18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | * symbolet indikerer reklamelinks

AGFs mestre i træningskamp mod Horsens’ oprykkere

| Sidst opdateret:


De forsvarende danske mestre fra AGF varmer op til titelforsvar med en træningskamp mod oprykkerne fra AC Horsens. Aarhusianerne har mistet en del profiler i sommerpausen, og de har brug for al den træning, de kan få, mens AC Horsens hurtigst muligt skal vænne sig til tempoet, intensiteten og niveauet i Superligaen. AGF – AC Horsens går i gang kl. 14:00 onsdag d. 15. juli 2026, og du kan se kampen på AGF Play+. 

træningskamp

AGF – AC Horsens: Dommer, stadion og vejr

Dommer: TBD
Stadion: Bane 1, Fredensvang, Aarhus
Vejret: 29° og svag til let vind

Optakt til AGF – AC Horsens

AGF går for første gang i 40 år ind til en fodboldsæson som forsvarende dansk mester. 

De er allerede godt i gang med forberedelserne til sæsonen, og onsdag eftermiddag spiller de hjemme på Fredensvang i Aarhus mod oprykkerne fra AC Horsens i den sidste træningskamp før det går løs med CL-kval allerede tirsdag og Superligastart i weekenden 24. – 27. juli.

AC Horsens har også spillet tre træningskampe, og GULE kommer med al den selvtillid, det må have givet, at de havde et stærkt oprykningsspil i Betinia Ligaen, hvor de først og fremmest tog fusen på sig selv. 

For ledelsen havde afskrevet oprykning før slutspillet, men da holdet fandt facon og form og skrabede point hjem til Østjylland, endte de alligevel med at tage 2. pladsen og billetten til Superligaen. 

AGF

Mestrene fra Aarhus har vinket farvel til Henrik Dalsgaard, Felix Bejimo og Patrick Mortensen, men de har allerede handlet løs og forstærket sig med Jens Jönsson og Mikael Anderson, mens lejeaftalerne med Rasmus Carstensen og Sebastian Jørgensen er byttet ud med faste aftaler. 

Tre træningskampe har givet en sejr mod Motherwell på 4:0, en uafgjort mod Viborg på 1:1 og endelig nederlag i den seneste mod belgiske Union St. Gilloise, der slog aarhusianerne 2:1. 

Af de seks mål har Sebastian Jørgensen scoret tre gange, og han er måske et frisk bud på en midlertidig skarpretter for AGF, der ud over at have vinket farvel til Patrick Mortensen også er uden Janni Serra i sæsonens to første runder på grund af karantæne.

AC Horsens

Oprykkerne fra AC Horsens har også spillet tre træningskampe, hvor de senest tabte 3:2 til FCK, men før det havde slået Hobro 2:0 og delt 1:1 med FCN. 

De har solgt deres stærke forsvarsspiller Christ Tapé til franske Toulouse, men de har omvendt hentet to finske U21-landsholdsspillere, midtbanemanden Tauriainen fra Chelseas U21-hold og angriberen Körkkö fra Oulu i Veikkausligaen.

Niki Zimling skal styre tropperne ind i den første Superligasæson for AC Horsens siden 2022-2023.

Tre sæsoner på næstbedste række har givet en 8. plads, en 3. plads og i foråret altså den 2. plads, der endelig sender GULE tilbage i Superligaen.

Forventede startopstillinger AGF – AC Horsens

AGF – AC Horsens: Skader og karantæner

Gift Links udgik med noget, der mindede om hedeslag i den seneste træningskamp, men han forventes at være helt klar igen. 

AGF – AC Horsens: Indbyrdes kampe

Vi skal tilbage til grundspillet i Superligaen i marts 2023 for at finde seneste betydende kamp mellem de to klubber. 

Dengang vandt AGF 2:0, og mestrene har såmænd også vundet de følgende tre indbyrdes opgør, der alle har været træningskampe. 

AGF har samlet vundet de fire på stribe med 9:2.

Odds på AGF – AC Horsens

Der er endnu ingen tilgængelige odds på kampen, men hvis der kommer nogen, vil de formentlig pege på AGF som favoritter.

Odds-forslag: AGF skal være skarpe og bør slå Horsens

Om mindre end en uge skal AGF i kamp i Champions League-kvalen mod polske Lech Poznan. 

Derfor er aarhusianerne formentlig et skridt eller to foran gæsterne fra Horsens, når det gælder parathed og skarphed. Det må vi da i hvert fald håbe for AGF. 

AC Horsens spiller sæsonens første betydende kamp den 26. juli, så de har 11 dage mere at forberede sig i, før det går løs på hjemmebane mod FCN. 

De Gule har imponeret i deres træningskampe indtil nu, og med et massivt budget i ryggen vil de da også være helt indstillede på at ramme Superliganiveau fra første fløjt. 

Men der er forskel på et generelt Superliga-niveau og så på at spille op med de forsvarende mestre fra Aarhus. 

Da Jakob Poulsen overtog De Hviii sidste sommer, var forventningerne små og muligheden for at overraske positivt stor, mens han omvendt nu skal have et rekonstrueret mandskab til at fungere på rekordtid, så de er konkurrencedygtige europæisk. 

Jeg tror dog, det betyder, at de er helt klar til kamp mod Horsens, og jeg forventer, der er aarhusiansk fokus på en solid defensiv, så de vinder denne kamp uden at lukke mål ind.

*Reklamelink

Unibet
2,88
AGF vinder til 0
Gå til Unibet *

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Se AGF – AC Horsens i TV

Du kan se kampen mellem AGF og AC Horsens på AGF Play+.

Hvornår spilles AGFAC Horsens?

AGF – AC Horsens spilles kl. 14:00 onsdag den 15. juli 2026.

Hvor spilles AGFAC Horsens?

AGF – AC Horsens spilles på Bane 1, Fredensvang i Aarhus i Danmark.