18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Spilforslag til uge 18 fra ekspertpanelet

Der er sket en masse ting på det nye SpilXperten, og en af disse er vores nye tipssystem, som i fremtiden skal gøre det mere overskueligt for jer brugere, i skal have mulighed for at se flere statistikker på eksperterne og generelt skabe en bedre oplevelse med vores produkt. Lige nu er det desværre sådan, at ikke alle spilforslag kan blive oprettet i vores system – Det er noget vi arbejder på højtryk på at få fikset. Indtil da skal i ikke snydes for alle de spil, der kunne gå til spilde. De vil i stedet blive postet herinde. Ligesom alle andre spil vil de tælle i eksperternes regnskab.

(Artiklen opdateres løbende med spil)

Aktive spilforslag til uge 18 fra ekspertpanelet


Søndag d. 8. maj 2021


Afviklede spilforslag uge 18


BettingGuru

QPR – Luton (Championship) – 8. maj, 13:30
Tip: Under 2.5 Kort ✅
(2 kort)
Odds: 1,56
Bookmaker: Mr. Green*
Antal Units: 1

Sidste runde i Championship. QPR & Luton kan være stole af dem selv. En placering i øverste halvdel og snart en velfortjent ferie. Ingen grund til at spille beskidt.

QPR har spillet et godt 2021 med blot syv nederlag på 23 kampe og en placering i nederste halvdel er byttet til en i øverste. Målt på kort har de fået tredje flest med 82 stk, hvilket kan overraske en smule da de sætter næst færrest tacklinger ind og begår blot 13’ende flest frispark. Selvom de har snittet 1.82 kort pr kamp har de ikke spillet særligt hårdt denne sæson.

Luton har haft en fantastisk sæson under succes træner Jones og kan gå på ferie med hoved højt. Ligesom QPR er de blevet bedre nu længere hen på sæsonen vi er kommet, og kan afslutte sæsonen med en stime på syv kampe uden nederlag, hvis de får point her. Luton er ligesom QPR ikke et hårdt spillende hold. De har sat 17’ende flest tacklinger ind og begået 11’ende flest frispark. Det har blot resulteret i 56 kort og et snit på 1.21 pr kamp.

QPR & Luton får selskab af dommer Tony Harrington der assisteres af 4. dommer Dean Whitestone. Fælles for begge er at de sjældent dømmer mange frispark og oftest giver få kort. Harrington snitter blot 2.71 kort pr kamp. 13’ende færrest af dommerne med 10+ kampe denne sæson. 

Der er intet på spil mellem to hold der kigger frem mod en ferie og kan afslutte en tilfredsstillende sæson. Det omvendte opgør så kun ét kort og mon ikke der er brede smile og en forholdsvis venlig stemning mellem spillerne og dommer i dette match-up.


Jesper Carstens

Giro d’Italia 2021 – 8. maj, 14:00
Tip: Egan Bernal vinder løbet
Odds: 4,50
Bookmaker: Cashpoint*
Antal Units: 3

Giro d’Italia står for døren med en spændende rute, der blandt andet byder på masser af bjerge, hvide grusveje og enkelte enkeltstarter. Det er dog klart i bjergene og på gruset, at løbet skal afgøres, da der er under 50 kilometers enkeltstart.

Bookmakernes trio af favoritter hedder Simon Yates, Egan Bernal og Remco Evenepoel. Simon Yates kommer til løbet i storform, men han har været svingende i Grand Tours. I 2018 vandt han Vueltaen, mens han i samme år nuppede tre etapesejre i Giro og længe lignede en vinder – indtil han fuldstændig faldt igennem på de afgørende etaper. Efterfølgende har han haft svært ved at nå op på det niveau.

Måske er han tilbage på det niveau, i al fald var han stærk i et (ret beset) svagt besat felt i Tour of the Alps. Jeg ser dog ikke samme lys i ham, som mange andre gør, og jeg er lidt tilbageholden med at tro på ham.

