Vuelta: Løbets anden fase indledes med et lotteri på 10. etape
Efter løbets første hviledag starter anden fase af cykelløbet. Men hvordan vil holdene gribe 10. etape an? Bliver det en decimeret spurt eller ender udbruddet med at køre om det hele i Elche de la Sierra?
Jesper Carstens guider dig igennem Vuelta a España 2026 med daglige etapeoptakter, der gennemgår ruten, favoritterne, oddsene, managertip og danskerne. Løbet kan følges hos TV2 og Eurosport samt streamingstjenesterne TV2 Play og HBO Max.

Vuelta a España 2026 – 10. etape løbsinfo
Løbsstart: Tirsdag den 1. september 2026 – kl. 12:45
Sted: Alcaraz – Elche de la Sierra
TV: TV2, Eurosport
Stream: TV2 Play, HBO Max
Optakt til 10. etape ved Vuelta a España 2026: Her er favoritterne
Jeg skal gerne indrømme, at jeg er i tvivl om hvorvidt udbruddet eller feltet holder hjem på 10. etape af Vuelta a España. Jeg holder til at det bliver en forholdsvis stor gruppeafgørelse.
Og i så tilfælde peger jeg på Wout van Aert (Visma) som etapens favorit. Det hollandske mandskab har tre af de største kandidater til etapen, uanset om den ender i en spurt eller i et udbrud, så meget afhænger af hvordan de kører etapen, men Wout van Aert virker til at blive bedre og bedre.
Ender det i en spurt, ligner Mads Pedersen (Lidl-Trek) en rytter, der er på vej i formfremgang. Han kommer ikke til at køre i bund med et VM ude i horisonten, men hvis muligheden opstår, vil han gå efter den. Finalen passer ham helt perfekt.
Andre ryttere, der kan gøre sig gældende i en spurt, tæller Alessandro Romele (XDS-Astana), Pau Miquel (Bahrain), Bryan Coquard (Cofidis) og Jordi Meeus (Red Bull). Matthew Brennan og Christophe Laporte (Visma) er naturligvis også to gode kandidater.
Hvis det ender med et udbrud, så kan vi kigge mod Andreas Kron (Uno-X), Axel Laurance (Ineos), Vincenzo Albanese (EF), Jordan Labrosse (Decathlon) og Marcel Camprubi (Q36.5). Jeg hælder til en spurt.
Danskernes chance på 10. etape af Vuelta a España 2026
Hvilke Vuelta-danskere kan gøre sig gældende på etapen? Der er et scenarie, hvor Mads Pedersen er blandt favoritterne. Kan han mærke, at benene er ved at komme, så skal han og Lidl-Trek køre efter sejren.
Alternativt er Magnus Cort (Uno-X) og Andreas Kron (Uno-X) begge meget, meget gode bud, hvis det ender med at et udbrud holder hjem.
Rutebeskrivelse: 10. etape – Vuelta a España 2026
Dagens Vuelta-etape køres fra Alcaraz til Elche de la Sierra.
Etapen er 185 kilometer lang, og det er en dag, hvor det konstant går op og ned. Sådan er det gerne her i Spanien, hvor de har fravalgt at køre på store, brede motorveje til fordel for det lokale, nære miljø.
Det betyder også at et udbrud må have gode chancer. Det er en svær etape at kontrollere.
Ruteprofilen kan dog godt snyde lidt. Det ligner jo at de skal slutte op ad en mur, men det er i stedet en bakke på 4,1 kilometer, der stiger med 2,6 % i snit. Der er altså tale om en relativ uskyldig bakke – perfekt for Brennan, van Aert og Mads Pedersen i topform.
Odds på 10. etape af Vuelta a España 2026
Odds-forslag: Nu slår den belgiske stjerne til
Vuelta odds: Det kan godt ske, at Matthew Brennan står som bookmakernes favorit, men jeg ser den her etape som mest oplagt for hans holdkammerat.
Og ikke nok med at Wout van Aert er Brennans holdkammerat: Han er holdets ubetingede største stjerne, når Vingegaard ikke er i nærheden. Hvis han melder ud, at han har gode ben, så får han chancen for at vinde etapen.
Og den her finale er fabelagtig for belgieren, særligt hvis Mads Pedersen fortsat er lidt under niveau.
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
Vuelta manager tip: Velkørende italiener kan gøre det igen
Dagens Vuelta manager tip går til Alessandro Romele (Astana), der har været vældig godt kørende i denne Vuelta. Der er jo faktisk en række gode kandidater i form af Vito Braet, Pau Miquel og Jordan Labrosse, men jeg holder altså fast i at Alessandro Romele er den bedste af de billige.
Disse managertip er som regel styret af to ting: Det skal være en billig enabler (under 4-5 millioner) som kan give et andet perspektiv på dit hold. De bedste valg til etapen er som regel optaktens favoritbud længere oppe, men af budgetmæssige årsager kan du få brug for billige ryttere.
Vuelta a España 2026 i tv
Det er TV2 og Eurosport, der har rettighederne til at vise Vuelta a España i tv. Det er således der, de viser Vuelta a España i TV.
Vuelta a España 2026 live stream
Du kan live streame Vuelta a España på HBO Max.
Følg Vuelta-livestillingen her på siden.
10. etape ved Vuelta a España 2026 starter kl. 12:25 tirsdag d. 1. september 2026.






