18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | * symbolet indikerer reklamelinks

Tour de France: Merlier går på jagt efter endnu en på 8. etape

Tim Merlier blev sat af i spurten med 500 meter tilbage, og så klarede han ellers ærterne selv. Belgieren er uhyre hurtig, og da Philipsen startede sin modvindsspurt en tand for tidligt, var det en smal sag for Merlier at vinde.

Men Merlier sult stopper næppe her. Han har det med at vinde i bunker, og når han først har fået hul på bylden, bliver det svært at forhindre ham i at nuppe endnu en.

Jesper Carstens guider dig igennem Tour de France 2026 med daglige etapeoptakter, der gennemgår ruten, favoritterne, oddsene, managertip og danskerne. Løbet kan følges hos TV2 og Eurosport samt streamingstjenesterne TV2 Play og HBO Max.

8. etape af Tour de France 2026

Optakt til 8. etape ved Tour de France: Her er favoritterne

Hvis Tim Merlier (Soudal-Quick Step) var dansker, ville han utvivlsomt gå og nynne med på Nik og Jay-sangen Endnu En forud for 8. etape af Tour de France. Det er i al fald unægtelig svært at se en større favorit til etapen end ham. I finalen på 7. etape placerede Stuyven ham i spurten med 500 meter tilbage, og selvom han dermed skulle surfe frem og tilbage, var det ingen sag at vinde spurten i sidste ende. Der er kun én, der kan matche Merlier på fart, og han er ikke lige så stabil som mange af de øvrige konkurrenter.

Det betyder, at Merlier er favorit, men jeg bliver ikke overrasket, hvis Olav Kooij (Decathlon) slår ham. Kooij er uhyre hurtig, men det er lidt op og ned om hvorvidt holdet får sat ham i position eller ej. Han er vant til at klare sig lidt alene i spurterne, men jo bedre udgangspunkt han får, jo bedre er det naturligvis. Og i en Tour-spurt er det altså lidt sværere at være på egen hånd. Det er et ret stærkt sprinterfelt.

Jasper Philipsen (Alpecin) blev leveret i front af spurten på 7. etape. Alt var således perfekt, dog med én undtagelse: 250 meter er langt til mål, når der er modvind. Havde det været en medvindsspurt, havde det været godt. Nu endte Philipsen i stedet som en fabelagtig leadoutrytter. Men at de kunne tage fronten og sætte ham af forrest er lovende. Hans fart imponerede ikke igen, men det er svært at vurdere, når vinden nu driller. Når jeg alligevel holder ham fremme, så skyldes det at der venter en teknisk finale, hvor hans tog kan give ham en fordel igen.

Jeg ser dog ikke den store difference på ham og Biniam Girmay (NSN) lige nu. Biniam Girmay er solid og stabil, men han får svært ved at vinde en spurt mod de allerbedste som Kooij og Merlier. Men som vi har set i årets løb, så er det slet ikke sikkert, at de to herrer er med i spurten, og det åbner døren for Girmay.

Det har generelt været et løb med få overraskelser og gennembrud, men én, der har fået et gennembrud, er Max Kanter (XDS-Astana). Udover at Astana leverer fremragende leadout, så har Kanter kvitteret med en andenplads og en fjerdeplads i spurten. I begge tilfælde er han endt langt foran Mads Pedersen. Når jeg nu nævner den kombination, så er det fordi Kanter vel sagtens kan ende med at blive Pedersens største rival, hvis han fortsætter det her niveau. Hvis Kanter, Philipsen eller Girmay vinder én af de her flade etaper med 70 point, så vil det være noget af en udfordring for Mads Pedersen, der viser at han har det noget svært i de fladeste afslutninger.

Søren Wærenskjold (Uno-X) var vel den sprinter, der imponerede mest på 7. etape, hvor han pludselig tog en andenplads. Jeg har altid haft meget svært ved at placere Wærenskjold. Jeg er overbevist om hans upside, og ser ham som en god sprinter. Jeg tror, han får det svært i en teknisk finale, da Uno-X-toget mangler lidt firepower.

