UAE Tour: Vanvidsbjerg afgører det hele på 3. etape
Forestil dig det mest modbydelige bjerg, du kan komme på. Alpe d’Huez. Angliru. Monte Zoncolan. Mortirolo.
Jebel Mobrah?
Nej, det er nok ikke lige det bjerg, du tænker på. Men måske burde du. For UAE-arrangørerne har fundet stigningen Jebel Mobrah, der er 13,2 kilometer og stiger ed 8,1 %. Alene det lyder som en voldsom stigning her midtvejs i februar. Men hvad værre er, at de første syv kilometer er ret uskyldige. De sidste 6,8 kilometer stiger med 11,8 % i snit.
Det er hvad der venter rytterne i UAE Tour på 3. etape. Det ville være en hård stigning i Tour de France, hvor alle rytterne kommer i topform. Men her i februar, hvor nogle fortsat jagter formen? Der er det jo modbydeligt.
Jesper Carstens guider dig igennem UAE Tour 2026 med daglige etapeoptakter, der gennemgår ruten, favoritterne, oddsene og danskerne. Løbet kan følges hos Max og Eurosport.

Isaacc del Toro skal ud og vinde tid. Foto: Adrial Gil / Alamy.com
UAE Tour: 3. etape løbsinfo
Løbsstart: Onsdag d. 18. februar 2026 – 09:30
Sted: Umm al Quwain – Jebel Mobrah
TV: Eurosport 2
Stream: MAX
Optakt til 3. etape ved UAE Tour: Her er favoritterne
Det her bliver en spændende duel mellem flere formstærke ryttere. Jeg peger på Isaac del Toro (UAE Team Emirates) som min favorit, men det er velvidende om at han i sidste sæson led lidt på største stigninger. Dels synes jeg, han ser uhyre skarp ud og dels var snakken om problemerne på de største stigninger måske lidt overvurderet. I al fald klarede han sig ganske fint på de sidste par dage i Giro d’Italia. Det er et løb, vi ved UAE Team Emirates meget gerne vil vinde, og Isaac del Toro virker skarp. Holdet råder også over Adam Yates, men ham tror jeg ikke meget på.
Det er selvfølgelig Remco Evenepoel (Red Bull), der er den anden kandidat. Jeg kan godt forstå, hvis man i stedet går med ham som favoritten. Remco har indtil videre været flyvende, og hvis han fortsætter det niveau, kan han nemt vinde her. Men Remco har samme udfordring som Isaac del Toro: Han mangler lidt på de allerstejleste, lange stigninger. Han har dage, hvor han er godt kørende på dem, og han har dage, hvor han svigter lidt. Personligt forventer jeg ikke, at han kommer til at lide nævneværdigt på lange stigninger – og han ser ligesom Isaac del Toro ufatteligt trimmet ud. Det ligner et opgør mellem de to.
Det er ikke umuligt for andre ryttere. Jeg synes jo for eksempel Antonio Tiberi (Bahrain) har set uhyre godt kørende ud, og italieneren er jo om nogen en dieselrytter, der godt kan lide de længere stigninger. Hans tredjeplads på 1. etape var meget imponerende, og han kørte siden en solid enkeltstart også. Formen er til en topplacering.
Der er også en rytter som Felix Gall (Decathlon). Han er næsten ét minut efter Remco efter en ærgerlig enkeltstart. Han er en rigtig dygtig klatrer, og han kan få en smule mere frihed nu, hvor han er lidt efter i klassementet. Der er også den mulighed, at han slet og ret bare er feltets bedste rene klatrer. Det synes jeg ikke, man kan udelukke.
I samme omgang kan man nævne Michael Storer (Tudor), der også smed en del tid på enkeltstarten. Storer udviklede sig markant i sidste sæson, hvor han pludselig demonstrede klatreevner, der overgik hvad han havde vist tidligere i karrieren. Hvis han har fundet de ben frem igen, kan han også lave ballade på den her etape.
Jeg er ret spændt på at følge Derek Gee-West (Lidl-Trek), der er skiftet til Lidl i år. I bund og grund er jeg jo ikke synderligt imponeret over hans klatreevner, men han modbeviser mig jo gang på gang. Sidste år blev han nummer fire i Giro d’Italia. Han blev også nummer fire i Tirreno-Adriatico, hvilket viser at han starter sæsonen i ganske god form. Kan han vinde? Nej, det tror jeg ikke, for Gee er en ryttertype, der tit kører flot, men som sjældent vinder, men han kan være med helt fremme.
Danskernes chance på 3. etape af UAE Tour 2026
Nu var jeg ret hård ved Peter Øxenberg (Ineos) forud for enkeltstarten. Jeg troede simpelthen ikke på ham, men danskeren kom i udkanten af top10, og dermed er han jo yderst relevant i klassementet.
Øxenberg er en ung rytter, men hans force er på stigningerne. Jeg forventer ikke, han kører med om sejren her på Jebel Mobrah, men det bliver uhyre spændende at se hans niveau mod rivalerne her.
De øvrige danskere skal vi ikke forvente noget af. Måske Anthon Charmig (Uno-X), men han er ikke holdets kaptajn.
Rutebeskrivelse: 3. etape – UAE Tour 2026
Ruten på 3. etape af UAE Tour er egentligt ikke så sindsoprivende.
Den følger nemlig den normale opskrift her i UAE Tour: Der er en lang, flad rute ind til den afsluttende stigning, hvor det hele så kan eksplodere.
Man må dog ikke tage fejl af de første 169,5 kilometer, der fører rytterne hen til sidste stigning. De kører ganske tæt langs kysten, og det er en mulighed at sidevind på de særligt første 100 kilometer kan spille ind – men det bør blive neutraliseret igen inden sidste stigning.
Det hele kommer således til at handle om Jebel Mobrah, der er 13,2 kilometer lang og stiger med 8,1 %. Som tidligere nævnt snyder stigningsprocenten lidt, for den første fase af stigningen er knap så hård.
De sidste 6,8 kilometer af stigningen er brutale: De stiger med 11,8 % i snit. Der er flere steder, hvor den over længere passager stiger med 13 %. Det er en voldsom brutal stigning.
Odds på 3. etape af UAE Tour 2026
Odds-forslag: Remco Evenepoel har det bedste odds
Jeg ser som nævnt Isaac del Toro som den bedste bjergrytter i feltet, men jeg har været blæst bagover over Remco Evenepoels form i starten af sæsonen. Han har igennem karrieren haft sine begrænsninger i de højeste bjerge, men det har nogle af konkurrenterne også.
Jeg kunne også overveje Felix Gall til odds 15 og Michael Storer til odds 81. Jeg tror ikke, de får snor til at angribe, men begge er gode klatrere, der på dagen kan være den bedste i feltet.
Når det er sagt: De skal godt nok være skarpe, hvis de vil stikke af fra Remco og Isaac del Toro.
*Reklamelink
|
3,25
Remco Evenepoel
|
Gå til bet365 * |
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
UAE Tour 2026 live stream
Du kan livestream UAE Tour på MAX.
3. etape ved UAE Tour køres onsdag den 18. februar 2026 kl. 09:30.



