UAE Tour: Spændende finale åbner festen på 1. etape
Efter de australske løb i januar, er det UAE, der danner rammen om næste WorldTour-løb, når UAE Tour skydes i gang denne mandag.
Her venter der rytterne en åben etape, der sandsynligvis ender ud i en spurt op ad bakken omkring Liwa Palace. Det gjorde det i al fald for et år siden, hvor supersprinteren Jonathan Milan var den hurtigste rytter på den svære finale.
Det er dog ikke givet, at Milan bare nupper sejren igen: En hård bakkeafslutning som den kræver både de rigtige forudsætninger såvel som timing, for ellers bliver man overhalet på de sidste par meter. Det er en finale, der appellerer til flere forskellige ryttertyper, og selv klassementsrytterne kan måske sidde og drømme om at tage vitale sekunder i klassementet.
Jesper Carstens guider dig igennem UAE Tour 2026 med daglige etapeoptakter, der gennemgår ruten, favoritterne, oddsene og danskerne. Løbet kan følges hos Max og Eurosport.

Jonathan Milan er favorit til at vinde 1. etape. Foto: Jan Woitas/dpa/Alamy Live News
UAE Tour: 1. etape løbsinfo
Løbsstart: Mandag d. 16. februar 2026 – 10:10
Sted: Madinat Zayed Majlis – Liwa Palace
TV: Eurosport 2
Stream: MAX
Optakt til 1. etape ved UAE Tour: Her er favoritterne
Det er en sjov finale i et spændende felt. Der er ingen tvivl om at Jonathan Milan (Lidl-Trek er den helt store favorit, hvis vi får en ukompliceret spurt, og det bør vi nok også gøre, for etapen er jo i sig selv ikke hård nok til at sætte nogen ud af kampen om spurten – men Milan har ikke rigtigt nogen sprinterallierede, der har samme interesse som ham i at få en massespurt. Alle rivalerne til sejren foretrækker en hårdere finale end Milan, men hvis de ikke får sat tempoet i vejret, ender det med en spurt, hvor Milan er den helt store favorit.
Hvem skal gøre noget, hvis det ender i en spurt? Finn Fisher-Black (Red Bull) er nok det klareste bud på en rival. Han blev nummer to på selvsamme finale for et år siden og han blev nummer to på Stirling-finalen i Tour Down Under tidligere på sæsonen. Den minder vel ret beset en anelse om den. Han er småhurtig i en finale, og hvis bakken bliver for hård for Milan, så kan Fisher-Black være den, der vinder etapen.
I min bog bør UAE Team Emirates presse på i finalen. Jeg ser det nemlig som en god mulighed for Isaac del Toro (UAE Team Emirates) i forhold til at tage bonussekunder. Mexicaneren er eksplosiv, og vi har før set ham blande sig i punucheurfinaler. Jeg ved ikke, om han helt har farten til at vinde en etape som denne, men det er svært at se de øvrige kandidater.
For hvem ellers? Remco Evenepoel (Red Bull) har trods den høje placering hos bookmakerne ikke eksplosiviteten til at være her. Lennert van Eetvelt (Lotto) var med helt fremme for et år siden, men indtil videre har han ikke vist meget, der tyder på at formen er til stede. Ethan Hayter (Soudal-Quick Step) burde jo på papiret elske de her finaler, men han sidder altid bagerst i feltet og er svær at stole på.
Blandt sprinterne er der Sam Welsford (Ineos), Casper van Uden (Picnic) og Alberto Dainese (Soudal Quick-Step). Jeg synes dog, ligesom oddsene også indikerer, at deres chancer er små.
I bund og grund er det en svær finale. Jeg peger på Jonathan Milan som favoritten, men jeg kan sagtens se et scenarie, hvor han må strække gevær, fordi det bliver for hårdt til sidst.
Danskernes chance på 1. etape af UAE Tour 2026
Det er ikke fordi feltet vælter i danskere. Hos Ineos har man Peter Øxenberg med, der fik kørt lidt løb for dem sidste år, men som næppe får alt for mange chancer i UAE Tour, hvor han står i hjælperens tjeneste.
Tudor har også en dansker med i form af Sebastian Kolze Changizi. Han ender ofte i hjælperens rolle, og det er umiddelbart også den rolle, jeg ser for ham her i UAE Tour.
Rutebeskrivelse: 1. etape – UAE Tour 2026
På 1. etape af UAE Tour skal rytterne ud på en rute, der er næsten identisk med den indledende etape fra 2025-udgaven. Det er den etape, som arrangørerne selv kalder for “ørkenetapen”, og selvom det for nogle passionerede cykelfans måske henleder tankerne til Tour of Qatars vilde sidevindsetaper, så betyder det sjældent samme sidevindsdrama her i UAE Tour.
Der KAN opstå sidevind, men det er ikke givet på samme vis.
I stedet er det ruten, der skal skabe lidt dramatik. Et blik på profilen afslører at ruten er ret kuperet med mange småbakker. Det hele drejer sig dog om målbakken.
For på målstrækningen op til Liwa Palace skal rytterne over en bakke, der stiger med 5 % i snit. Det er en målbakke, der appellerer både til sprinterne og til puncheurs. For et år siden vandt Jonathan Milan foran Jasper Philipsen (der siden blev deklassificeret), Finn-Fisher Black og Tobias Lund Andresen, mens puncheurs som Lennert van Eetvelt og Oscar Onley blev nummer fire og fem.
Dengang var bookmakerne splittede om det var Tadej Pogacar eller Jonathan Milan, der var favoritten til at vinde etapen, og når man har det scenarie, har man lavet en relativt god finale.
Odds på 1. etape af UAE Tour 2026
Odds-forslag: Jonathan Milan kan gøre det igen
Jeg kan sagtens se et scenarie, hvor han ryger helt ud af finalen, fordi den er for hård, men Jonathan Milan har et par gange vist gode klatreben i de her finaler – fx vandt han jo en næsten identisk finale for et år tilbage. Han er den bedste sprinter i feltet. Hvis finalen bliver kørt hårdt, risikerer han at blive sat af, men jeg går med Milan til oddset.
*Reklamelink
|
2,00
Jonathan Milan
|
Gå til bet365 * |
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
UAE Tour 2026 live stream
Du kan livestream UAE Tour på MAX.
1. etape ved UAE Tour køres mandag den 16. februar 2026 kl. 10:10.