Danskernes chance på 8. etape af Tour de France 2026

Hvilke Tour-danskere kan gøre sig gældende på etapen? Jeg nævner slet ikke Mads Pedersen i favoritgennemgangen, men det handler blot om at jeg forsøger at skære optakterne lidt ind til benet. Mads Pedersen er blandt de 8-10 hurtigste i feltet, men uden meget hjælp i finalerne er det svært. Danskeren er stærk og kan måske udnytte noget af sin evne til at positionere sig i den her tekniske finale, men omvendt har han jo blot behov for at “forsvare sig” i sådan en finale her.

Rutebeskrivelse: 8. etape – Tour de France 2026

Dagens Tour-etape køres fra Pèrigueux til Bergerac og måler 180,4 kilometer.

Der er ikke så meget at skrive hjem om selve etapen. Ruten fra Périgueux til Bergerac er flad hele dagen.

Der er godt nok to bakker, der er kategoriseret som 4. kategori, men de er ikke hårde og spiller ikke ind. Den indlagte spurt kommer efter 122,8 kilometer.

Selve ruten kan godt blive en langgaber igen.

Det er i finalen, det hele sker. Det er ikke en hård finale, men det er en teknisk svær finale, der kræver at man har et godt hold omkring sig.

På den sidste kilometer er der nemlig to 90 grader sving. Her gælder det om at komme rigtigt igennem, for ellers kommer man for langt bagud i spurten. Det er altså en spurt, der favoriserer de gode leadouts.

Odds på 7. etape af Tour de France 2026

Vinder Udbyder Odds
Tim Merlier Bet365
1.66
Olav Kooij Bet365
3.75
Jasper Philipsen Bet365
7.00
Biniam Girmay Bet365
12.00
Max Kanter Bet365
19.00
Søren Wærenskjold Bet365
21.00
Mads Pedersen Bet365
51.00
Milan Fretin Bet365
51.00
Fernando Gaviria Bet365
81.00
Huub Artz Bet365
81.00
Bemærk: Alle links er reklamelinks til den givne bookmaker
Odds kan ændre sig. Senest opdateret 10. jul. 21:05.

Odds-forslag: Værdien er på outsider

Tour odds: Med en teknisk finale, sætter jeg min lidt til at leadout-toget bliver vigtigt. Det betyder ikke, at man ikke kan vinde uden et leadout-tog, men blot at det spiller en særlig rolle.

Og her har Alpecin og Astana umiddelbart de bedste kort på hånden, som det ser ud lige nu. Derfor går jeg med Max Kanter til odds 19. Jeg tror aldrig, jeg havde forestillet mig at pege på ham, men han har godt nok gang i et gennembrud i disse måneder.

Odds 19 er til den høje side. Men Kanter har leadoutet og han har jo i bund og grund også farten, hvis han bliver sat af forrest.

*Reklamelink

SpilXperten.com anbefaler:
Bet365
19,00
Max Kanter
Gå til Bet365 *

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Tour manager tip: Det bliver Huub igen

Dagens Tour manager tip går til Huub Artz (Lotto) igen. Det er egentligt ikke fordi han er et større kup, men han er god til at positionere sig og har fin støtte af Berckmoes. De øvrige billige sprintere har ikke samme fordel, da de er alene og svage i positionskampen. Det er nok ikke her, du skal spare for meget.

Sprinteranalysen
Tourspillet

Tour de France 2026 i tv

Det er TV2 og Eurosport, der har rettighederne til at vise Tour de France i tv. Det er således der, de viser Tour de France i TV.

Tour de France 2026 live stream

Du kan live streame Tour de France på HBO Max.

Følg Tour-livestillingen her på siden.

Hvornår starter 8. etape ved Tour de France 2026?

8. etape ved Tour de France 2026 starter kl. 13:25 lørdag d. 11. juli 2026.

Skriv første kommentar

Skriv et svar