18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Jobopslag: Er du vores nye tennis-ekspert med fokus på ATP/WTA?

Vi er på udkig efter en forstærkning til vores ekspertpanel bestående af dygtige tippere. Er du i stand til at slå markedet på tennis og i særdeleshed ATP- og/eller WTA-turneringerne, og brænder du for at formulere dig skarpt og omsætte din viden til tekst? Så kig med her.

OBS: I kølvandet på dette opslag, har vi forstærket os med en tennisekspert, der har forcerne på ATP Touren. Har du en forkærlighed for WTA Touren, er du fortsat velkommen til at sende en ansøgning – ligesom vores indbakke altid er åben for uopfordrede ansøgninger. 🙂


Bliv en del af ekspertpanelet på SpilXperten.com

Hos SpilXperten.com har vi et panel af eksperter, der dækker en række forskellige sportsgrene. Vi vil gerne forstærke vores tennisdækning, og det er her, at du måske kommer ind i billedet!


Hvad forventer vi af dig?

– Du har erfaring med odds på tennis (særligt ATP/WTA), og du er i stand til at slå markedet her

– Du er særligt dygtig til at finde dine spots prematch, flere timer før kampstart

– Du følger tæt med i tennissporten generelt

– Du er i stand til at formidle din viden om tennis på et godt skriftligt niveau


Hvad tilbyder vi?

– En mulighed for, at du kan arbejde med din hobby – tennis og spil

– Et fleksibelt job, du kan passe hjemmefra

– Egen fordeling (i høj grad) af arbejdstid- og mængde

– Sparring med nogle af Danmarks bedste sportsbettere

– Løn efter aftale


Er du vores nye tennis-ekspert?

Hvis ovenstående har vakt din interesse, og hvis du synes, at det kunne være spændende at arbejde i krydsfeltet mellem tennis og spil, så er du velkommen til at sende din jobansøgning eller yderligere spørgsmål til Rasmus Graff på [email protected]. Inkluder CV, en beskrivelse af dig selv og fortæl, hvorfor du ønsker jobbet. Vedlæg en kort analyse med spilanbefaling (ca. 200 ord), hvori du har behandlet en kommende tenniskamp.



Om SpilXperten.com

SpilXperten.com er et dansk medie, der ejes af Better Collective – en af verdens ledende sportsmediegrupper. Better Collective har hovedsæde i København.

1 Kommentar

Skriv et svar

  1. SpilXperten

    SpilXperten.com søger en ekspert, der er skarp på ATP- og/eller WTA-tennis.

    Er det dig? 🙂