Tour de France: Pogcar og Vingegaard danser videre på 3. etape
Tadej Pogacar virkede i overskud på 2. etape af Tour de France, da han kunne forære etapesejren til holdkammeraten Isaac del Toro. Mexicaneren havde haft et uheld, skulle skifte cykel og agere trækdyr i finalen, men var altså alligevel den næststærkeste.
Av, for et budskab.
Nu venter 3. etape af Tour de France, der har været i fare for at blive aflyst eller ændret på grund af varmen og risiko for skovbrande. I stedet kører de finalen uden tilskuere.
Jesper Carstens guider dig igennem Tour de France 2026 med daglige etapeoptakter, der gennemgår ruten, favoritterne, oddsene, managertip og danskerne. Løbet kan følges hos TV2 og Eurosport samt streamingstjenesterne TV2 Play og HBO Max.

Tour de France 2026 – 3. etape løbsinfo
Løbsstart: Mandag d. 6. juli – kl. 12:20
Sted: Granrollers – Les Angles
TV: TV2, Eurosport
Stream: TV2 Play, HBO Max
Optakt til 3. etape ved Tour de France: Her er favoritterne
Hvem vil køre for at holde det samlet på 3. etape af Tour de France? UAE kunne være interesseret i det med Tadej Pogacar, men hvem ellers? Måske Decathlon med Paul Seixas. De havde jo en klar plan om at presse på i dag på 2. etape, men hans cykelskifte forpurrede meget.
I denne varme tror jeg ikke, nogen vil arbejde for samling. Jeg ser et udbrud køre hjem.
Men hvem sidder så i det udbrud? Jeg tror at formstærke Mathias Vacek (Lidl-Trek) er én af kandidaterne. Vacek har drømt om hvid trøje, men han måtte give fortabt på dagens 2. etape, der var kørt noget hårdere end mange nok forventede. Det er muligt, at han stikker afsted her. Det samme kan man i øvrigt sige om hans holdkammerat, Quinn Simmons (Lidl-Trek), der tilmed også virker formstærk.
Jeg kan også godt lide Ben Healy (EF). Vi ved jo fra tidligere at han altid har én dag, hvor han er på et uhyre højt niveau. Hvis han først rammer den dag, så bliver han svær at slå i en finale som den her.
Andre udbrudskandidater tæller folk som Lucas Plapp, Kevin Vauquelin, Mauro Schmid og Emiel Verstrynge. Bookmakerne nævner også Mathieu van der Poel (Alpecin-Premier Tech), men jeg er ikke så lun på ham på denne etape.
Skulle det – mod forventning – blive mere samlet, så er det Tadej Pogacar (UAE Team Emirates), der er den store favorit. Han er den hurtigste afslutter. Isaac del Toro (UAE Team Emirates) er heller ikke helt skidt. Og så holder jeg fast i at Paul Seixas (Decathlon) er bedre end han får kredit for. Det var cykelskiftet, der skabte problemer på 2. etape.
Det er klart, at de sidste 1,7 kilometer bliver kørt eksplosivt. Tadej Pogacar vil forsøge at skabe et hul ned til de øvrige, men uden bonussekunder bliver det nok ikke så fandenivoldsk som ellers.
Danskernes chance på 3. etape af Tour de France 2026
Hvilke Tour-danskere kan gøre sig gældende på etapen? Hvis det bliver en klassementskamp, skal Jonas Vingegaard forsøge at følge med Tadej Pogacar i finalen. Det her er ikke hans type afslutning, så det handler om at begrænse et eventuelt tidstab til blot bonussekunder.
Mattias Skjelmose (Lidl-Trek) skal også forsøge at holde sig fremme, men som han viste på 2. etape, så har han taget sine cojones med til Spanien og er ikke bange for at angribe, hvis det bliver nødvendigt.
Etapens karakter og varmen gør at et udbrud godt kan gå hele vejen. Blandt de danske ryttere er ingen af dem for alvor helt vildt oplagte. Anthon Charmig (Uno-X) er måske bedste bud?
Rutebeskrivelse: 3. etape – Tour de France 2026
Dagens Tour-etape køres fra Granrollers til Les Angles og måler 195,9 kilometer.
Etapen var i fare for at blive aflyst – eller ændret – men det virker til at man har lavet nogle tilpasninger. Der er enormt varmt i området og der er en del skovbrande, så for at passe på alle folk, er det bestemt at etapen er lukket for tilskuere – i al fald oppe i bjergene.
Det er et en spøjs etape. Starten går i Grnarollers, hvor de ruller ud og de første 114,5 kilometer er ikke svære. Så kommer dagens første reelle stigning, Collada de Toses, der er 9,4 kilometer lang og som stiger med 6,6 % i snit. Fra toppen af denne kører de ned i en kort bølgedal indtil de står ved foden af Col du Calvaire. Med sine 11,5 kilometer og 4,2 % i snit er det ikke en afsindig hård stigning.
Herefter ruller det lidt op og ned. Når de når hen til finalen, stiger de sidste 1,7 kilometer med 6,7 % i snit, og det er her, man må forvente at de spurter mod hinanden.
Odds på 3. etape af Tour de France 2026
Odds-forslag: Formstærk amerikaner får frie tøjler
Tour odds: Jeg har længe overvejet etapen, og jeg hælder til at et udbrud holder hjem. UAE kommer til at være ene om føringsarbejdet, og selvom de godt kan det, så tror jeg ikke, de ønsker at trække hele dagen i massiv varme for at vinde bonussekunder på rivalerne. I stedet bliver det udbruddet, og her går jeg med amerikanske Quinn Simmons, der er uhyre stærk i udbrud, men som har en tendens til at ødsle lidt med kræfterne.
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
Tour manager tip: Formstærk spanier vil vise sig frem
Dagens Tour manager tip går til Joel Nicolau (Caja Rural). Der er bedre kandidater, men hvis pengen er små, kan du kigge mod Nicolau. Det var planen, at han skulle have været i udbrud på 2. etape, men det kom holdkammeraten Molenaar i stedet. Nu har de bjergtrøjen, som de vil ud og forsvare – og det kunne de jo fx gøre ved at sende Nicolau afsted i håbet om at vinde nok point.
Tour de France 2026 i tv
Det er TV2 og Eurosport, der har rettighederne til at vise Tour de France i tv. Det er således der, de viser Tour de France i TV.
Tour de France 2026 live stream
Du kan live streame Tour de France på HBO Max.
Følg Tour-livestillingen her på siden.
3. etape ved Tour de France 2026 starter kl. 12:20 mandag d. 6. juli 2026.






