18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | * symbolet indikerer reklamelinks

Vuelta: Pogacar går efter rødt allerede på 1. etape

Vuelta a España skydes i gang denne lørdag i Monacos gader, hvor Tadej Pogacar skal forsøge at vinde den Grand Tour, han endnu mangler – den spanske.

Han deltog her i 2019, hvor han fik sit store gennembrud ved at tage tre etapesejre og ende på podiet i en ung alder, men sejren er altså aldrig kommet. I år giver han den et skud.

Meget skal gå galt hvis ikke Pogacar allerede på 1. etape er blandt de forreste i klassementet. Det er nemlig en enkeltstart i Monaco, hvor han bor til dagligt.

Jesper Carstens guider dig igennem Vuelta a España 2026 med daglige etapeoptakter, der gennemgår ruten, favoritterne, oddsene, managertip og danskerne. Løbet kan følges hos TV2 og Eurosport samt streamingstjenesterne TV2 Play og HBO Max.

Vuelta a España 2026 - 1. etape

Optakt til 1. etape ved Vuelta a España 2026: Her er favoritterne

Vi træder ud i ukendt farvand her på 1. etape af Vuelta a España. Bookmakernes helt store favorit er Joshua Tarling (Netcompany INEOS), som under normale omstændigheder også ville være min uden spørgsmål. Men vi står i en situation, hvor hans bror døde for ganske nyligt i et cykelløb i Portugal, og det er vildt at han overhovedet er til start. Kan det hæmme ham? En enkeltstart er et spørgsmål om marginaler, og hvis han ikke er helt lige så satsende som normalt, så tænker jeg det er normalt.

Omvendt kan det også være med til at give yderligere motivation – at ville vinde for sin bror. Det er ikke til at sige hvordan Tarling vil reagere, og derfor synes jeg også det er voldsomt, at han er så solid favorit ifølge bookmakerne. Det er han ikke hos mig.

Jeg vil faktisk snarere hellere pege på Wout van Aert (Visma), der virker til at have kørt sig i fornuftig form i Danmark, og som ofte leverer en god indsats på de her kortere enkeltstarter. Med udsigten til en god finale på 2. etape også, har han alletiders mulighed for at komme godt fra land. Han er min favorit til etapen – men Tarling er en gigantisk ubekendt faktor.

Tadej Pogacar (UAE Team Emirates) er langt oppe på bookmakernes favoritliste. Jeg er lidt spændt på hvordan han klarer det. Han skal nok være god – han er altid god på enkeltstarter. Men det her er en kort en af slagsen i begyndelsen af løbet, og han er jo ikke decideret specialist, så jeg tænker hans fordel er mindre nu. Han er dog på hjemmebane i Monaco, så måske kan det give ham et lille skub.

Jeg er faktisk næsten mere spændt på hans holdkammerat, Jay Vine (UAE Team Emirates). Han styrtede og udgik af et optaktsløb, men han virker til at være okay alligevel. Han har udviklet sig til at være lidt af en enkeltstartsspecialist over årene, så der er afgjort muligheder for Vine. Hvis han har én af sine gode dage, så kan han vinde.

Der er naturligvis også Stefan Küng (Tudor), der altid er god på de her enkeltstarter. Han har været plaget af uheld i år, og så skidt ud ved de nationale mesterskaber, men han kommer lige fra en sejr i Polen Rundt – det tyder på at han er på vej tilbage, og derfor er han naturligvis en kandidat.

I det hele taget er der mange kandidater: Med den ubekendte faktor omkring Tarling og et ellers ganske jævnt felt, er der mange ting, der kan spille ind her i Monaco. En rytter som Ethan Hayter (Soudal-Quick Step) er jo normalt også uhyre skarp på korte enkeltstarter, men jeg stoler simpelthen ikke på briten. Han har ikke kørt godt på enkeltstarterne i år. Men vi ved, at han er uhyre stærk på dagen.

Set med danske briller er Mads Pedersen (Lidl-Trek) en kandidat. Det er længe siden han for alvor har fyret en god enkeltstart af på det her niveau, men det er heller ikke altid, han kører efter det. Han blev nummer 7 på enkeltstarten i Tirana i Giro d’Italia i 2025.