I min bog har Remco Evenepoel det højeste potentiale af alle, og er han på toppen, så har han bevist, at han kan smadre de fleste. Men han har ikke kørt siden Lombardiet Rundt, hvor han styrtede ud over en bro, og han har ingen Grand Tour-erfaring. Det er de færreste, der går ind og vinder i deres debut, men det er også de færreste, der er Remco Evenepoel.

Og så er der Egan Bernal. Colombianeren vandt Tour de France 2019, og man frygtede måske at han ville vinde de efterfølgende mange Tour de France. Året efter udgik han dog med en rygskade, og ryggen nager ham stadig, beretter han. Ikke desto mindre har han kørt fint i år, og det ligner at han er på rette vej. Især var hans kørsel i Strade Bianche imponerende, og det var et løb, der lover godt for grusetapen i årets Giro.

Bernal flankeres af Daniel Martinez og Pavel Sivakov, og generelt har Ineos det stærkeste hold. Blandt de tre favoritter er han min primære favorit, og derfor går jeg med ham til odds 4. Jeg synes, den er spilbar ned til omkring odds 3. Hele markedet står højere.

Odds 4,50 hos Cashpoint. Odds 4,33 hos Betfair Sportsbook, odds 4,00 hos Bet365. Resten af markedet er over odds 3, men under odds 4, så værdi over hele linjen.


Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er jc2.png
Jesper Carstens

Giro d’Italia 2021 – 8. maj, 14:00
Tip: Alexander Vlasov vinder mindst én etape
Odds: 2,50
Bookmaker: bet365*
Antal Units: 3

Spillet går på at Alexander Vlasov vinder mindst én etape til odds 2,50. Det er et pænt odds for en rytter, hvis formkurve er opadgående. Vlasov er ikke den store vinder, men han er en aggressiv rytter, der i alle etapeløb siden 2020 har kredset om sejre: I Tirreno 2020 blev det til tre top5-placeringer. I Vuelta 2020 blev det til tre top5-placeringer. I Paris-Nice 2021 blev det til to top5-placeringer. I Tour of the Alps 2021 blev det til to top5-placeringer.

Vlasov er blandt de stærkeste bjergfolk i løbet, og i takt med at løbet bliver fastlåst mod slutningen, vil han få muligheder for at tage sine sejre. Også selvom tendensen er at flere og flere etaper vindes af store udbrud. De første 14 dage giver givetvis ikke mange chancer for Vlasov, så i løbets tredje uge skal han slå til. I Vueltaen 2020 viste han, at han stadig kan holde niveau der.

I min optik bør han være prissat på niveau med Bernal og Almeida, der begge giver lavere odds. Hans aggressive kørestil skal nok komme til at give pote, og til oddset smider jeg tre units afsted.


Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er jc2.png
Jesper Carstens

Giro d’Italia 2021 – 8. maj, 14:00
Tip: Antonio Pedrero slår Matteo Fabbro (H2H)
Odds: 2,10
Bookmaker: bet365*
Antal Units: 6

Spændende duel mellem Antonio Pedrero og Matteo Fabbro.

Som udgangspunkt har begge ryttere andre folk at arbejde for. Pedrero er en del af Solers hold, mens Fabbro skal hjælpe Buchmann til succes. Som udgangspunkt forventer jeg, at Fabbro er mest bundet af de to, både fordi Bora satser mere ensidigt end Movistar, men også fordi Buchmann er en mere stabil kandidat end Soler, der sandsynligvis smadres ud af klassementet midtvejs gennem løbet.

Ligeledes er der også det faktum, at Movistar gerne jagter holdklassementet, og her er Pedrero en vigtig spiller. Pedrero er en rigtig stærk udbrudsrytter, der kan vinde tid på at gå med i de lange indianerudbrud. Det kan Fabbro også, men han risikerer ofte at blive brugt senere på etapen til fordel for Buchmann.

Der er ingen tvivl om, at der er mere potentiale i Fabbro, hvis de begge kører deres egen chance, men qua hold ser jeg Pedrero som en pæn favorit.

