18+ | Spil ansvarligt! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Kommercielt indhold | Alle links der indeholder symbolet * er reklamelinks.

Spilforslag til uge 21 fra ekspertpanelet

Der er sket en masse ting på det nye SpilXperten, og en af disse er vores nye tipssystem, som i fremtiden skal gøre det mere overskueligt for jer brugere, i skal have mulighed for at se flere statistikker på eksperterne og generelt skabe en bedre oplevelse med vores produkt. Lige nu er det desværre sådan, at ikke alle spilforslag kan blive oprettet i vores system – Det er noget vi arbejder på højtryk på at få fikset. Indtil da skal i ikke snydes for alle de spil, der kunne gå til spilde. De vil i stedet blive postet herinde. Ligesom alle andre spil vil de tælle i eksperternes regnskab.

(Artiklen opdateres løbende med spil)

Aktive spilforslag til uge 21 fra ekspertpanelet


Afviklede spilforslag uge 21


Mandag d. 24. maj 2021


Jesper Carstens

Giro d’Italia 2021, 16. etape – 24. maj, 11:00
Tip: Romain Bardet slår Dan Martin ✅
(7-12)
Odds: 1,72
Bookmaker: Unibet*
Antal Units:
7

Jeg elsker denne duel. Begge ryttere har i glimt set gode ud, men i store træk er de et stykke fra deres bedste niveau fra tidligere i karrieren. Til gengæld kunne de i ikke være mere forskellige i forhold til den etape, der venter dem på 16. etape.

Det er nemlig løbets konge-etape med ikke mindre end tre hårde stigninger i finalen. Der er også tre nedkørsler, og etapen slutter ovenikøbet efter nedkørslen fra Passo Giau.

Det er ekstremt relevant i det her spil, for mens Dan Martin givetvis har været en anelse stærkere end Bardet, når det går opad, så er Bardet bare et niveau eller fire over Martin, når det går nedad. Det forventes yderligere at regne i store dele af finalen, hvorfor de ikke bare skal forcere tre nedkørsler: De skal forcere tre våde nedkørsler. Dan Martin kommer til at have mareridt hele natten.

Vi så senest i Tour of the Alps hvordan nedkørslerne tager pusten fra Martin, og jeg forestiller mig ikke, at det bliver anderledes her – Bardet skal ud og presse på via nedkørsler, og andre hold vil også have interesse i det for at presse nogle af dem, der er svage nedad. Jeg vil spille den hele vejen ned til under 1,50.


Jacob Høgh

Vejle – Lyngby, Superligaen – 24. maj, 14:00
Tip: Over 2.5 mål + BHS ✅
(2-2)
Odds: 1,85
Bookmaker: NordicBet*
Antal Units:
4

Der er intet på spil her efter Vejle har sikret sin forbliven i Superligaen og Lyngby er rykket ned i 1. division. Vejle har spillet langt mere frit og ikke mindst målrigt efterfølgende og møder et Lyngby-hold, som efter et miserabelt efterår var tæt på at redde sig med flot offensivt spil og lige så godt kan forberede sig på at spille i 1. division.

Vejles resultater efter deres redning taler for sig selv: 3-3, 4-2, 2-2 og 2-1. I alle 4 kampe er der altså scoret mindst 3 mål mens begge hold er kommet på tavlen. Det var også i den stil de startede sæsonen ud, men da resultaterne begyndte at gå mod dem, gik man over til en langt mere defensivt anlagt spillestil, hvor man endda formåede at spille 0-0 i 4 af 7 kampe i en periode. Missionen med den defensive tilgang lykkedes dog og man er altså nu gået tilbage til en langt mere offensiv stil. Vejle er uden Ezatolahi og Ramadani på midtbanen, som begge har karantæne, mens deres sidste kollega på midten, Schoop, har siddet ude den sidste måned og som minimum må være tvivlsom. Man risikerer altså at mangle hele midtbanen – og dermed en masse balance. I forsvaret mangler man Greve, som også har været ude i længere tid. Til gengæld begynder det offensive stortalent Faghir at ligne en mand, der er klar til flere minutter og det skal være en stor fordel for spillet. Alt i alt synes jeg Vejles team news samt deres tilgang på det seneste taler voldsomt for mange mål.

