18+ | Spil ansvarligt! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Kommercielt indhold | Alle links der indeholder symbolet * er reklamelinks.

Tips og spilforslag til Tour de France 2021

Tour de France er i fuld gang, og vores faste cykel-ekspert Jesper Carstens dækker hele Touren med spilforslag. Artiklen her vil løbende blive opdateret med nye spil, og derfor kan du passende holde øje med den hver morgen, da det er sandsynligt, at der her er kommet nye spilforslag til Touren ind.

Foto: Bildbyrån


Afviklede tips fra Tour de France 2021

Top 3 i Tour de France 2021 – 6. juli, 12:10
Tip: Enric Mas (Movistar) ❌ (17)
Odds: 4,50
Bookmaker: bet365*
Antal Units: 
3

Dieselrytteren Enric Mas har indtil videre kørt fint i årets Tour de France. Han er i skrivende stund omkring et halvt minut fra at gå på podiet, hvor førstepladsen er stukket af. Andenpladsen (Ben O’Connor) har et forspring, men det er usikkert om han kan holde det forspring. Derudover kæmper Richard Carapaz, Rigoberto Uran, Jonas Vingegaard og Wilco Kelderman om en podieplacering. Sidstnævnte virker til at køre baglæns, når de rammer bjergene, så jeg regner med at han forsvinder stille og roligt.

Det efterlader Mas, Carapaz, Uran, Vingegaard og Ben O’Connor til de to podiepladser. Måske skal man også nævne David Gaudu, men han skuffede i Alperne. Til gengæld kan den anarkistiske kørestil i årets løb spille ind, for UAE og Pogacar har ingen grund til at holde snor i udbrudsryttere som Ben O’Connor, der kan køre sig ind i klassementet.

Når jeg tror på Enric Mas, så skyldes det at han er en dieselrytter, der som regel bliver og bedre i takt med at løbet udvikler sig. Jeg forventer, at han bliver skarpere i både uge 2 og uge 3. Det samme gør sig gældende for Richard Carapaz, mens min forventning er at Rigoberto Uan mister lidt kadence i den tredje uge. Jonas Vingegaard er et stort talent, men han er svingende og har før smidt et klassement på sin ustablitet. Forhåbentligt kører han et podie hjem, men jeg håber bare, han kan holde sig inde i top10.

Der er enkeltstarten: Mas kørte en rædderlig enkeltstart. Den anden enkeltstart bør passe ham bedre, og samtidigt bør han blive bedre, så jeg forventer at han forsvarer sig hæderligt mod Uran og Vingegaard, mens han vinder lidt tid på Carapaz og en større del på O’Connor.

Hvis Movistars Miguel Angel Lopez samtidigt kan finde formen igen, så har Mas en uhyre skarp hjælperytter. Holdet har slet ikke kørt efter holdklassementet indtil videre, og det er for mig et tegn på at de enten tror meget på Mas – eller at de bare er ualmindeligt svagt kørende. Jeg har dog en formodning om at Mas bliver bedre og bedre.

Der er odds 4,50 hos Bet365 og Cashpoint, samt odds 4,30 hos Bwin. Man kan få odds 9 på at han vinder fraset Pogacar (det kræver nok andenplads), men jeg går med den større sikkerhed. Jeg har 25 % på at Enric Mas ender på podiet.


Vinder af bjergtrøjen – 26. juni, 12:40
Tip: Ricard Carapaz ❌ (6)
Odds: 12
Bookmaker: bet365*
Antal Units: 
1

Jeg forsøger med et langskud på bjergtrøjen, der ellers godt kan være en svær størrelse at vurdere. Pilen peger dog i retning af at trøjen går til en klassementsrytter: pointene falder primært på de etaper, der slutter på toppen af en stigning (9., 17. og 18. etape) samt etapen, hvor de kører over Mont Ventoux to gange (11. etape). Udbrudsryttere kan holde hjem her, men det kræver god form og stærke ben at gøre det et par gange på bjergafslutninger.

Med 60 kilometers enkeltstart skal klatrerne i offensiven i årets løb. Og det kommer de – Tadej Pogacar, der er løbets forsvarende vinder, vil køre løbet aggressivt, akkurat som Carapaz og Ineos skal gøre det. Nok var Pogacar bedst på enkeltstarten for et år siden i Touren, men jeg tror ikke, han stoler på at han kan slå Rogli over 60 kilometer. Derfor skal han i offensiven. Ligeledes skal Carapaz ud og vinde tid, og det vil kræve offensiv kørsel.

I min optik er Pogacar og Carapaz de to favoritter blandt klassementsrytterne, mens Gaudu, Barguil og Quintana er mine favoritter blandt udbrudskandidaterne. I sidste ende er det min vurdering før løbet, men det er sjældent, at man går ind til løbet med ambitionen om at vinde bjergtrøjen, så meget afhænger af løbsudviklingen. Derfor holder jeg også spillet nede på én unit.

Jeg har 10 % på at Ricard Carapaz vinder bjergtrøjen forud for løbet. Oddset kan også findes hos Betfair Sportsbook, mens de fleste øvrige bookmakere flirter med odds 10.


Vinder af bjergtrøjen – 26. juni, 12:40
Tip: Tadej Pogacar (each/way) ✅ (1)
Odds: 11
Bookmaker: bet365*
Antal Units: 
2

Jeg går med et ekstra spil på bjergtrøjen – jeg synes umiddelbart det er den trøjekonkurrence, der er størst værdi i lige nu.