Bet365 topper markedet med odds 2,10, mens de fleste øvrige bookmakere har odds 1,90-2,00 på den. Jeg vil spille den ned til 1,65.


Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er jc2.png
Jesper Carstens

Giro d’Italia 2021 – 1. etape (H2H) – 8. maj, 14:00
Tip: Jan Tratnik slår Patrick Bevin
(H2H) (23-65)
Odds: 2,20
Bookmaker: Unibet*
Antal Units: 4

Det er en lidt spændende duel mellem Jan Tratnik og Patrick Bevin. Begge ryttere viste god form i Romandiet Rundt, men Bevin udgik tidligt af løbet med sygdom.

På den indledende prolog i Romandiet Rundt blev Jan Tratnik nummer seks, mens Patrick Bevin blev nummer 16. Det var dog en kort, uforudsigelig prolog, så den er ikke umiddelbar sammenlignelig med den her i Giro d’Italia. På den efterfølgende lange enkeltstart i Romandiet Rundt skuffede Tratnik. En offday, kaldte han det selv. Sandsynligvis på grund af det kolde vejr, og derfor er det en fordel, at han har fået en pause efterfølgende.

Umiddelbart får Tratnik kun ganske få chancer i det her løb, og derfor skal han gribe dem. Enkeltstarten i Torino passer godt til ham, men jeg vil nok alligevel vurdere, at det er en enkeltstart, der er bedst for Bevin under normale omstændigheder.

Vi aner dog bare ikke, hvad hans status er. Sygdommen kan have malket ham for vitale procenter, og den uvished gør, at jeg uden tøven tør vurdere denne duel til at være 50/50.

Bookmakere med værdi inkluderer Unibet, LeoVegas, 888sport og Mr Green.


Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er jc2.png
Jesper Carstens

Giro d’Italia 2021 – 1. etape (H2H) – 8. maj, 14:00
Tip: Jos van Emden slår Matthias Brändle
(H2H) (6-9)
Odds: 2,10
Bookmaker: Unibet*
Antal Units: 3

Det her er en duel mellem to ryttere, der tidligere var langt med fremme i korte enkeltstarter som den, der venter rytterne på 1. etape i Torino. Sandheden er bare at hverken Jos van Emden eller Matthias Brändle er specielt skarpe længere.

Jos van Emden er blevet indhentet af alderen, hvilket der ikke er noget at sige til. Han er blevet 36 år, og selvfølgelig har han mistet lidt power. Giro d’Italia er ellers hans favoritløb. Skønt alderen trykker, er han stadig solid i enkeltstarter som den, der venter i Torino. For et år siden kørte han top10 i Tirreno-Adriatico, og sådan et resultat er stadig muligt.

De to ryttere duellerede i UAE Tour tidligere på året. Her endte Brändle foran van Emden, så der er intet at sige til at oddset er sat, som det er. Forskellen er bare at nu skal de peake anderledes, end de skulle i foråret, og van Emden bør ikke være langt fra Brändle. Efter min bedste vurdering er den her duel 50/50.


Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er jc2.png
Jesper Carstens

Giro d’Italia 2021 – 1. etape (H2H) – 8. maj, 14:00
Tip: Max Walscheid slår Alex Dowsett
(H2H) (8-14)
Odds: 1,70
Bookmaker: Unibet*
Antal Units: 7

Det her er en spændende duel mellem to ryttere, der er på vej hver deres vej i karrieren. For mens Alex Dowsett har toppet, er Max Walscheid så småt i gang med at etablere sig som en ganske kompetent rytter på WorldTouren. 

Tyskeren har i lang tid jagtet en karriere som topsprinter, men han har aldrig formået at få sit helt store gennembrud i den disciplin, og på det seneste er han begyndt at fokusere på enkeltstarten igen. Det virker til at gå ganske godt for Walscheid, der i år blev nummer 7 på den flade enkeltstart i UAE Tour. Her slog han for øvrigt Dowsett med 21 sekunder.

