18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | * symbolet indikerer reklamelinks

Tour de France: Touren skifter karakter på 13. etape

Efter et par spændende etaper med sprinterfinaler, venter der nu en anden fase af løbet. Sprinterne har optimistisk set kun én etape tilbage.

Den næste fase tilgodeser klatrerne. I første omgang kommer 13. etape, der er en spøjs etape, men hvor de altså skal over Ballon d’Alsace – en ikke helt ligegyldig stigning.

Jesper Carstens guider dig igennem Tour de France 2026 med daglige etapeoptakter, der gennemgår ruten, favoritterne, oddsene, managertip og danskerne. Løbet kan følges hos TV2 og Eurosport samt streamingstjenesterne TV2 Play og HBO Max.

13. etape af Tour de France 2026

Optakt til 13. etape ved Tour de France: Her er favoritterne

Der er ingen tvivl om at 13. etape af Tour de France er en svær etape at spå om. Etapens karakter gør, at et udbrud nok skal få etableret sig – men de bedste klatrere kan få svært ved at komme med på den flade rute. Men finalen op ad Ballon d’Alsace kalder jo på en klatrer – og så er der fortsat 25 kilometer til målstregen i Belfort.

Jeg skal dog være helt ærlig: For mig at se er det her en etape for Tom Pidcock (Q36.5). Han klatrer fornuftigt, han er ikke bange for at gå med på det flade stykke og hans nedkørsel er så god, at han kan bruge den til at gøre forskellen. Han er nummer 11 i klassementet, og er måske lidt udfordret deraf, men der er vel ingen, der for alvor tror at Pidcock er en trussel. Det her må være en etape, han har markeret.

Hvem ellers? Det kunne være en oplagt etape for UAE at give nogle af deres hjælpere fri. Her tænker jeg på Tim Wellens (UAE Team Emirates), der plejer at få en etape til at jagte sin egen chance samt Brandon McNulty. Logik siger at de jo skal spare sig til 14. og 15. etape, men Pogacar vil nok gerne give dem fri snor, tænker jeg. Begge er solide bud på at kunne gøre det færdigt.

Bookmakerne fremhæver Richard Carapaz (EF). Der er kun ét problem: Det bliver svært, men ikke umuligt at ramme udbruddet. Og jeg tror, Carapaz vil blive angrebet på kryds og tværs inden stigingen, såfremt det er tilfældet. Så er jeg snart mere på Carapaz’ holdkammerat, Ben Healy (EF), selvom han har været en skygge af sig selv. Der er også Alex Baudin (EF) fra selvsamme hold.

Etapens design gør at en rytter som Mathieu van der Poel (Alpecin) måske kan blive relevant. Jeg er overbevist om at han forsøger sig i udbruddet. Jeg forventer også, han bliver sat på Ballon d’Alsace. Jeg tror også, han bliver sat så meget, at han ikke er aktuel, men måske kan han komme tilbage på nedkørslen.

Hos Lidl-Trek står Mads Pedersen højt på bookmakernes liste, men i min verden er både Mathias Vacek og Quinn Simmons de bedre bud. Rammer de deres bedste dag, kan de begge vinde. Det tror jeg ikke, Mads Pedersen kan.

Maxim van Gils (Red Bull), Kevin Vauquelin (Ineos) og Lennert van Eetvelt (Lotto) kan alle nævnes, men ret beset kan man nævne små 25-30 ryttere til denne etape.

Meget af det afhænger naturligvis af hvad UAE ønsker. De burde ikke gå efter det med udsigt til 14. og 15. etape, men hvis Tadej Pogacar ønsker en etapesejr mere, kan de jo tage den her – hvis først Pogacar sætter gang i gassen op ad Ballon d’Alsace, så er det svært at se hvordan de øvrige skal hente ham på nedkørsel og den flade strækning, hvor han hidtil har taget tid på alle rivalerne. Jeg tror ikke, det sker. Men det kan ske.