Danskernes chance på 1. etape af Vuelta a España 2026

Hvilke Vuelta-danskere kan gøre sig gældende på etapen? Mads Pedersen er et realistisk bud på en top10-placering, og han er også behandlet blandt favoritterne herover. Jeg tror ikke, han vinder. Jeg tror ikke, han kommer på podiet. Men en top10-placering er mulig.

Mattias Skjelmose (Lidl-Trek) vinder heller ikke, men han jagter en solid start på løbet, og skal nok også gøre det ganske fornuftigt. Han er en maskine, og hvis han kan holde gang i Tour-formen, så ser det fornuftigt ud.

En rytter som Mathias Norsgaard (Lidl-Trek) har lidt evner på enkeltstartscyklen, men jeg forventer ikke noget af ham – og ej heller af de øvrige danskere.

Rutebeskrivelse: 1. etape – Vuelta a España 2026

Dagens Vuelta-etape køres fra Monaco til Monaco.

Enkeltstarten er en sag på 9,4 kilometer og køres langs havnen i Monaco.

Det er ikke en specielt svær enkeltstart, men den er i visse passager temmelig teknisk med svære sving og snørklede veje. Det er dog langt fra en enkeltstart, der vil få alt for mange til at udtale sig frygtsomt om ruten.

Så alt i alt er det en ganske rolig start på årets løb. Det bliver helt sikkert flot.

Odds på 1. etape af Vuelta a España 2026

Vinder Udbyder Odds
Joshua Tarling Bet365
1.44
Wout van Aert Bet365
5.00
Tadej Pogacar Bet365
9.00
Stefan Küng Bet365
12.00
Jay Vine Bet365
15.00
Ethan Hayter Bet365
17.00
Mads Pedersen Bet365
29.00
João Almeida Bet365
41.00
Ivan Romeo Bet365
41.00
Callum Thornley Bet365
51.00
Bemærk: Alle links er reklamelinks til den givne bookmaker
Odds kan ændre sig. Senest opdateret 21. aug. 22:27.

Odds-forslag: Belgier kan gå hele vejen

Vuelta odds: Oddsmarkedet har ændret sig et par gange: Tadej Pogacar startede som favoritten, men så skiftede det over til Wout van Aert.

Men så kom Joshua Tarlings overraskende tilmelding til løbet, og så er han ellers banket i bund som favorit. Men som nævnt i optakten kan jeg godt have et par forbehold. Af den årsag går jeg med Wout van Aert.

Det er en kort distance, og han virker til at være kommet lidt op i omdrejninger igen, så ruten er sådan set god for ham. Og feltet er – foruden Tarling i topform – ganske jævnt. Jeg ser fin værdi i belgieren.

*Reklamelink

SpilXperten.com anbefaler:
Bet365
5,00
Wout van Aert
Gå til Bet365 *

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Vuelta manager tip: Ung Red Bull-talent

Dagens Vuelta manager tip går til Callum Thornley. Du kan læse mere mere om mine valg til 1. etape af Vueltaspillet i artiklen, men grundlæggende er det ham, jeg peger på. Jeg er dog ganske bevidst om at Thornley er så ung og uerfaren, at det sagtens kan ende med at gå en anden vej.

Disse managertip er som regel styret af to ting: Det skal være en billig enabler (under 4-5 millioner) som kan give et andet perspektiv på dit hold. De bedste valg til etapen er som regel optaktens favoritbud længere oppe, men af budgetmæssige årsager kan du få brug for billige ryttere.

Vuelta rytterne og deres roller
Sprinteranalysen

Vuelta a España 2026 i tv

Det er TV2 og Eurosport, der har rettighederne til at vise Vuelta a España i tv. Det er således der, de viser Vuelta a España i TV.

Vuelta a España 2026 live stream

Du kan live streame Vuelta a España på HBO Max.

Følg Vuelta-livestillingen her på siden.

Hvornår starter 1. etape ved Vuelta a España 2026?

1. etape ved Vuelta a España 2026 starter kl. 16:15 lørdag d. 22. august 2026.

Skriv første kommentar

Skriv et svar