Den flade enkeltstart i UAE Tour kan sammenlignes med enkeltstarten i Giro d’Italia, og min vurdering er at Walscheid er ganske overlegen udi disciplinen. Dowsett er dog ustabil, dvs. på trods af mange dårlige dage, har han også enkelte dage, hvor han virkelig rammer den lige i røven og leverer en fremragende enkeltstart. Det kan naturligvis ske – men umiddelbart hælder jeg til at Dowsett fortsætter sin middelmådige sæson. Walscheid er i min optik ganske stor favorit her.

Bookmakere med værdi inkluderer Unibet, LeoVegas, 888sport og Mr Green.


Rasmus G

Barcelona – Atletico Madrid (La Liga) – 8. maj, 16:15
Tip: Over 5,5 kort
(6 kort)
Odds: 1,73
Bookmaker: bet365*
Antal Units: 4

Runde 35 i La Liga

Topstillingen med fire runder tilbage i La Liga ser følgende ud:

1. Atl. Madrid, 76p

2. Real Madrid 74p

3. Barcelona 74p

4. Sevilla 70p

Skæbnen vil det at vi nu går ind i en runde, hvor Barcelona – Atletico Madrid mødes, mens Real Madrid – Sevilla også mødes. Med Atletico Madrids forspring på to point, så betyder det at de godt kan leve med uafgjort, mens det for Barcelona formentlig vil betyde at mesterskabet er væk. 

Det kunne næsten kun have været mere intenst, hvis vi var en eller to kampe fra sæsonslutningen, men man kan godt konkludere at La Liga kan blive afgjort i denne runde.  Man skal huske på  at i La Liga der er det indbyrdes kampe før målscore, og her er Atletico Madrid bedre end Barcelona lige nu.

Vi kender alle Atletico Madrid, som under Diego Simeone er et hold, der spiller hårdt og ikke er bange for at tage den lidt over grænsen. Det kommer nok ikke som nogen overraskelse, at Atl. Madrid er det hold, der har taget femte flest kort i La Liga i år, hvilket er voldsomt eftersom de ofte er det dominerende hold. 

Vi kan også forvente at dette bliver det vanlige billede af Barcelona – Atletico Madrid, hvor Barcelona er på bolden og Atletico Madrid vil forsøge at ødelægge deres spil med alle midler. 

Der er i de sidste 5 indbyrdes opgør kommet 34 advarsler og 1 direkte rødt kort. To af disse kampe er blevet spillet uden tilskuere, i det ene faldt der 4 kort, mens der i det andet faldt 8. Det opgør, der faldt 8 i var lidt i samme størrelse som dette, bortset fra det kun var Barcelona, der var i kamp om mesterskabet. De lå nemlig tæt op af Real Madrid og skulle have tre point i denne kamp, det kunne ses på intensiteten. 

Dommeren er ingen andre end Antonio Miguel Mateu Lahoz. Den måske bedste dommer i Spanien, men samtidig også den måske mest kontroversielle. Lahoz giver 4,56 gule kort. pr. kamp i denne La Liga sæson, mens han i Champions League ligger på hele 5,00. Sidst Lahoz dømte Barcelona – Atletico Madrid, der endte det med 8 gule kort, dog med tilskuere på stadion. 

Der er en overvejende sandsynlighed for at vi kan se et “hundeslagsmål” til sidst i kampen lige meget hvad stillingen er. Hvis Atletico Madrid er foran er håbet uanset hvad ude for Barcelona, og her vil et rødt kort måske ikke være så frygtindgydende. Det vil det dog være for Atletico Madrid, hvis Barcelona er foran, da Barcelona trods alt kun vil have ét point på dem. Så selvom vi måske ikke ser PSG’ske standarder på hvordan man kan udtrykke sine frustrationer, så vil der stadig kunne komme noget i spil.

Der kan også lyttes til vores podcast SpilXpoden, hvor vi diskuterer mere om Barcelona – Atletico Madrid. 

Rasmus G

LA Galaxy – Los Angeles FC (MLS) – 9. maj, 02:00
Tip: 1-tallet
(2-1)
Odds: 3,40
Bookmaker: ComeOn*
Antal Units:
3

El Trafico!

