18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Velkommen til det nye SpilXperten.com

Hov hvad er der sket her? Det er såmænd det nye SpilXperten, der er landet på din skærm! I adskillige måneder har holdet bag SpilXperten.com arbejdet på, at få lavet et nyt design og en bedre platform til jer brugere. Det er nemlig efterhånden en del år siden, at SpilXperten har fået en makeover, men det kan vi med ro i maven sige, at den nu har fået!

Som en fejring af det nye SpilXperten vil vi også kaste en masse konkurrencer ud til jer brugere i løbet af ugen!

De første kan allerede findes lige her:

Brugerne i centrum – Bedre brugeroplevelse – Samme kvalitet i content

SpilXperten har længe udseendesmæssigt ikke været op til dato, og den visuelle oplevelse har ikke været stor. Det har vi gerne villet ændre for de mennesker, der dagligt har deres gang på vores side. I vil derfor opleve et helt nyt design, hvor der sættes et langt større fokus på detaljen og brugeroplevelsen. 

Men det er ikke kun det visuelle vi har prøvet at udbedre med dette nye layout. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at der ikke var mange muligheder for at lave nye ting, i det system som det gamle SpilXperten kørte på. Derfor står vi nu også i en situation, hvor vi kan give jer brugere langt mere indhold, detaljer og effekter. I vil f.eks. opleve at vores optakter nu indeholder adskillige af detaljerede statistikker, automatisk opdaterede odds og meget andet.

Gå til vores nye sektion, hvor i kan finde et overskueligt overblik over optakter på SpilXperten.

Vi er også klar over at langt de fleste af vores brugere tilgår SpilXperten, når de er på farten og derfor også tit på mobilen. Derfor har vi også lagt stor vægt på at optimere siden til netop dette, og det håber vi i kan mærke. 

Det vil også være langt nemmere at navigere rundt på SpilXperten.com, hvor vi jo har en helt masse indhold vi gerne vil vise frem. Kan man ikke finde det man søger i menuen, så kan man blot benytte søgefunktionen. 

Hvad er der ellers sket i takt med det nye SpilXperten?

Vi har nedlagt forummet så det ikke længere er muligt at oprette tråde. Er dette en opfordring til at man som bruger ikke skal deltage i debatter? Nej langt fra. Vi har i stedet brugt energien på, at gøre selve kommentar systemet langt mere overskueligt, så i brugere lettere kan navigere i debatter, eller indlede snakke med alle vores folk på siden. Så lad os slå det fast med et syv-tommers søm; Vi ønsker kun at i brugere bliver endnu mere involveret og opildner til gode diskussioner om det vi allesammen elsker, sport!

Du kan oprette en bruger her, så du også kan deltage i debatter og konkurrencer på SpilXperten

Hvad kræver det af jer brugere?

Vi har naturligvis sigtet efter at der skal være så lidt tilvænning for brugerne som overhovedet muligt, men i og med at SpilXperten krævede en så stor omstrukturering, så er der også sket meget på siden. Alt nyt kræver tilvænning og vi håber på, at i vil give siden tid, til at i kan blive dus med den. Vi vil naturligvis altid stå klar til at hjælpe, hvis der skulle være spørgsmål til alt det nye. 

Bliver det perfekt fra starten?

Det ville naturligvis være ønskescenariet, men vi er også klar over at det ikke er realistisk. Dette er langt fra en proces, der slutter fordi vi har lanceret det nye site. Vi er indstillet på at det også skal fungere bedst for brugerne, derfor har vi stadig tilknyttet ressourcerne til at kunne ændre på siden hen af vejen – Også hvis vi ser at der er et flertal for at noget ikke fungere, eller hvis der ønskes et andet/nyt tiltag.

Lige nu har vi allerede en masse ting, som desværre ikke nåede at blive klar til den ønskede dato. Dem har vi allerhøjest på prioriteringslisten lige nu, hvilket vil sige, at der stadig bliver arbejdet på højtryk i kulisserne på at få fixet disse.

