Vuelta: Det er atter tid til en Madssespurt på 8. etape
Allright: Udbruddene kan mæske sig løs i årets Vuelta a España. Visma-holdet kommer kun til at gå efter etapesejren på udvalgte etaper, og UAE Team Emirates er tilfreds med at vinde udbrudsetaper efter behag. Det betyder at årets Vuelta kan resultere i mange udbrudstriumfer.
Strengt taget er det jo ikke unormalt – sådan er det ofte i Vueltaen. Jeg troede bare, at Vingegaards nyfundne spurt ville gøre, at holdet havde interesse i at hente flere sejre undervejs i løbet. Det kommer måske i løbets anden del af løbet. Det kommer i al fald naturligt på de hårdere bjergetaper.
Nu får Vingegaard en pause. Her på 8. etape ender det i en spurt, hvor Mads Pedersen bliver den mest fremtrædende dansker.
Jesper Carstens guider dig igennem Vuelta a España 2025 med daglige etapeoptakter, der gennemgår ruten, favoritterne, oddsene og danskerne. Løbet kan følges hos Eurosport og TV2 samt streamingstjenesterne HBO Max og TV2 Play.

Foto: Action Plus Sports/Alamy Live News
Vuelta a España 2025: 8. etape løbsinfo
Løbsstart: Lørdag d. 30. august – 13:55
Sted: Monzón Templario – Zaragoza
TV: TV2, Eurosport
Stream: TV 2 Play, MAX
Odds på 8. etape af Vuelta a España 2025
Vuelta 2025 favoritter – 8. etape
Det ender i en massespurt på 8. etape af Vueltaen. Jeg har svært ved at se andre end Jasper Philipsen (Alpecin-Deceuninck) som den store forhåndsfavorit. Det kan godt ske, at han bliver slået, men på papiret er der jo ikke andre sprintere, der er i nærheden af ham. Han vandt også den første etape ganske klart, og på den hårde 4. etape blev han nummer to – og havde nok mulighed for mere, trods alt. På den her flade etape er han favorit.
Hvem er den største rival? Bookmakerne peger på Ethan Vernon (Israel – Premier Tech) og det er jo nok ikke helt forbi. Med en andenplads på 1. etape og en fjerdeplads på 4. etape ligner han i al fald et solidt bud på en udfordrer. Jeg stoler ikke alverden på hans stabilitet, og han kan lige så vel blive 12.
Der er også Casper van Uden (Picnic PostNL), der vel har det højeste topniveau af de øvrige sprintere. Til gengæld stoler jeg endnu mindre på hans stabilitet end Vernons. Indtil videre har han ikke formået at ramme top15, og det er lidt skidt, når man kigger på kvaliteten i sprinterfeltet.
Det har dog været nogle småkaotiske spurter, og det må Mads Pedersen (Lidl-Trek) skrive under på. Holdet fejlede stort på 1. etape, og det var heller ikke kønt på 4. etape, hvor han jo ret beset var den store forhåndsfavorit. Den her flade spurt passer ham mindre, men det kræver i al fald at toget spiller, før det er oplagt.
Jeg er spændt på at se Ben Turner (Ineos) på en flad spurt. Det er jo svært at ignorere, at han er blevet en bedre sprinter over de seneste tre måneder. Jeg forventer dog, at den flade spurt passer ham mindre godt.
Danskernes chance på 8. etape af Vuelta a España 2025
Hvilke Vuelta-danskere kan gøre sig gældende på etapen? Det er Mads Pedersen (Lidl-Trek), der er det bedste danske bud. Det er dog ikke den mest optimale finale for Pedersen, der foretrækker en hård afslutning, men vi har set ham i ganske god form indtil videre – det kikser som regel i toget.
Anders Foldager (Jayco) har også lov til at forsøge sig i spurten, men indtil videre er det ikke rigtigt gået hans vej. Jeg tvivler på han er specielt synlig.
Rutebeskrivelse: 8. etape – Vuelta a España 2025
Dagens Vuelta-etape køres fra Monzón Templario til Zaragoza
Efter et par bjergrige dage venter en relativt flad etape til Zaragoza.
Faktisk vil jeg blive ganske overrasket, hvis det ikke ender i en massespurt. For modsat normalt, hvor arrangørerne har en bakke eller andet i finalen, så er der ingen udfordringer på den her etape. Opløbet er på helt flad vej.
Nej, det ender i en massespurt her i Zaragoza.
Odds-forslag: Kan nogen røre Jasper Philipsen?
Vuelta odds: Feltets bedste sprinter er Jasper Philipsen, og selvom han måske ikke helt er på sit højeste niveau, bør han stadig være den helt store favorit forud for etapestart. Belgieren kan tage sin anden etapesejr her, hvis alt spiller for ham og holdet.
Vuelta manager tip: Billig Bahrain-profil bliver valget
Dagens Vuelta manager tip går til Nicolò Buratti (Bahrain), der koster 2.987.000. Han har spurtet solidt, men spørgsmålet er hvordan han har klaret bjergene her i Vueltaen. Han blev nummer 10 på den hårde spurt på 4. etape, så det er jo umiddelbart et godt tegn.
Den valgte rytter vælges på baggrund af en kombination af en lav popularitetsprocent, en lav pris og en chance for at lave positive point til dit hold.

Foto: SOPA Images Limited
Vuelta 2025 live stream
Du kan live streame Vuelta a España på TV2 Play og MAX.
Følg Vuelta-livestillingen her på siden.
Spil på Vueltaen 2025
8. etape ved Vuelta a España 2025 starter kl. 13:35 lørdag d. 30. august 2025.