Danskernes chance på 13. etape af Tour de France 2026

Hvilke Tour-danskere kan gøre sig gældende på etapen? For Jonas Vingegaard (Visma) gælder det om at holde sig fremme på den her etape – og hvis Pogacar angriber, skal han være med. Men ellers skal han roligt igennem.

Mads Pedersen (Lidl-Trek) skal ud og vinde flere point. Måske bliver han modig og går efter point på målstregen, men jeg tror, det bliver svært. Jeg kunne også forestille mig at Michael Valgren (EF) måske er aktuel i udbruddet her. Og hvis Anthon Charmig (Uno-X) ikke er for forslået, så kunne det være uhyre spændende med ham på denne etape. Helt vildt endda.

Rutebeskrivelse: 13. etape – Tour de France 2026

Dagens Tour-etape køres fra Dole til Belfort og måler 205,8 kilometer.

Det er en sjov etapeform, de har valgt her på 13. etape. De første 149 kilometer fra Dole til Servance er helt og aldeles flade. Der er ikke meget på spil her.

Men så kommer Col des Croix (5,1 km – 4,8 %) og dernæst Ballon d’Alsace (9,1 km – 6,8 %) der laver lidt ballade. Ballonen stikker op ad profilen, men den er ikke super stejl.

Men når rytterne når toppen, er der fortsat 30 kilometer til målstregen. Og når de rammer bunden af stigningen, er der omkring 15 kilometer til målstregen. Det åbner for en taktisk dimension.

Det bliver en spændende finale her i Belfort.

Odds på 13. etape af Tour de France 2026

Vinder Udbyder Odds
Richard Carapaz Betano
8.00
Mathieu van der Poel Betano
11.00
Tadej Pogacar Betano
12.00
Tom Pidcock Betano
13.00
Mads Pedersen Betano
15.00
Ben Healy Betano
20.00
Mathias Vacek Betano
20.00
Brandon McNulty Betano
20.00
Maxim van Gils Betano
23.00
Quinn Simmons Betano
25.00
Bemærk: Alle links er reklamelinks til den givne bookmaker
Odds kan ændre sig. Senest opdateret 16. jul. 19:57.

Odds-forslag: Brite er som skræddersyet til ruten

Tour odds: Han er min favorit til etapen. Det indrømmer jeg gerne: Hvis Tom Pidcock får lov til at gå i udbruddet, så tror jeg, han er rytteren, der skal slås.

Der er selvfølgelig mange ting, der spiller en. Dels skal han have dagen, dels skal det flaske sig i finalen. Men i et udbrud vil han være én af de bedste klatrere, han vil være én af de bedste nedkørere og hans afslutning er hurtig.

Han var med i udbruddet på 9. etape, hvor hans gear dog gik i crash mode. Forhåbentligt undgår han det denne gang.

*Reklamelink

SpilXperten.com anbefaler:
Betano
13,00
Tom Pidcock
Gå til Betano *

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Tour manager tip: Alpecins unge belgier kan ramme bruddet

Dagens Tour manager tip går til Ramses Debruyne (Alpecin). Han har kørt strålende i årets Tour de France indtil videre, og han har chancen for at køre med i et udbrud. Han er nummer 17 i Tour de France lige nu, men han bør få lov til at ramme udbruddet. Han har i øvrigt været god i den disciplin: To gange har han ramt et afgørende udbrud.

Sprinteranalysen
Tourspillet

Tour de France 2026 i tv

Det er TV2 og Eurosport, der har rettighederne til at vise Tour de France i tv. Det er således der, de viser Tour de France i TV.

Tour de France 2026 live stream

Du kan live streame Tour de France på HBO Max.

Følg Tour-livestillingen her på siden.

Hvornår starter 13. etape ved Tour de France 2026?

13. etape ved Tour de France 2026 starter kl. 13:25 fredag d. 17. juli 2026.

Skriv første kommentar

Skriv et svar