Hvilke ting er der blandt andet tale om her?

  • Udvalgte tips vil i en kort periode blive udgivet som posts indtil vores system kan understøtte alle spiltyper og marked

  • Udvidet statistik på eksperter lanceres omkring sommer

  • Ikke alle sider og elementer er nået igennem designmøllen endnu, men det ligger i pipelinen

Hvorfor launcher vi et produkt der ikke er 100% på plads?

Det har uden tvivl været en svær beslutning, men som med så mange andre store beslutninger, har vi måtte opveje det gode mod det dårlige. Her har vi besluttet at alt det vi kan tilbyde lige nu, har opvejet de ting, som vi må undvære lidt endnu. Vi har også haft et udbredt ønske om at i brugere, skulle lære siden at kende, inden vi når til den fantastiske slutrunde, der venter til sommer nemlig; EM 2021. Her har en lancering allerede nu nemlig givet os mulighed for, at forberede endnu bedre indhold og konkurrencer til slutrunde.

Vi håber at i vil tage godt imod det nye SpilXperten, og vi bag siden vil arbejde videre på at give jer den bedst mulige oplevelse!

10 Kommentarer

Skriv et svar

  1. Bettingspider

    Det skal så med, at det nye layout ser væsentligt bedre ud på Mobil (end på computeren). Og måske det er meningen, men der er SÅ stort et hul nu hvor BetXpert er en skygge af sin gamle version, at der burde ligge et åbent land for SpilXperten til at kapre brugere/kunder, hvis det bliver mere kundevenligt.

  2. Skomageren

    Det tog også mig et par dage at vænne mig til siden men nu går det meget bedre 🙂

    Et par forbedringer ville dog hjælpe.
    Feks at denne kommentar boks var større, at skrifttypen på spiltipsene var en anden. Særligt i super eksterpernes artikler da man næste ikke kan læse det 🙂

  3. Bettingspider

    ..hvis man kunne ‘edit’ sine kommentarer og rette facts/fejl/stavelser ville det også være fint 😉

  4. Bettingspider

    Det er ikke bare en ommer det her nye design/layout, men burde være en fyreseddel til den ansvarlige (for den “op”datering). At man gemmer sig bag floskler som; “Man skal altid vænne sig til noget nyt” er simpelthen en benægtelse af at man har lavet ‘noget godt’ om til noget ..ikke bare dårligt, men fornærmende ringe. Det nye design skærer i øjnene (bogstaveligt talt) ved første øjekast. Hvilken computerbruger kan sidde og se på en kridhvid skærm i mere end 10 minutter uden at misse med øjnene? Har der ikke været Beta testet på layout? Det nye design bærer præg af at ophavsmanden ikke selv er ‘Spil-interesseret’ men højst sandsynlig en ‘computer’-fyr. Fred være med det, men hos SpilXperten har I mange spilXerpter som nemt kunne give feedback. Desværre er ikke kun layout’et/designet decideret ringe. Siden fremstår endvidere ekstrem utroværdig. Fx det fact, at der I en liste af over 10 anmelderser af bookmakere blot er én bookmaker som ligger en my foran 9 andre som utroligt nok alle har samme høje karakter/anmeldelse. Det er simpelthen en mangel på forståelse af Bookmaker markedet hvis man kan bedømme de 9 bookmakere som værende lige på en 1-10 trins skala. I bedste fald er anmeldelserne lavet med henblik på ikke at fornærme en eneste af de bookmakere som man via sine affiliatelinks linker kunder til (men hvorfor så anmelde dem?) I værste fald har man fra SpilXpertens side absolut intet begreb om forskellen på bookmakere. Jovist, Kambi bookmakere kan til nøds have samme ‘rating’, hvis man ikke mener at der er forskel på fx kundeservice og bonus tilbud – men det skinner tydeligt igennem, at det her er noget venstrehåndsarbejde. Hvor skal man nu gå hen for at se SpilXperterne’s regnskab? (Mere end sidste 5 forslag?) og hvor er de interessante artikler lagt hen? “Far er ikke sur, far er skuffet (for en opdatering fører som regel en bedre brugeroplevelse med sig). Håber at det gamle layout ser dagens lys igen. Hvis ikke, så vil I gøre alle en stor tjeneste, hvis I laver en ‘mørk’ baggrund fremfor den pt hvide. Hvad synes andre bruger om den ide? :o)