Spillet går på at Tadej Pogacar vinder bjergtrøjen og er et såkaldt each/way-spil. Det vil sige at det er to spil i ét: Ét spil til halvdelen af indsatsen (1 unit) går på at Tadej Pogacar vinder bjergtrøjen til 11, mens den anden halvdel af indsatsen (1 unit) går på at han ender i top3 til odds 3,50.

Pointene i årets Tour de France gives primært på 9. etape, der slutter på Tignes (50 point), 11. etape hvor de skal over Mont Ventoux to gange (62 point), 17. etape der slutter på Col du Portet (60 point) og 18. etape til Luz Ardiden (62 point).

Med andre ord: Pointene kommer på de afgørende etaper i årets Tour de France. Og i et løb med 60 kilometers enkeltstart, skal klatrerne ud og vinde tid på etaperne, hvilket bør øge sandsynligheden for at favoritterne kører om sejrene.

Pointsystemet tilgodeser også en klassementsrytter i min optik:

  • I 2012 vandt Bradley Wiggins løbet. Han blev nummer 15 i bjergkonkurrencen.
  • I 2013 vandt Chris Froome løbet. Han blev nummer to i bjergkonkurrencen.
  • I 2014 vandt Vincenzo Nibali løbet. Han blev nummer to i bjergkonkurrencen.
  • I 2015 vandt Chris Froome løbet. Han blev nummer et i bjergkonkurrencen.
  • I 2016 vandt Chris Froome løbet. Han blev nummer 18 i bjergkonkurrencen.
  • I 2017 vandt Chris Froome løbet. Han blev nummer fem i bjergkonkurrencen.
  • I 2018 vandt Geraint Thomas løbet. Han blev nummer fire i bjergkonkurrencen.
  • I 2019 vandt Egan Bernal løbet. Han blev nummer to i bjergkonkurrencen.
  • I 2020 vandt Tadej Pogacar løbet. Han blev nummer et i bjergkonkurrencen.

Der er en fare: Der er kun tre bjergafslutninger – den ene er Tignes, der er en relativt nem stigning, mens de to sidste først falder til allersidst, hvor rytterne risikerer at være trætte, og det plejer at gavne udbruddet.

Men Tadej Pogacar er en aggressiv rytter, der har vundet tre etaper i hver af sine to første Grand Tours. Han er flyvende i bjergene, og med 60 kilometers enkeltstart skal han sandsynligvis ud og vinde tid på Primoz Roglic – det kan hurtigt betyde flere etapesejre. Vinder han én, bør han have pæne chancer for at ende i top3 i bjergkonkurrencen. Vinder han to, ja, så har han en pæn chance for at vinde trøjen.

Oddset er steget siden de kom ud. Han åbnede i under odds 10. Jeg ser ham som favoritten i konkurrencen foran Carapaz, så jeg har 11 % på Pogacar.

Husk at krydse spillet af som et each/way, hvis du vil spille det samme som dette tip. Hos nogle bookmakere (Unibet fx) kan du spille på ren top3 til oddset.


Tour de France 2021 – 1. etape – 26. juni, 12:40
Tip: Mathieu van der Poel vinder 1. etape ❌ (Julian Alaphilippe)
Odds: 3,50
Bookmaker: bet365*
Antal Units: 2

Oddset på favoritten Mathieu van der Poel er efter min bedste overbevisning for højt – jeg havde regnet med at hollænderen ville være omkring odds 3,00 lige ud. Der er nemlig flere ting, der taler til van der Poels fordel på den her etape.

Finalen i Landerneau er tre kilometer lang og stiger i snit med 5,7 %. Bakken er stejlest i bunden, hvor den med 9,4 % i snit kan være med til at sætte de hurtige sprintere ud af spillet. Mod toppen flader den ud, hvilket betyder at hurtige puncheurs tilgodeses.

Mathieu van der Poel er i blændende form. Han vandt to etaper i Schweiz Rundt, og han har i visse momenter i denne sæson været et niveau over konkurrenterne på bakkerne – husk fx tilbage på hans magtdemonstration i først Strade Bianche og siden Tirreno-Adriatico.

Wout van Aert er en rival, men belgieren er kommet sent tilbage fra en blindtarmsoperation. Han vandt de belgiske mesterskaber, så måske er formen fin, men han har selv nedjusteret forventningerne til starten på Tour de France. Julian Alaphilippe kunne ikke helt følge Mathieu van der Poel i Schweiz Rundt og er siden blevet far for første gang, så det har måske dæmpet hans tilgang en anelse.

Jokere: Matthews, Colbrelli, Sagan, Roglic, Hirschi.. Ja, der er mange om buddet – men de er outsidere. Mathieu van der Poel skal have lidt flere procenter end bookmakerne har givet ham.


Tour de France 2021 – 1. etape – 26. juni, 12:40
Tip: Caleb Ewan slår Arnaud Demare ❌ (129-112)
Odds: 2,20
Bookmaker: bet25*
Antal Units: 4

Det er en spændende duel mellem to af de sprintere, der forventes at være hurtigst i årets Tour de France. Det er samtidigt også to sprintere, der tidligere i karrieren har vist sig at være stærke på bakker, men som ikke nødvendigvis er det på Tourens 1. etape.

Arnaud Demare har en tendens til at blive overvurderet på bakkeafslutninger som denne. Det er korrekt, at han er skarp i spurter med stigende opløb, men på hårde etaper som den, der venter på 1. etape af Touren, har han ofte haft problemer. Det samme gør sig i øvrigt gældende for Caleb Ewan.

