18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Transfernyt: SpilXperten forstærker sig på CS:GO

Så er der gang i SpilXperten-signingerne igen! Vi har igen været ude på transfermarkedet for at lede efter folk, der kan styrke vores ekspertpanel. Efter en solid forhandling med Rene Hansen, er vi nu klar til at byde ham velkommen som vores nye CS:GO-ekspert.

Igen må vi nok bukke under for, at billedet ikke er helt passende til eksperten. I stedet skulle det nok have været fra et af de mange maps, som bliver set og spillet af millioner af mennesker hver dag.

Counter-Strike Global Offensive er kommet for at blive. Siden det blev lanceret i 2012 har det kun udviklet sig som disciplin/sport og som en stor underholdningsarrangør. De senere år er det også begyndt at tage fart i bettingmarkedet.

Der bliver måned efter måned spillet store CS:GO-turneringer, hvor mange hundredetusinde hver gang sidder og ser med. Det gør også, at markedet inden for betting-delen er vokset markant, og flere begynder at øjne værdien, der ligger i at skifte fokus på eSport.

Rene Hansen er en af dem, der var hurtigt ombord på toget, og han har opbygget en solid viden inden for markedet. Han har i lang tid delt spilforslag på diverse forums, og han har vist, at han kan skabe overskud over tid. Derfor er vi også yderst glade for at byde ham velkommen ombord.

Se Renes aktuelle spilforslag



Lad os høre fra eksperten selv:

Rene, du er den anden af vores to nye CS:GO-eksperter, og ved vi, at du er ganske rutineret i faget. Kan du fortælle lidt om dig selv? 

Jeg har fulgt spillet midten af 2016, hvor jeg faldt over man kunne spille på det, ved at andre havde delt forslag på et forum. På det tidspunkt var jeg naturligvis helt grøn indenfor det område, og derfor gik der først en del måneder før jeg begyndte at spille på det med egne forslag. Jeg har fået set mange kampe, både foran computeren eller i selskab med andre i Royal Arena, eller Arenaen i Odense, hvor vi har haft et par store LAN Events i form ESL Pro League og Blast Events. En kæmpe anbefaling at tage til dem, hvis man elsker god lir, god stemning og self. god Counter Strike.

Jeg har desuden en telegram gruppe, hvor jeg deler forslag også, som er tættere på kampstart end dem som kommer her hos SpilXperten. På det mere private plan, kan jeg godt lide og komme ud og se fodbold på stadion, om det så er det lokale fodboldhold (FC Djursland) eller holdet fra Superligaen (Randers FC). Derudover spiller jeg også lidt CS:GO og League Of Legends, men hånden på hjertet, det er langt væk fra “Eliten”. 

Har du været på nogle andre sider som SpilXperten før, eller er det første gang, du begiver dig ud i dette?

Jeg har ikke været på andre sider, men der har været et par efterspørgsler om jeg ville. Jeg fik lyst til at prøve noget nyt, og forventer naturligvis det giver et godt afkast til brugerne af siden, ligesom det har gjort privat hos mig selv.

eSport og specielt CS:GO er en eksponentielt voksende branche. Tror du, der er grænser for, hvad det kan nå i popularitet? 

CS:GO og generelt computerspillene er i en god vækst, der er mange dygtige castere derude som dækker kampene, som ikke er så højt profileret som det jeg kommer til at anbefale spil på. eSporten er uden tvivl på vej frem betting wise, og er allerede blandt de største, mens markedet i Asien også åbner op for store summer til tider. Husker en Major semifinale, hvor man kunne smide over 300.000 danske kroner på underdoggen til 3,80 tæt på kampstart, mellem Astralis og MIBR for en del år tilbage. Det er dog langt de færreste kampe som ender deroppe af, men det giver en god indikation på, at det er noget bookmakerne fokusere på.

De prøver hele tiden også at finde nye markedet at spille på. I starten var det meget bare map vinder, kampvinder og “ciffertips” altså, om kampen ender 2-0 i maps f.eks. Nu ser vi bookmakere som tilbyder: Kommer der overtimes? Kommer der et knife kill? Eller ser vi et ace? Samt vi ser spiller specials på over/under kills osv. Det er dog ikke alle bookmakerne som har taget det til sig, og det langt fra alle bookmakere på det danske markedet som har et bredt udvalg.

Hvor er det, man stadig kan slå markedet på CS:GO? Har du nogle bestemte vinkler, du bruger til at finde din edge?

Du kan i teorien slå bookmakerne på alting, på nær de der spiltyper som jeg vil kalde decideret coinflip/lotto. Et typisk lottospil er f.eks. om det er ulige/lige antal runder i kampen, der er en høj juice (bookmaker edge).

Du kan sammenligne det med ulige/lige mål i fodbold, det bare ikke der man tjene pengene, tværtimod der man taber dem, fordi du kan ikke opnå en decideret edge. Du kan sagtens slå markedet på mange andre ting, hvis du har styr data, og sætter dig ind i tingene.

En af mine personlige edges er at jeg ser kampene, prøver og få set enhver lille detalje så vidt som muligt. Kan et hold have tabt en kamp større end de måske burde, fordi de måske tabte flere tætte runder, som kom ned til de helt små detaljer. Et resultat kan godt lyve, ligesom de kan i fodbold, hvis man kigger dybere ned. Derudover handler det om at have en god forståelse for holdene og spillerne, hvilke maps passer godt til holdene, er der noget jeg synes bookmakerne kan have lagt for meget vægt på eller overset, egentlig plejer jeg at forklare det til folk som var det tennis: Nogle spillere er bedre på grus end græs og så fremdeles.

Der er lang række parametre som tæller ind, og selvom du har gjort grundarbejdet super godt, så kan du alligevel tabe: Fordi ja, modstanderens spiller kan have en dag hvor alting bare rammer lige i øjet med deres skud (eller rettere sagt hovedet). Derudover er det også en fordel at være på forkant med nyheder, om et hold er på vej til at blive opløst, nye spillere på vej ind og ud, nøjagtig som det også kan være i alle andre sportsgrene (primært holdsport).

Hvad er dine forventninger til din nye rolle på SpilXperten?

At jeg skal bidrage til overskud til dem som besøger siden, samtidig med at vi nok kan få gjort CS:GO til noget folk gerne vil se og følge med i uanset om de har penge på det eller ej 

Vi på SpilXperten ser meget frem til at se mange tips fra Rene, og vi håber, at I vil være med til at byde ham velkommen til sitet!

4 Kommentarer

Skriv et svar

  1. SpilXperten

    Stort velkommen til Rene Hansen, ny ekspert på SpilXperten! 🙂