    Mvh BS

  5. Marcelo

    Jeg må desværre give de to andre ret. Jeg har fuldstændig tabt overblikket over denne side. Designet virker som en studerende som har lavet en hurtig hjemmeside i WordPress. Herudover synes jeg også siden er meget kedelig at kigge på og er for mit vedkommende blevet for lean. Under dagens spil er rubrikkerne for hvert “gammel” spilforslag blevet for stort. Ved det gamle design var det lettere at skabe sig et overblik over hvilket momentum spilforslaget var i.

  6. RunePolen

    Hej SpilXperten, jeg har været meget glad for at bruge jeres service de seneste par år (og er stadigvæk), men jeg er helt enig med Pedalens fine kritik. Den er spot on. Det kræver altid tilvænning når en side man bruger jævnligt skifter design, men dette virker som et ‘brugervenligt’ fejlskud.
    Med venlig hilsen – og ‘tak for godt indhold’ trods alt 🙂
    Rune

    1. SpilXperten

      Hej Rune,

      Tak for du tager dig tiden til at give os feedback.

      Vi får feedback ind fra mange sider, og det sætter vi enorm pris på! Nogle har været tilfredse andre har ikke, men vi tager alt op og vejer det. Som vi også skrev ovenfor til Pedalen, så skal vi her på den anden side af launch, igang med at kigge på hvad, der skal optimeres og her holder vi vores justeringer op mod den feedback vi får fra jer brugere.

      Vi kan ikke love dig at der sker noget inden for de næste par dage, men vi lover til gengæld at vi bruger jeres feedback.

      Det vil nok aldrig kunne ramme alle brugeres præference, men vi vil gøre vores for at det rammer det store hele.

      Vi håber fortsat i du/i vil give os tiden, til at kigge ind i disse ting, og i mellemtiden vil vi så fortsætte med at prøve og levere kvalitativt indhold til jer.

      Mvh. SpilXperten

  7. Pedalen

    Intet er perfekt fra dag et, og jeg håber I får styr på de børnesygdomme der følger med en lancering af en ny side, men hold op siden er blevet uoverskuelige og fremstår generelt væsentligt forringet.

    Specielt håber jeg, at I vil revurdere det nye layout – specielt forsidelayoutet som slet ikke giver det hurtige og fantastiske overblik det gamle layout gav.

    1. SpilXperten

      Hej Pedalen!
      Først og fremmest tusind tak fordi du tager dig tid til at kommentere.

      Som du selv har opdaget, er der flere fejl ved siden, som er ved at blive rettet til. Vi er desuden allerede i gang med en evaluering af det nye design, for at gøre det så overskueligt som overhovedet muligt for brugeren. SpilXperten har haft det samme design i flere år og noget nyt kræver altid tilvænning. 🙂

      Vi tror dog på, at vi på længere sigt, har et bedre produkt end før.

      Igen, tak fordi du skriver og tak fordi du bruger vores side.
      // SpilXperten

      1. Pedalen

        Det er klart, at et nyt design vil kræve tilvænning for brugerne, men tidligere kunne man nemt og overskueligt se de seneste nyheder og en laaaaang listen af spilforslag, uden at ændre sin opløsning helt vanvittigt 🙂

        Synes ganske enkelt det nye design kræver en den mere scrollen og trykken rundt, og det ødelægger (for mig) oplevelsen en hel del.