Ewan var ganske vist flyvende på Poggio, der med lidt fantasi godt kan sammenlignes med målbakken på 1. etape af Tour de France, men siden Milano-Sanremo har Ewan haft fokus på at få fart i stængerne i sin jagt på at vinde en etape i alle tre Grand Tours i samme sæson. Jeg har derfor en forventning om at han ikke klatrer lige så godt nu, som han gjorde tilbage i marts.

Det efterlader en duel mellem to sprintere, der begge nok får det svært – og som begge bliver sat. Har én af dem en god dag, ja, så er det muligt at de sidder med, men alle ryttere der har kørt målbakken siger det samme: den er hårdere end den ser ud. Profilen siger 5,7 % over 3 kilometer, men med de smalle veje i Bretagne og den hårde start på bakken, får sprinterne det svært.

Jeg har en 50/50-duel her.Bet25 er ude med odds 2,20, mens Bet365 er på 2,10. Cashpoint giver odds 2,09.


Tour de France 2021 – 2. etape – 27. juni, 13:10
Tip: Primoz Roglic vinder 2. etape ❌ (Mathieu van der Poel)
Odds: 7,50
Bookmaker: bet365*
Antal units: 2

På 2. etape af Tour de France venter skrappe Mûr-de-Bretagne, der stiger med 6,9 % over de sidste 2 kilometer. Det er en hård stigning, der er blevet brugt relativt ofte i nyere tid i Tour de France. Det er en bakke, der er lidt kortere, men også lidt sværere end bakken på 1. etape.

Her var Julian Alaphilippe i særklasse, og franskmanden starter også som bookmakernes favorit, men jeg lurer mere på Primoz Roglic. Roglic er hurtig på stregen, hvilket han beviste på 1. etape, og så er han stærk. Det virkede til at Pogacar og Roglic neutraliserede hinanden, men jeg forventer en anderledes taktik på 2. etape, hvor Roglic vil være klar til at sætte efter Alaphilippe med det samme. I en eventuel spurt er Roglic blandt de hurtigste i feltet.

Roglic har stor interesse i at vinde så meget tid som muligt. Det virker til at han er mere aggressiv end han plejer, og at han vil gå efter alle de sekunder han kan få undervejs. Ikke meget ulig den taktik Egan Bernal benyttede sig af i Giro 2021, hvilket som bekendt gav en samlet triumf.

Odds 7,50 er for højt, og det odds finder du over det meste af markedet. Jeg er personligt villig til at spille den ned til odds 6,00. Jeg er dog klar over, at det er en svær bakke at kontrollere, og det øger chancen for at en overraskelse kan finde sted.


Tour de France 2021 – 3. etape – 28. juni, 13:10
Tip: Geraint Thomas slår Tadej Pogacar ❌ (48-35)
Odds: 2,65
Bookmaker: Bet25*
Antal units: 4

En fin duel mellem to klassementsryttere. Hvis der er to ryttere, der kender vigtigheden af at sidde langt fremme i spurten, så er det de to involverede ryttere.

Den ene er Tadej Pogacar, der under sidste års Tour de France aldrig missede top50, og faktisk kun to gange var uden for top40 (som nummer 43 og 41). Han har det godt fremme i feltet, og han er typisk mellem 25-35 i placeringskampen.

Men Geraint Thomas er lige så hysterisk med at placere sig fremme. Sidst han gennemførte en Grand Tour var i Tour de France 2019, og her endte han blot én gang uden for top40 (nummer 54).

De har kun kørt ganske få løb mod hinanden og det er derfor svært at danne sig et reelt billede af situationen. Begge vil holde sig langt fremme, men Pogacar virker en my mere insisterende – derfor er han favorit i duellen, men oddset på Thomas er simpelthen for højt.

Der er odds 2,65 hos Bet25, 2,62 hos Bet365 og 2,55 hos Nordicbet og Bwin. Fair odds ville være omkring 2,40.


Tour de France 2021 – 3. etape – 28. juni, 13:10
Tip: Wout van Aert slår Caleb Ewan ✅ (15-DNF)
Odds: 4,65
Bookmaker: Bet25*
Antal units: 1

Det er et spekulativt bet, men jeg kan ikke lade være: Der må være værdi i at Wout van Aert slår Caleb Ewan på 3. etape af Tour de France.

Jeg er helt indforstået med, at Caleb Ewan er feltets hurtigste sprinter. Jeg kan også godt se, at han har det mest dedikerede hold til leadout-delen. Og ja, jeg er ganske klar over, at der er en reel chance for at Wout van Aert slet ikke sprinter.

Men oddset er simpelthen for godt.

Først og fremmest er Caleb Ewan sjældent helt i hopla i den første spurt. Der er en interessant stat, der siger at siden 2017 er det kun lykkedes ham én gang at vinde den første spurt i et etapeløb. Det skete som bekendt heller ikke i Giro d’Italia, hvor han blev nummer 10. Ewan har nogle gange svært ved at holde sit hjul – og Lotto-Soudal har så sandelig også dage, hvor de ikke får lanceret toget ordentligt.

Og så er der Wout van Aert: Sprinter han, så kan han vinde etapen i min optik. Der køres i vådt vejr, på smalle veje og med mere end 1.500 højdemeter på etapen.

