Vuelta: Vild udbrudsbonanza venter på 9. etape
Med udsigt til hviledag på mandag venter der rytterne en sidste dag i sadlen denne søndag. Her venter en relativt flad etape, der slutter af med en stigning, men eftersom ingen af favoritholdene har den store interesse i at holde samling på feltet, så bliver det nok endnu en udbrudsetape.
Det skyldes ikke mindst, at finalestigningen er ret nem. I alt er stigningen 13,3 kilometer lang og stiger med 5,2 % i snit, hvor det særligt er begyndelsen af stigningen, der er hård. Jeg kan ikke se nogen grund til at favoritterne skulle forsøge at samle det på denne etape.
Det betyder, at vi spejder mod et nyt udbrud.
Jesper Carstens guider dig igennem Vuelta a España 2025 med daglige etapeoptakter, der gennemgår ruten, favoritterne, oddsene og danskerne. Løbet kan følges hos Eurosport og TV2 samt streamingstjenesterne HBO Max og TV2 Play.

Foto: LaPresse/Alamy Live News
Vuelta a España 2025: 9. etape løbsinfo
Løbsstart: Søndag d. 31. august – 13:55
Sted: Alfaro – Estación de esquí de Valdezcaray
TV: TV2, Eurosport
Stream: TV 2 Play, MAX
Odds på 9. etape af Vuelta a España 2025
Vuelta 2025 favoritter – 9. etape
Alt og alle vil forsøge at ramme det store udbrud, så første mission er altså at komme med i det rigtige brud. Her har UAE gode kort, eftersom de kan sætte tempo, hvis de misser ud. De vil gerne have Jay Vine og Juan Ayuso (UAE Team Emirates) med, og begge ryttere er hurtigt etapens favoritter. Hvis begge sidder der, så er Ayuso den store favorit. Det skyldes ikke mindst at Ayuso har en rigtig fornuftig spurt. Fordelen ved at få begge ryttere med, er at de kan kontrollere den nemme finalestigning.
Men det er ikke velgørenhed eller en ta-selv-bod. UAE-holdet må kæmpe for det, og der er andre ryttere, der kunne have interesse i at komme med her. Hvis han har genrejst sig selv, så er David Gaudu (Groupama-FDJ) jo et klokkeklart bud på en etapevinder fra et udbrud. Han har en fornuftig afslutning, og han viste jo særligt på de indledende etaper, at han er rigtig stærk.
Vi har allerede haft et par udbrudsetaper, så vi ved også, at ryttere som Marco Frigo (Israel) og Pablo Castrillo (Movistar) begge er i solid form. Det er to ryttere, der begge kan lukrere på at finalen er lidt fladere, så det handler mere om taktik end ren styrke, for de vil i nogle henseender komme til kort mod de rene klatrere. Som jeg ser det har også Fabio Christen (Q36.5) en fin chance for at lave et fint resultat, hvis han kan klare de første 5 kilometer på den afsluttende stigning.
Der er selvfølgelig også muligheden at et hold kører for at samle det, så spurten kan give en etapesejr. Jeg forventer, at en stor favoritgruppe vil ramme målstregen samtidigt. Her er Jonas Vingegaard (Visma) én af de hurtigste. Alternativt kan det blive en dag for Giulio Ciccone (Lidl-Trek) eller Tom Pidcock (Q36.5). Jeg tror, det afhænger af sidstnævnte om vi når frem til en favoritafgørelse eller ej, men jeg tvivler virkelig meget på det.
Danskernes chance på 9. etape af Vuelta a España 2025
Hvilke Vuelta-danskere kan gøre sig gældende på etapen? Jonas Vingegaard (Visma) kan vinde, hvis et andet hold samler det hele, men det tror jeg ikke meget på.
Måske skal vi spejde mod Jonas Gregaard (Lotto) i forhold til et udbrud? Jeg er ikke sikker på formen, men han er vel bedste udbrudskandidat. Selvfølgelig kan Mads Pedersen (Lidl-Trek) også finde vej til udbruddet, men jeg har svært ved at se ham gøre det færdigt lige nu.
Rutebeskrivelse: 9. etape – Vuelta a España 2025
Dagens Vuelta-etape køres fra Alfaro til Estación de esquí de Valdezcaray
Det er en klassisk Vuelta-etape, der venter på 9. etape. Det er i al fald sådan en etape, som Vuelta-arrangørerne har gjort meget brug af de seneste 20 år, og som særligt vandt indpas i de glade dage under Alejandro Valverde og Joaquim Rodriguez.
Det er etaper, med kun ét bjerg: Et målbjerg. Såkaldte unipuerto-etaper. Derfor er dagens etape også nærmest helt flad indtil de rammer Valdezcaray (13,3 km – 5,2 %).
Men den adskiller sig alligevel lidt, for de klassiske unipuerto-etaper plejer at blive afsluttet med en voldsom, stejl stigning – og det er jo ikke just tilfældet med Valdezcaray, der i gennemsnit stiger med 5,2 % – og på de sidste par kilometer nærmest er helt flade. Det bliver ikke en svær dag.
Odds-forslag: Franskmand jager genrejsning
Vuelta odds: David Gaudu startede som lyn og torden, men siden er gassen gået lidt af ballonen for Gaudu. Men mon ikke benene, stadig er gode? I al fald kunne han nemt være en kandidat til sejren her. Han skal angribe i bunden af Valdezcaray og så bruge sin hurtige afslutning til at afslutte det. Det kan lade sig gøre, hvis han genfinder de ben, han indledte løbet med.
Vuelta manager tip: Billig Bahrain-profil bliver valget
Dagens Vuelta manager tip går til Pablo Castrillo (Movistar) til 4.106.000. Han har set ud til at være nogenlunde kørende, og den her etape passer godt til en rytter som ham. Movistar vil gå langt for at få ham med i udbruddet, og det er guf for managerholdet.
Den valgte rytter vælges på baggrund af en kombination af en lav popularitetsprocent, en lav pris og en chance for at lave positive point til dit hold.

Foto: Sergio Rojo / Alamy
Vuelta 2025 live stream
Du kan live streame Vuelta a España på TV2 Play og MAX.
Følg Vuelta-livestillingen her på siden.
Spil på Vueltaen 2025
9. etape ved Vuelta a España 2025 starter kl. 13:35 søndag d. 31. august 2025.