Lyngby ligner trods deres nedrykning ikke et hold, som har givet op. De har tabt 6 kampe i streg, men har leveret flere fine præstationer på det seneste. Senest skabte de 2.28 xG mod SønderjyskE men måtte se sig slået 2-0. Lyngby har på det seneste manglet Emil Nielsen, hvilket er en ulempe for spillet og en af grundene til jeg trods alt ikke lægger mere end 4 units i en kamp, jeg ellers synes skriger af mål. De mangler Marcel Rømer på den centrale midt, som sidder ude med karantæne, men det skal mest være en ulempe i det defensive og ligner en fordel for spillet. Af de hold, der er rykket ud af Superligaen de seneste år, har de, der har spillet offensiv fodbold, haft størst succes, måske bedst eksemplificeret af Silkeborg, Så Lyngby har formentlig de bedste chancer for at vende retur til Superligaen, hvis de holder fast i den offensive fodbold, de har praktiseret under Carit Falch.  


Onsdag d. 26. maj 2021

Jesper Carstens

Giro d’Italia 2021, 17. etape – 26. maj, 12:00
Tip: Aleksandr Vlasov slår Hugh Carthy ✅
(17-21)
Odds: 2,62
Bookmaker: Bet365*
Antal Units:
5

Oddset stikker helt af i den her duel. Det er sandsynligvis fordi en anden tipper har tippet Hugh Carthy, men det har taget overhånd. Til oddset er der klar værdi i russiske Aleksandr Vlasov.

På den seneste etape – 16. etape over Passo Giau – var det Hugh Carthy, der kom hurtigt til toppen. Med til historien hører at Vlasov på vej op ad stigningen fik sin regnjakke ind i hjulet, og han måtte derfor bruge tid og energi på at indhente favoritgruppen igen, og det kostede i sidste ende.

På Monte Zoncolan kom Carthy først, men differencen mellem de to ryttere var ikke specielt stor, og det er i min optik et mere retvisende billede af deres styrkeforhold: Carthy et tak stærkere. Der er selvfølgelig tesen om at Carthy bliver stærkere og stærkere som løbet udvikler sig. Vlasov virker dog også ret stærk, og jeg tager gerne et hug på russeren til prisen.

Bet365 stikker højest på markedet med odds 2,62. Cashpoint er nede i odds 2,41, mens resten af markedet fortsat er på 2,25-2,30. Jeg overvejede at lave spiltippet til de sidstnævnte odds, så jeg vil mene, den er spilbar ned til 2,33 (43 %).


Søndag d. 30. maj 2021


Jesper Carstens

Giro d’Italia 2021 – 8. maj, 14:00
Tip: Egan Bernal vinder løbet
(Nr. 1)
Odds: 4,50
Bookmaker: Cashpoint*
Antal Units: 3

Giro d’Italia står for døren med en spændende rute, der blandt andet byder på masser af bjerge, hvide grusveje og enkelte enkeltstarter. Det er dog klart i bjergene og på gruset, at løbet skal afgøres, da der er under 50 kilometers enkeltstart.

Bookmakernes trio af favoritter hedder Simon Yates, Egan Bernal og Remco Evenepoel. Simon Yates kommer til løbet i storform, men han har været svingende i Grand Tours. I 2018 vandt han Vueltaen, mens han i samme år nuppede tre etapesejre i Giro og længe lignede en vinder – indtil han fuldstændig faldt igennem på de afgørende etaper. Efterfølgende har han haft svært ved at nå op på det niveau.

Måske er han tilbage på det niveau, i al fald var han stærk i et (ret beset) svagt besat felt i Tour of the Alps. Jeg ser dog ikke samme lys i ham, som mange andre gør, og jeg er lidt tilbageholden med at tro på ham.

I min bog har Remco Evenepoel det højeste potentiale af alle, og er han på toppen, så har han bevist, at han kan smadre de fleste. Men han har ikke kørt siden Lombardiet Rundt, hvor han styrtede ud over en bro, og han har ingen Grand Tour-erfaring. Det er de færreste, der går ind og vinder i deres debut, men det er også de færreste, der er Remco Evenepoel.