Jeg påstår ikke, at Wout van Aert drives af at Mathieu van der Poel vandt 2. etape, men hans to største rivaler, Julian Alaphilippe og netop Mathieu van der Poel, har vundet de to første etaper – det må da alt andet lige gøre ham en anelse mere rastløs.

Jeg tror, han sprinter med – det her ville være en oplagt etape for ham.


Tour de France 2021 – 4. etape – 29. juni, 13:25
Tip: Tadej Pogacar slår Sergio Higuita ✅ (28-44)
Odds: 1,62
Bookmaker: Unibet*
Antal units: 7

Spillet her er temmelig straight forward: Det er et placeringsspil mellem to klassementsryttere, begge er ovenikøbet i god form, men det er på en sprinteretape, hvilket med andre ord betyder, at ingen af dem vinder etapen.

Til gengæld bør Tadej Pogacar være meget solid favorit i duellen. Han er en af de klassementsryttere, der placerer sig allerlængst fremme i spurterne. Higuita er også dygtig i placeringskampen, når han gider, men han er lidt mere afslappet.

Billedet er det samme i både Vuelta 2019 og i Tour 2020. Ved Tour 2020 vandt Higuita kun duellen to gange: Én gang med én placering på 1. etape, og den anden gang på etapen, hvor Pogacar smed tid i sidevinden. I en reel spurt er der meget lille tvivl: Pogacar er mest ihærdig og bedst.

Odds 1,62 synes måske i den lave ende, men jeg tager den gerne ned til odds 1,40. Pogacar skal slet og ret under normale omstændigheder være solid favorit. Bruger man CQRankings H2H-redskab og vælger sprinteretaper, står den 11-1 til Pogacar. Det er selvfølgelig ikke retvisende og ikke et brugbart redskab, men den giver da et fint overblik.


Tour de France 2021 – 4. etape – 29. juni, 13:25
Tip: Geraint Thomas slår Primoz Roglic ✅ (55-61)
Odds: 2,20
Bookmaker: betfair*
Antal units: 4

Det er en lidt sjov duel, der har fundet vej hos enkelte bookmakere. Det er nemlig en duel mellem to af de ryttere, der var mest forslåede efter 3. etape af Tour de France.

Under normale omstændigheder er den ganske lige til: Geraint Thomas er måske ikke bedre, men i al fald mere ihærdig i placeringskampen på flade sprinteretaper end Primoz Roglic. Det er få placeringer, der typisk adskiller dem, men Thomas virker alligevel en anelse mere ihærdig.

Set i det lys ville Geraint Thomas under normale omstændigheder være min favorit i denne duel.

Men nu slog de sig så på 3. etape – og hvad ændrer det? Jeg ved det af gode grunde ikke, jeg er ikke en læge.

I Geraint Thomas’ tilfælde var det en skulder, der drillede – den blev sat på plads og han er efterfølgende undersøgt for flere brud, men det var der ikke. Der er heller ikke nogen brud hos Primoz Roglic, men til gengæld er hele hans venstre side af kroppen blevet skrabet hen ad jorden, dvs. han har mange sår.

Det kan hæmme og irritere ham.

Betyder det noget i placeringskampen? Måske ikke. Jeg tror dog ikke, at det skubber til procenterne: Thomas er stadig min favorit, men jeg anerkender at de knubs, de har fået, kan påvirke dem en anelse i placeringskampen.

Ja, og måske kommer der også en rytterdemonstration efter ruten på 3. etape, der kan påvirke spillet. Men selv hvis jeg virkelig anstrenger mig, ender jeg på 50/50.

Der er 2,20 hos Betfair, mens både Bet25, Come On og Onsidebetting følger efter med odds 2,10.


Tour de France 2021 – 5. etape – 30. juni, 12:15
Tip: Enric Mas slår Richard Carapaz ❌ (26-23)
Odds: 3,00
Bookmaker: Unibet*
Antal units: 3

Oddset på Enric Mas er fløjet i vejret igennem hele aftenen.

Både Enric Mas og Ricard Carapaz er klassementsfolk, der ikke brillerer i kampen mod uret. De kan begge, særligt når ruten er hård, men på en rute som den, der venter Tour-rytterne på 5. etape, forventer jeg at de smider tid.

Men jeg er ikke overbevist om at Mas’ chance for at slå Carapaz skal være så lille.

Begge ryttere er åbenlyst i fin form. Carapaz vandt Schweiz Rundt og har kørt fornuftigt. Det samme har Enric Mas, der ikke tabte tid til de øvrige klassementsfolk på Landerneau eller Mûr-de-Bretagne, skønt han er alt andet end en eksplosiv rytter. Det vidner for mig om at han er ganske fint kørende.

Jeg ser Richard Carapaz som favorit i denne duel, men forskellen skal simpelthen ikke være så stor. Enric Mas kan sagtens køre en fornuftig enkeltstart, ligesom Carapaz også kan køre en horribel enkeltstart. Jeg har intet problem med at spille Enric Mas ned til odds 2,50.

Odds 3,00 hos Bet365, Unibet, 888sport, LeoVegas, Mr Green. 2,90 hos Come On og OnsideBetting, 2,85 hos Nordicbet, 2,70 hos Bet25.


