argentina vinder forsigtig sejr

Der er præcis én uge fra denne kamp til Argentinas VM-premiere mod Algeriet.

Deres øvrige gruppemodstandere er Østrig og Jordan, og det ser overkommeligt ud for argentinerne. 

I lørdags vandt Argentina med 2:0 mod Honduras i en venskabskamp i Texas, USA foran småt utrolige 91.000 tilskuere. 

Helt så mange kommer næppe til kampen natten til onsdag, for der er trods alt kun plads til 88.000 i Auburn, Alabama. 

Det kan altså godt blive en publikumsbasker, men om det ligefrem bliver en fremragende fodboldkamp? Det er vist mere tvivlsomt. 

Island har kun vundet én af deres seneste ni kampe på tværs af turneringer og vigtighed, så de kommer absolut ikke i storform. Men de kommer med kampgejst og vilje. Dét kan vi stole på. 

Argentina er i storform, mens Island er i bittelille-form.

Det stinker af en argentinsk sejr, men vi skal næppe forvente et decideret festfyrværkeri så kort tid for VM-slutrunden.

*Reklamelink

Betsson
1,92
Argentina OG Under 3,5 mål
Gå til Betsson *

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Live stream Argentina – Island

Du kan live streame kampen mellem Argentina og Island hos bet365*.

OBS. Geo-restriktioner gælder. Ændringer kan forekomme. Du kan spille på og streame sport hos bet365, hvis du har penge stående på din spilkonto. Der tages forbehold for fejl og ændringer.

Hvornår spilles ArgentinaIsland?

Argentina – Island spilles kl. 03:00 onsdag den 10. juni 2026.

Hvor spilles ArgentinaIsland?

Argentina – Island spilles på Jordan-Hare Stadium i Auburn i Alabama.

Skriv første kommentar

Skriv et svar