Tour de France: Magiske Montmartre afslutter det hele på 21. etape
For et år siden introducerede Tour de France en ny afslutning i Paris. Der var stadig plads til champagnekørsel på vejen ind til Paris, og der blev stadig kørt væddeløb på omgangene i Frankrigs hovedstad.
Men sprinterfesten var afblæst. Med introduktionen af Montmartre-bakken tog Pogacar sagen i egen hånd og forsøgte at vinde en smuk etapesejr. Til sidst blev han dog overlistet af Wout van Aert, der som den eneste kunne stå imod Pogacars utallige angreb.
Nu vender opløbet tilbage.
Jesper Carstens guider dig igennem Tour de France 2026 med daglige etapeoptakter, der gennemgår ruten, favoritterne, oddsene, managertip og danskerne. Løbet kan følges hos TV2 og Eurosport samt streamingstjenesterne TV2 Play og HBO Max.

Tour de France 2026 – 21. etape løbsinfo
Løbsstart: Søndag d. 26. juli – kl. 17:50
Sted: Thoiry – Paris
TV: TV2, Eurosport
Stream: TV2 Play, HBO Max
Optakt til 21. etape ved Tour de France: Her er favoritterne
Montmartre-etapen er en svær omgang at vurdere. For et år siden så vi Tadej Pogacar give den gas på regnvåde brosten, men det var ikke nok – i stedet blev han selv distanceret af Wout van Aert. Finalen var hård, men den var ikke hård nok.
Derfor virker det som en typisk klassiker, hvor Tadej Pogacar vil forsøge på de to første opkørsler af Montmartre blot for at se Mathieu van der Poel (Alpecin) træde væk fra ham på den 3. opkørsel. Der er få ryttere i feltet, der er så eksplosive som Mathieu van der Poel, når det drejer sig om en kort bakke. Det ser vi jævnligt i klassikerne, men Poggio-finalen er vel den, der giver det bedste syn for sagen.
Endnu farligere bliver han af at have Jasper Philipsen (Alpecin) på samme hold. Det betyder, at hvis han ikke kan distancere fx Tadej Pogacar, kan han køre mere destruktivt og sætte belgieren op til spurten. Philipsen er også uhyre skarp på de her bakker.
Og hvis Philipsen spurter med, er det slet ikke utænkeligt at Mads Pedersen (Lidl-Trek) også gør. Men forskellen er at Pedersen virker lidt forsigtig i spurterne, og når først det sætter sig ind, sætter det en dæmper på deres vinderchancer. Pedersen er dog også én af dem, er for alvor kan gøre forskellen på bakken. Det har vi jo set de seneste mange dage.
Og så er der naturligvis Tadej Pogacar (UAE Team Emirates). Det er slet ikke umuligt, at han er så stærk, at han sætter dem alle på sidste opkørsel af Montmartre. Men dels er der tid til at hente ham ind igen og dels er der ingen grund til at gøre det. Vi så for et år siden at det ikke er en nem opgave for ham.
I gamle dage var det jo sådan en finale, der ville passe Remco Evenepoel (Red Bull) fremragende. Jeg har bare svært ved at se ham gøre det nu. Det er længe siden han har sat tempomaskinen i gang med et angreb udefra.
Der er også den risiko, at det slet ikke bliver så eksplosivt, men ender i en spurt. Så skal man kigge mod Olav Kooij (Decathlon), der synes at være den hurtigste. Det kunne også være Biniam Girmay (NSN), der dog synes at være gået helt ned her til sidst.
Danskernes chance på 21. etape af Tour de France 2026
Hvilke Tour-danskere kan gøre sig gældende på etapen? Det er Mads Pedersen (Lidl-Trek) der skal holdes øje med på sidste etape af Tour de France. Det giver sig selv, når han jo trods alt kører i den grønne trøje. Han har været lidt ramt i de rene massespurter, men den her med en bakke er givetvis lidt bedre for ham.
Magnus Cort kunne lave et pænt resultat her i sine bedste dage, mens Michael Valgren og Kasper Asgreen måske kan lave et angreb, men næppe spille med i finalen.
Rutebeskrivelse: 21. etape – Tour de France 2026
Dagens Tour-etape køres fra Paris til Paris og måler 89 kilometer.
Sidste etape går helt klassisk til Champs Elysees. Men rundstrækningen er ikke helt så simpel, som den plejer at være i gamle dage.
Undervejs på Champs Elysees-runden kører de nemlig tre omgange ud på Montmartre. Her passerer de Cote de la Butte de Montmartre, der over 1 kilometer stiger med 5,4 % i snit. Den er i øvrigt brostensbelagt.
Det er ikke jordens hårdeste stigning, men det bør være nok til at lave lidt ravage. Derudover er det heller ikke alle, der ønsker at deltage i væddeløbet på rundstrækningen.
For et år siden brugte Tadej Pogacar bakken til at køre aggressivt, og da Wout van Aert gik kontra på ham den sidste gang, kunne han ikke følge med – dermed var det belgieren, der vandt etapen, mens Tadej Pogacar blev nummer fire.
I år er der dog lidt længere fra Montmartre til målstregen. Der er cirka 11 kilometer fra toppen af Montmartre til målstregen, hvilket øger sandsynligheden for samling.
Odds på 21. etape af Tour de France 2026
Odds-forslag: Alpecin har nøglerne til 21. etape
Tour odds: Tadej Pogacar vil helt sikkert angribe løs på Montmartre – men stigningen er nok ikke sværere end at et par ryttere vil sidde med. Én af disse kunne velsagtens være Mathieu van der Poel, der selv vil angribe.
Men en anden kunne være Jasper Philipsen, der kan håndtere de her bakker til husbehov. Hvis han sidder med ind i finalen, så skifter Mathieu van der Poel pludselig karakter – og så vil Philipsen være den hurtigste.
Vi kan hurtigt ende i et scenarie, hvor en gruppe – måske endda en eksklusiv én af slagsen – skal sprinte om sejren, og så er Philipsen ikke et skidt bud.
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
Tour manager tip: Jasper Stuyven banker på døren
Dagens Tour manager tip går til Jasper Stuyven (Soudal-Quick Step). Han har banket på døren allerede på 17. etape. Nu kan han få chancen igen, og selvom det måske ikke er oplagt, så er det sådan en etape, han vil give et skud. Han er god i en decimeret spurt, og man kan nok gå med dårligere bud end ham.
Tour de France 2026 i tv
Det er TV2 og Eurosport, der har rettighederne til at vise Tour de France i tv. Det er således der, de viser Tour de France i TV.
Tour de France 2026 live stream
Du kan live streame Tour de France på HBO Max.
Følg Tour-livestillingen her på siden.
21. etape ved Tour de France 2026 starter kl. 17:50 søndag d. 26. juli 2026.