8. etape – 3. juli, 13:10
Tip: Rigoberto Uran slår David Gaudu
✅ (14-15)
Odds: 2,04
Bookmaker: bet25*
Antal Units:
3

To formstærke ryttere er matchet op i den her duel. David Gaudu er en af sportens unge talenter, som man godt kan have forventninger til i fremtiden. Han bliver bedre og bedre år for år, men han mangler endnu det helt store gennembrud i sejren – trods et par sejre i Vueltaen sidste år. Han har specialiseret sig i at vinde etaper, men han skal løfte niveauet, så han kan køre et klassement hjem.

Rigoberto Uran er i flyvende form. Han kommer lige fra en samlet andenplads i Schweiz Rundt, hvor han også vandt en etape undervejs – en enkeltstart – og i det hele taget ligner det, at Rigoberto Uran har ramt en periode, hvor formen er fremragende. Ligeledes er Uran en solid nedkører og en god afslutter, så kommer de to ryttere samlet til stregen, så er Uran bedre stillet.

Jeg tror, det ender med at de to ryttere er noget jævnbyrdige på stigningen, og dermed kan det blive meget tæt i finalen. Jeg har Uran som favorit i duellen.

Der er odds 1,90 hos Onsidebetting og Come On, der også indeholder værdi. Jeg har 53 % på Rigoberto Uran.


8. etape – 3. juli, 13:10
Tip: Pierre Latour slår Bauke Mollema
❌ (78-25)
Odds: 1,74
Bookmaker: bet25*
Antal Units: 
5

Pierre Latour virker særdeles velkørende i årets Tour de France. I al fald kører holdet TotalEnergies for ham som om han er en Tour-favorit. Franskmanden har et stort potentiale, og jeg kan sagtens se ham løbe af med en top10-placering. I øjeblikket er han nummer ni.

I matchuppet er han sat op mod Bauke Mollema, der kører for Trek-Segafredo, og som indtil videre har kørt ganske fornuftigt og er nummer 16 i klassementet. Mollema har tidligere på året kørt Giro d’Italia, men her ramte han aldrig topformen trods utallige forsøg på at ramme den rigtige dag. Han skal køre OL senere på sommeren, så Mollema følger Fuglsangs plan, og står det til hollænderen, ville han nok hellere smide lidt tid, så han kunne jagte etapesejre – for han holder næppe hele vejen til Paris.

Latour virker dog til at være skarpere, mens jeg har en forventing om at Mollema vile ‘fade’ ud jo længere vi kommer ind i løbet. Jeg har den her duel spilbar ned til odds 1,60.


9. etape – 4. juli, 12:10
Tip: Richard Carapaz slår Tadej Pogacar
❌ (7-6)
Odds: 4,00
Bookmaker: bet365*
Antal Units:
1

Det er et lidt spekulativt bet, men jeg synes, der er fin værdi ned til odds 3,50. Jeg holder dog units lidt nede på en enkelt.

Jeg har en forventning om at et udbrud kører sejren hjem. Ingen kan i deres vilde fantasi have lyst til at føre for at hente udbruddet, når Pogacar allerede har vist, at han er markant stærkere end alle andre – så jeg forventer et stort udbrud sejler hjem. Det betyder at alle de sjove placeringer er nuppet. Tadej Pogacar har ligeledes ingen grund til at køre i bund, da han allerede har et markant forspring. Sammenholdt med at Tignes i sig selv ganske vist er en lang stigning, men ikke specielt stejl, ja, så er der fin chance for at Carapaz og Pogacar kommer over stregen i samme gruppe – og så bør den ikke give det her odds.

Der er selvfølgelig en fare for at Pogacar atter igen er offensiv. Han er ung og sulten, og han kører etaperne som jeg ville gøre det i et computerspil: Offensivt og aggressivt, dag ind og dag ud. Det holder måske i år, men det holder ikke i længden. Alt i alt: Lille chance, men nok til at presse værdi ud af oddset.


9. etape – 4. juli, 12:10
Tip: Jonas Vingegaard slår Alexey Lutsenko
✅ (8-15)
Odds: 2,10
Bookmaker: betfair*
Antal Units:
4

Jonas Vingegaard har fået chancen som kaptajn hos Jumbo-Visma. Danskeren er nummer fem i klassementet, og han er særdeles velkørende. Det er klart, at 9. etape er hans næste store test, og for en rytter, der tidligere har været en kende ustabil, er det klart at fremtiden altid er lidt usikker.

Han virker dog særdeles velkørende, og den 21 kilometer-lange afslutning, Tignes, bør passe ham rigtig godt. Han har ligeledes en fornuftig afslutning, hvilket er væsentligt med tanke på at etapen slutter med flad vej på den sidste kilometer. Tignes er forøvrigt heller ikke vanvittig stejl.

Alexey Lutsenko (Astana) er i flyvende form, og han er stadig med helt fremme i klassementet – bare adskillige minutter efter Pogacar, akkurat som alle andre. Lutsenko er ikke klatrer som sådan, men han har perioder, hvor han klatrer fremragende – det er tilfældet lige nu. Men på en hård dag med mange stigninger over en forholdsvis kort distance er der en mulighed for at han kan komme til kort. Jeg har svært ved at tro på ham i længden i al fald.

Odds 2,10 hos Betfair, 2,00 hos Bwin og odds 1,87 hos Nordicbet. Den er spilbar ned til odds 1,66.


10. etape af Tour de France 2021 – 6. juli, 12:10
Tip: Nacer Bouhanni slår Jasper Philipsen (4-3) ❌
Odds: 1,80
Bookmaker: Unibet*
Antal Units: 
4

Det her spil står mellem to af de mest formstærke sprintere i løbet. Både Philipsen og Bouhanni er blevet top3 på hver af de tre spurter, der har været indtil videre. Derfor giver det også mening at vurdere duellen som relativt jævnbyrdig.