Og så er der Egan Bernal. Colombianeren vandt Tour de France 2019, og man frygtede måske at han ville vinde de efterfølgende mange Tour de France. Året efter udgik han dog med en rygskade, og ryggen nager ham stadig, beretter han. Ikke desto mindre har han kørt fint i år, og det ligner at han er på rette vej. Især var hans kørsel i Strade Bianche imponerende, og det var et løb, der lover godt for grusetapen i årets Giro.

Bernal flankeres af Daniel Martinez og Pavel Sivakov, og generelt har Ineos det stærkeste hold. Blandt de tre favoritter er han min primære favorit, og derfor går jeg med ham til odds 4. Jeg synes, den er spilbar ned til omkring odds 3. Hele markedet står højere.

Odds 4,50 hos Cashpoint. Odds 4,33 hos Betfair Sportsbook, odds 4,00 hos Bet365. Resten af markedet er over odds 3, men under odds 4, så værdi over hele linjen.


Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er jc2.png
Jesper Carstens

Giro d’Italia 2021 – 8. maj, 14:00
Tip: Antonio Pedrero slår Matteo Fabbro (H2H)
(22-32)
Odds: 2,10
Bookmaker: bet365*
Antal Units: 6

Spændende duel mellem Antonio Pedrero og Matteo Fabbro.

Som udgangspunkt har begge ryttere andre folk at arbejde for. Pedrero er en del af Solers hold, mens Fabbro skal hjælpe Buchmann til succes. Som udgangspunkt forventer jeg, at Fabbro er mest bundet af de to, både fordi Bora satser mere ensidigt end Movistar, men også fordi Buchmann er en mere stabil kandidat end Soler, der sandsynligvis smadres ud af klassementet midtvejs gennem løbet.

Ligeledes er der også det faktum, at Movistar gerne jagter holdklassementet, og her er Pedrero en vigtig spiller. Pedrero er en rigtig stærk udbrudsrytter, der kan vinde tid på at gå med i de lange indianerudbrud. Det kan Fabbro også, men han risikerer ofte at blive brugt senere på etapen til fordel for Buchmann.

Der er ingen tvivl om, at der er mere potentiale i Fabbro, hvis de begge kører deres egen chance, men qua hold ser jeg Pedrero som en pæn favorit.

Bet365 topper markedet med odds 2,10, mens de fleste øvrige bookmakere har odds 1,90-2,00 på den. Jeg vil spille den ned til 1,65.


Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er jc2.png
Jesper Carstens

Giro d’Italia 2021 – 8. maj, 14:00
Tip: Alexander Vlasov vinder mindst én etape ❌
(Vandt ikke en etape)
Odds: 2,50
Bookmaker: bet365*
Antal Units: 3

Spillet går på at Alexander Vlasov vinder mindst én etape til odds 2,50. Det er et pænt odds for en rytter, hvis formkurve er opadgående. Vlasov er ikke den store vinder, men han er en aggressiv rytter, der i alle etapeløb siden 2020 har kredset om sejre: I Tirreno 2020 blev det til tre top5-placeringer. I Vuelta 2020 blev det til tre top5-placeringer. I Paris-Nice 2021 blev det til to top5-placeringer. I Tour of the Alps 2021 blev det til to top5-placeringer.

Vlasov er blandt de stærkeste bjergfolk i løbet, og i takt med at løbet bliver fastlåst mod slutningen, vil han få muligheder for at tage sine sejre. Også selvom tendensen er at flere og flere etaper vindes af store udbrud. De første 14 dage giver givetvis ikke mange chancer for Vlasov, så i løbets tredje uge skal han slå til. I Vueltaen 2020 viste han, at han stadig kan holde niveau der.

I min optik bør han være prissat på niveau med Bernal og Almeida, der begge giver lavere odds. Hans aggressive kørestil skal nok komme til at give pote, og til oddset smider jeg tre units afsted.


Skriv et svar