Los Angeles Galaxy – Los Angeles FC er formentlig nok det største opgør i MLS, og er kun blevet boostet efter de vanvittige dueller mellem Zlatan Ibrahimovic og Carlos Vela, som åbnede Europas øjne for hvad MLS også kan – Bringe ekstremt underholdning til fodbold. Der vil også være et begrænset antal tilskuere til denne kamp, der kan sætte noget ild i spillerne. 

Disclaimer: Scroll ned hvis du ikke vil læse den længere beretning om MLS, men bare vil have den korte analyse 😉

LA Galaxy

Los Angeles Galaxy har i flere år nu lidt af, at andre klubber også er kommet til penge, og at transferstrategien samt trænerne ikke har kunnet tilpasse sig ligaen. Efter adskillige trænerprofiler igennem Galaxy, hvor de havde sigtet efter profiler, frem for etablerede MLS navne. Det må man i den grad sige de har fået nu, da legendariske Greg Vanney er kommet til fra Toronto FC, hvor han har løftet loftet for hvad et MLS hold kan. 

Dertil har de fået skilt sig af med nogle af de gamle navne, og et særdeles løntung spiller som Christian Pavon. Holdet ser i år langt mere homogent ud end sidste sæson, dog stadig med et par profiler ind i mellem. F.eks. har den tidligere Manchester United spiller, Javier Hernandez, vist at han stadig ved hvor målet står, med 5 mål i hans første 3 kampe. 34-årige Victor Vazquez er blevet genforenet med MLS og Vanney, mens Jonathan dos Santos stadig styrer midtbanen med hård hånd. 

Galaxy vandt deres to første kampe 2-3 og 3-2, mod stærke modstandere i form af Inter Miami og New York Red Bulls. Senest tabte de så 3-0 til Seattle Sounders, der udstillede Galaxys manglende kvalitet i defensiven. Oddset virker dog også meget influeret af dette resultat. 

Los Angeles FC

Hvis Greg Vanney tidligere satte baren for hvor godt et MLS hold kan være, så gjorde Bob Bradley og Carlos Vela det også i 18/19 sæsonen, hvor de godt nok røg ud i semifinalen, men på vejen viste et ekstremt højt topniveau. En sæson hvor Carlos Vela præsterede 36 mål og 17 assists. En sæson hvor Los Angeles FC fik prædikatet af bookmakerne, som et etableret top-top hold i MLS – dette prædikat ser ud til at holde ved. 

Corona har ikke været gode ved Los Angeles FC, som ikke har kunnet holde det momentum de prøvede at opbygge. Carlos Vela var skadet i mere end 3 måneder i 2020, vendte tilbage til slutspillet i slutningen af 2020, men på trods af hans comeback endte Los Angeles FC igen med at ryge ud til Seattle Sounders. Efter 21 minutter i denne sæsons første opgør, måtte Carlos Vela gå ud, og LAFCs absolutte talisman er stærkt tvivlsom til denne kamp. 

LAFC er mere end Carlos Vela, men meget mere er de heller ikke. Diego Rossi er et kæmpe talent, men han har aldrig været i nærheden af mexicaneren. Han spillede i øvrigt også sin første MLS kamp i denne sæson senest mod Houston Dynamo. 

Spillet

LAFC har stadig klistret over dem, at de har det højeste topniveau i MLS. Det har vi dog bare ikke set siden Carlos Vela smadrede ligaen i 2019, og i takt med alle hans skader, er niveauet i LAFC så småt faldet. Set ud fra de tre kampe denne sæson, så har de været bedre end Galaxy defensivt, men omvendt ser Galaxy bedre ud offensivt. Ud fra de tre kampe, er der altså ingen grund til at vurdere LAFC markant bedre. 

Alt i alt ser det ud til at bookmakerne holder fast i en gammel ide om, at LAFC skal være det klart bedste hold af disse to. Tiderne skifter sig dog markant, og med Carlos Vela stærkt tvivlsom, så står LAFC noget svækket. 

1 Kommentar

Skriv et svar