Der er bare sket nogle ting, der gør at jeg ikke er helt enig. Jasper Philipsen har mistet både Tim Merlier og Mathieu van der Poel, der gav Alpecin-Fenix en X-factor i leadout-toget. Uden dem er toget markant svækket, og selvom Jasper Philipsen selv er stærk i placeringskampen, så betyder det i al fald, at han ikke kommer til at starte spurten fra spids. Det koster alt andet lige nogle placeringer.

Modsat har Nacer Bouhanni ikke ændret alverden, og han bør klare sig lige så fint, som han har gjort hidtil. Han har set hurtig og solid ud, ja, faktisk hurtigere end længe før. Han har et fint tog – ikke noget særligt. Der er ingen ændringer. I spurten der kommer tirsdag, er der et teknisk sving, og det skubber i al fald en lille favoritværdighed hen på dem med et stærkt sprintertog.

Der er odds 1,80 hos Unibet, Leovegas, Mr Greeen, 888sport, Onside Betting og Come On. Spilbar ned til omkring odds 1,66.


11. etape af Tour de France 2021 – 7. juli, 12:15
Tip: Enric Mas slår Rigoberto Urán (10-5)
Odds: 1,80
Bookmaker: Unibet*
Antal Units: 
4

11. etape byder på to gange opkørsel over Mont Ventoux. Først kører de over Mont Ventoux fra den nemme siden, før de kører rundt og kører op ad den hårde side af Mont Ventoux. Fra toppen af Mont Ventoux kører de en lang, men ret hurtig nedkørsel.

Den hårde sidste af Mont Ventoux er omkring 15 kilometer lang og stiger i snit med tæt på 9 %. Stigningen er blottet, så hvis der er modvind på stigningen, bliver det svært at lave den største forskel. Tilsvarende kan man lave ballade, hvis der er medvind.

Rigoberto Urán er fint kørende, men han plejer at miste momentum igennem et løb. Ikke meget, men en lille smule – hans formkurver plejer at være svagt nedadgående. Modsat plejer Enric Mas at blive stærkere og stærkere igennem et løb. Han er allerede startet meget stærkt ud i løbet af den første uge.

Jeg ser Enric Mas som favorit i den her duel, og jeg tager den gerne ned til 1,72.


Tour de France 2021 – 13. etape – 9. juli, 12:05
Tip: Mark Cavendish vinder 13. etape ✅ (Cavendish vinder)
Odds: 4,00
Bookmaker: Unibet*
Antal Units: 
3

På 12. etape sejlede et udbrud afsted, på trods af at det var en sprinterafslutning – dermed fik Mark Cavendish ikke muligheden for at nuppe den 34. Tour-sejr. Han har nu tre muligheder tilbage for at tage den 34. Tour-sejr og udligne rekorden – den første mulighed er på 13. etape. Hvis han vil have rekorden for sig selv, ja, så skal han jo i sagens natur bruge to sejre.

13. etape er en træls dag i sadlen for sprinterholdene: 220 kilometer og med en del højdemeter der gør den svær. Deceuninck-Quick Step får næppe det store hjælp i føringsarbejdet. Det burde måske tale for at et udbrud sejler afsted, men omvendt er Mark Cavendish heller ikke en type, der er tilfreds med at muligheden for at spurte forsvinder to dage i streg. Det er holdet i det hele taget ikke, Mørkøv var inde på det efter 12. etape – der er en anden mentalitet på holdet.

Etapen har mulighed for at blive præget af sidevind. Det vil i så fald øge farten i feltet og dermed eliminere udbruddets chancer. Der er også en risiko for at sidevinden bliver til modvind, og så er det ligeledes heller ikke sjovt at være i udbrud. Vinden kan i det hele taget blive en stor spiller på den her etape.

Jeg anerkender, at der er en stor chance for at etapen ender med en udbrudstriumf. Jeg vil nok sige tæt på 50/50. Bliver det en spurt har jeg Cavendish som tæt på 60 %-favorit i en spurt mod Philipsen, Bol, van Aert og Bouhanni. Alt i alt synes jeg odds 4 er pænt betalt, jeg tager den gerne ned til odds 3,50.


Tour de France 2021 – 15. etape – 11. juli, 12:30
Tip: Ion Izagirre slår Vincenzo Nibali ✅ (4-11)
Odds: 1,80
Bookmaker: Unibet*
Antal Units: 
5

Det er en duel mellem to ryttere, der ikke har fået alverden ud af årets Tour. Det er også en duel mellem to ryttere, der bør have udset sig denne etape, da den slutter med en lækker nedkørsel, som både Izagirre og Nibali holder meget af.

Til gengæld virker Ion Izagirre til at være i bedre form end Vincenzo Nibali. På etapen til Le Grand Bornard, Tignes og Mont Ventoux – de tre bjergetaper indtil videre – har Izagirre slået Vincenzo Nibali hver gang. På Mont Ventoux endte de i samme gruppe, og her kørte Izagirre ind to placeringer foran Nibali.

Ingen af dem kommer til at vinde blandt favoritterne, og ingen af dem kommer til at kæmpe hårdt for en sekundær placering. Derfor skal de satse på at gå i udbrud, og her har Ion Izagirre i min optik noget bedre muligheder for at ramle ind i udbruddet. TIl oddset er jeg klar til at slå til, skønt de kan ende i gruppettoen sammen og der vil det være et lotteri.

Etapen i Andorra minder om en etape i Baskerlandet Rundt, hvor Izagirre plejer at være stærk. Nibali kører normalt ganske solidt på sådan en etape, men alderen trykker ligesom han satser på andre mål end Touren. Den er spilbar ned til odds 1,50.


Tour de France 2021 – 15. etape – 11. juli, 12:30
Tip: Jonas Vingegaard slår Tadej Pogacar ✅ (21-22)
Odds: 2,63
Bookmaker: Betfair*
Antal Units: 
3

Tadej Pogacar har været feltets bedste bjergrytter, men på Mont Ventoux blev han kortvarigt sat af danske Jonas Vingegaard. På 15. etape er de to ryttere så matchet op mod hinanden, og skønt at jeg ser Pogacar som favoritten, så er værdien i oddset på Jonas Vingegaard.

Først og fremmest eksisterer der en reel mulighed for at Vingegaard igen sætter Pogacar, og denne gang er nedkørslen ikke så nem at hente andre på. Det er en svær nedkørsel, og Pogacar vil køre den en anelse mere kontrolleret og defensiv, da han i dette tilfælde blot skal forsvare sig, mens Vingegaard vil være mere aggressiv – han skal vinde tid. Der er også muligheden for at Vingegaard ikke distancerer Pogacar, og de derfor skal spurte om sejren – her er Pogacar hurtigst, men Vingegaard er bestemt ikke langsom.

Og så er der muligheden for at Pogacar sætter Vingegaard, hvilket vil være skidt for det her spil. Den sidste mulighed er at et udbrud har kørt sejren hjem, og de bare triller over stregen – her vil Pogacar nok trille ind foran Vingegaard, men muligheden er også for det modsatte – Vingegaard har været glad for at sprinte i de få tilfælde, det har set sådan ud.

Mange muligheder for at Pogacar vinder, bestemt, men også fine muligheder for Vingegaard. Til oddset er det bare for fint til at lade forpasse.

Der er odds 2,50 hos Nordicbet, 2,63 hos Betfair Sportsbook og odds 2,43 hos Bet25. I min optik er den her fin ned til cirka odds 2,35.


16. etape – 13. juli, 13:30
Tip: Margenen mellem vinderen og nummer to: Et sekund eller mindre ❌ (42 sekunder)
Odds: 2,75
Bookmaker: Unibet*
Antal Units: 
3

Dette spil går på at afstanden mellem nummer 1 og nummer 2 på 16. etape er 1 sekund eller mindre, dvs. at de er samlet over målstregen.

Det er en udbrudsetape, så jeg forventer at de kommer en mindre gruppe til finaleopløbet. Her vil der være ting, der gør at en solotriumf er sandsynlig, fx er det tit sket i de taktiske finaler indtil videre i udbruddene. Der vil sandsynligvis sidde hurtige folk i udbruddet, som man ikke ønsker at komme hjem med, og det vil resultere i offensiv kørsel. Det bedste er jo altid at komme alene hjem.

Opløbet er stigende, dvs. de sidste 500 meter stiger relativt meget. Hvis der kommer en gruppe på to eller flere, kan der opstå tidsforskelle her.

Det her er en etape, hvor mange sprintstærke puncheurs vil ud. Jeg forventer at ryttere som Wout van Aert, Magnus Cort, Omar Fraile, Alex Aranburu m.fl. forsøger at ramme udbruddet. Det bør give en chance for at de kan arbejde sammen mod en gruppeafgørelse.

Jeg er med på at sandsynligheden for at tidsforskellen er 2 sekunder eller mere er størst på grund af det taktiske spil, men i min optik er den her spilbar ned til odds 2,50.

Oddset findes hos Unibet, Mr Green, 888sport og LeoVegas. Under ”Cykling” vælges 16. etape af Tour de France og dernæst ”Løb-specials”.


17. etape – 14. juli, 12:10
Tip: Jonas Vingegaard vinder etapen
(2)
Odds: 6,00
Bookmaker: Unibet*
Antal Units: 
1

17. etape kan meget vel ende med en klassementskamp – det antager alle cykeleskperterne, der laver optakter, inklusiv undertegnede. Etapen er nem at kontrollere og med en flad start, hvorfor en klatrer får svært ved at komme i udbrud, og med en finale bestående af tre stigninger kan det blive svært for udbruddet at overleve.

Det betyder at vi sandsynligvis en klassementsdyst, og ja, her er Tadej Pogacar bedst – men han er blevet presset af én mand, danske Jonas Vingegaard, der flere gange har forsøgt at angribe. Han slog hullet til Tadej Pogacar på Mont Ventoux, og den her stigning er lidt hårdere end Ventoux. Jeg tror, han kan gøre det igen, særligt hvis han får hjælp af holdet – specielt Kuss – til at gøre etapen så hård som mulig.

Der er odds 6,00 hos Unibet, 888sport, LeoVegas og Mr Green. Der er også odds 5,75 hos Bwin, mens flere andre bookies følger efter med odds 5,50: Bet365, Come On. Spilbar ned til odds 5,00.


17. etape – 14. juli, 12:10
Tip: Enric Mas går i top3 på etapen
(11)
Odds: 10,00
Bookmaker: Bet25*
Antal Units: 
1

Jeg har allerede ét spil på Enric Mas (at han slår Wilco Kelderman), men jeg går med yderligere et spil – dette går på at han ender i top3 på 17. etape.

Som udgangspunkt vurderer jeg at Enric Mas er blandt de fem bedste klatrere i årets Tour de France. Pogacar, Vingegaard og Carapaz har lagt sig lidt foran de øvrige i den rækkefølge. Herefter følger Urán og Mas, inden Kelderman, O’Connor og Lutsenko følger efter.

Som udgangspunkt er jeg i tvivl om hvorvidt Uran eller Mas er bedst, dvs. at vi får odds 10 på løbets – efter min vurdering – fjerde/femte bedste klatrer lige nu. Det kræver kun én offday fra en af de øvrige, og så er det ganske realistisk. Til sammenligning er der odds 6 på Urán, og det er også mere retvisende for Mas.

Selvfølgelig kan et udbrud holde hjem – jeg tror mest på klassementet dog. Selvfølgelig kan Mas skuffe ligesom på Ventoux, han så bare bedre ud på Beixalis. En top3 bliver svær, men bestemt ikke umulig. Både odds 10 hos Bet25 og odds 7,50 hos Unibet, Mr Green, 888sport og LeoVegas får et skud – men kun én unit.


17. etape – 14. juli, 12:10
Tip: Enric Mas slår WIlco Kelderman
(11-6)
Odds: 1,65
Bookmaker: Unibet*
Antal Units: 
6

Wilco Kelderman har hidtil klatret fint i årets Tour de France. Han har måske været lidt anonym, men han har sine begrænsninger, og det var ikke forventet at han ville kunne matche Pogacar, Carapaz og co. i front af løbet.

Det har han heller ikke kunnet – hver gang tempoet er skruet en anelse i vejret på stigningerne, har han haft det svært. På Beixalis var det Vingegaard, Carapaz og Pogacar, der var de stærkeste, mens Uran og Mas faldt lidt efter – herefter kom Kelderman.

Enric Mas er en rytter, der plejer at blive skarpere og skarpere som løbet udvikler sig. På Mont Ventoux led han en snitter, men han har siden set skarpere ud.

På Col du Portet bliver det ren styrke, og her er Mas simpelthen bare stærkere end Kelderman. Den er spilbar ned til odds 1,40.


18. etape – 15. juli, 13:50
Tip: Richard Carapaz vinder etapen (3)
Odds: 12,00
Bookmaker: Unibet*
Antal Units: 
2

INEOS har ikke fået noget med hjem fra Tour de France, så jeg tror, de forsøger at hente en etapesejr på 18. etape. Her har de nemlig deres bedste chance, eftersom Richard Carapaz er i vældig god form i øjeblikket. Etapen til Luz Ardiden er temmelig nem at kontrollere, da den over blot 130 kilometer består af en hel del flad vej i begyndelsen. Det betyder, at Ineos kan sætte deres folk frem og sætte et roligt tempo, før de skruer tempoet i vejret på Col du Tourmalet og Luz Ardiden.

Richard Carapaz skal stadig gøre det færdigt, og hvis det går, som det har gjort de seneste par gange, så ender han ude foran med Tadej Pogacar, der er etapefavoritten, samt Jonas Vingegaard. Sidstnævnte fik Carapaz skovlen under på 17. etape, om end det var kortvarigt: Vingegaard kom tilbage og spurtede forbi Carapaz.

Pogacar har to etapesejre, mens både Vingegaard og Carapaz står uden sejre. Det er ikke helt utænkeligt, at Pogacars opgave bare er at forsvare trøjen, hvilket åbner døren for at Vingegaard og Carapaz kan battle it out. Jeg har 10 % på at det bliver Carapaz, der vinder etapen, så odds 12 er pænt betalt. Også Bet365 skyder over med odds 11. Det var et voldsomt antrit, han angreb med på 17. etape, og hvis han timer det lidt anderledes, kan det snildt blive til en etapesejr for Carapaz.

Et udbrud har pæne chancer, fordi hvis ikke Ineos fører an i feltet — hvem gør så?


Tour de France 2021 – 21. etape – 18. juli, 16:30
Tip: Mads Pedersen slår Cees Bol ✅ (18-21)
Odds: 2,10
Bookmaker: bet25*
Antal Units: 4

Det er en duel mellem to sprintere, der ikke rigtigt har fået vist noget i årets Tour de France. Mads Pedersen har for alvor kun deltaget i én spurt, hvor han blev nummer otte. Styrt og sygdom har holdt ham ude af de øvrige spurter, men han har meldt sig klar igen, og han var klar til at sprinte allerede på 19. etape, men den etape endte ikke i en spurt. For et år siden blev han 2’er på Champs Elysees.

I form af Jasper Stuyven har han en rigtig kompetent leadout-mand, og han bør derfor få gode betingelser.

Cees Bol har deltaget i flere spurter, men det er ikke gået så godt i år. Hans leadout-tog har været ramt af at Casper Pedersen styrtede i starten af løbet og først senere blev klar til at indtage den sidste position. Siden er Søren Kragh Andersen røget ud af løbet, og Cees har ikke leveret varen for alvor. Det kan blive bedre på Champs Elysees, hvor han endelig får Casper Pedersen i sidste position.

Det her er en 50/50-duel. Mads Pedersen fåes til odds 2,10 hos Bet25, mens Nordicbet er ude med odds 2,08. Det meste af resten af markedet er nede i 50/50, dvs. med odds omkring 1,85.

Skriv et svar