18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | * symbolet indikerer reklamelinks

Tour de France: Løbet åbner med et brag i Barcelona på 1. etape

Vive le Tour! Tour de France er tilbage og med det er også de største profiler tilbage på din tv-skærm. Jonas Vingegaard vil byde Tadej Pogacar op til dans over de næste tre uger.

Løbet starter i år i spanske Barcelona. Som en hyldest til den spanske start, har arrangørerne valgt at benytte sig af en klassisk, spansk åbning med et sent holdløb i Barcelonas gader.

Jesper Carstens guider dig igennem Tour de France 2026 med daglige etapeoptakter, der gennemgår ruten, favoritterne, oddsene og danskerne. Løbet kan følges hos TV2 og Eurosport samt streamingstjenesterne TV2 Play og HBO Max.

1. etape af Tour de France 2026

Optakt til 1. etape ved Tour de France: Her er favoritterne

Tour de France har i år valgt at genindføre holdløbet. Det er nogle år siden, den sidst var med, og denne gang er den anderledes: Det er den første tid fra rytteren på et hold, der giver holdets tid. Det er altså ikke som i gamle dage, hvor holdet skulle have fem (siden fire) ryttere over stregen, før tiden stoppede.

Mine favoritter er Netcompany INEOS. Det havde de været til både det gamle og det nye format. De er kommet med et hold, der er vanvittigt stærkt til holdløbet, og hvis Kevin Vauquelin – som jeg formoder er ham, der kører til sidst – kan holde dampen oppe, så kan de få en fransk rytter i gul førertrøje. Det er et hold fyldt med tempomaskiner som Ganna, Tarling og Foss.

De udfordres nok mest af UAE Team Emirates. De kommer ikke med lige så meget enkeltstartsfirepower, men de kommer med et dedikeret hold, hvor alle spiller en rolle – og med Tadej Pogacar og Isaac del Toro på det sidste stykke, har de givetvis de ryttere, der kan slutte bedst af.

Jeg kan rigtig godt lide Vismas hold, men Campenaerts, Affini, Armirail og Vingegaard skal trække et stort læs for nogle af de øvrige, og eftersom Affini nok er noget forslået fra sit styrt ved de nationale mesterskaber, kan det hæmme hans præstation en anelse. Jeg vil ikke blive overrasket, hvis de brænder igennem og slår Pogacar og co., men som udgangspunkt holder jeg dem på 3. pladsen.

Men der er også Red Bull-Bora-hansgrohe. Og her er min tro på holdet udelukkende fordi de har Remco Evenepoel. Han kommer til at tage over på et tidspunkt og fyre et voldsomt holdløb af. Det er ikke nok til at vinde, men Remco er i min optik den bedste individuelle rytter til sådan en disciplin.

De eneste andre, jeg vil åbne en lille dør på klem for, er Lidl-Trek. Juan Ayuso har dage, hvor han kører en fremragende enkeltstart, og de har masser af andre store motorer, der kan gøre det godt. Men der er immervæk et niveauspring op til de øvrige hold.

Danskernes chance på 1. etape af Tour de France 2026

Hvilke Tour-danskere kan gøre sig gældende på etapen? Det er primært Jonas Vingegaard og Visma, der er aktuelle med danskerbrillerne her på denne etape. Jeg tror ikke, Visma vinder holdløbet, men de kommer til at være med i kampen om podieplaceringerne.

Måske kan Lidl-Trek lave lidt ballade, men mest realistisk er de nok lidt længere tilbage. Mattias Skjelmose må dog forventes at være med på de sjove placeringer, da de vil holde ham og Juan Ayuso fremme.

Hverken EF (Valgren og Asgreen) eller Uno-X (Charmig og Cort) kommer til at vise sig frem på den her etape.

Rutebeskrivelse: 1. etape – Tour de France 2026

Dagens Tour-etape køres fra Barcelona til Barcelona og måler 19,6 kilometer.

Det er længe siden, at Tour de France har benyttet sig af et holdløb. Det er endnu længere siden, at det har været den indledende etape. Men det er måske for at hylde den spanske Grand Depárt: I Vuelta a España sker det hyppigt, at løbet indledes med et holdløb om aftenen.

I årets Tour de France bruger de det format, de har testet af i Paris-Nice i de senere år: Holdets officielle vindertid er den tid, som den forreste rytter sætter, mens alle rytterne tilskrives deres individuelle tid. Med andre ord: Hvis Jonas Vingegaard er den hurtigste rytter til at tilbagelægge de 19,6 kilometer, så er det Visma, der vinder – også selvom de resterende syv ryttere er kørt agterud.

Det betyder, at vi kommer til at se rytterne fræse afsted som ét stort leadout. Med en distance på 19,6 kilometer er det jo også noget nær sprintertogets normale arbejdsvaner – men det bliver ikke sprinterne, der buldrer over stregen først.

Det bliver klassementsrytterne. Holdene kommer til at fyre deres klassementsrytter over målstregen først.

Og mens rytterne sveder og hiver efter vejret, kan vi som seere nyde de sceniske billeder fra Barcelona – og mon ikke vi får et kig på Sagrada Família?

Det er i finalen, etapen bliver hård. Først skal rytterne over Côte de Montjuic (1,1 km – 5,1 %) inden de sidste 800 meter mod målstregen også stiger med 7 %. Det bliver hektisk.

Odds på 1. etape af Tour de France 2026

Vinder Udbyder Odds
Netcompany INEOS Betano
1.85
UAE Team Emirates – XRG Betano
4.50
Red Bull-Bora-hansgrohe Betano
6.50
Team Visma-Lease a Bike Betano
8.00
Lidl-Trek Betano
12.00
Team Jayco AlUla Betano
25.00
EF Education First Betano
65.00
Alpecin Premier Tech Betano
65.00
Decathlon CMA CGM Team Betano
150.00
Soudal-Quick Step Betano
250.00
Bemærk: Alle links er reklamelinks til den givne bookmaker
Odds kan ændre sig. Senest opdateret 2. jul. 15:54.

Odds-forslag: Oddset kammer over

Tour odds: UAE Team Emirates åbnede som bookmakernes favoritter, men så kom Netcompany INEOS med deres hold, og siden har oddset styrtdykket på briterne, mens UAE-oddset er steget. Jeg synes, det er steget for meget. Jeg vil i al fald allerhelst være på odds 4.50 på UAE Team Emirates, ikke mindst fordi de har alle muligheder for at afslutte markant stærkere med Pogacar, end Ineos kan med deres kaptajn.

*Reklamelink

SpilXperten.com anbefaler:
Betano
4,50
UAE Team Emirates – XRG
Gå til Betano *

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Tour manager tip: Ineos’ billigste mand

Dagens Tour manager tip går til Michal Kwiatkowski til 3.500.000. Jeg forventer at INEOS vinder etapen, og selvom Kwiatkowski bliver sat undervejs på etapen, så vil han fortsat få samme vækst som de øvrige. Jeg har peget på mit hold til 1. etape i managerartiklen, hvor jeg også peger på Kevin Vauquelin.

Sprinteranalysen
Tourspillet

Tour de France 2026 i tv

Det er TV2 og Eurosport, der har rettighederne til at vise Tour de France i tv. Det er således der, de viser Tour de France i TV.

Tour de France 2026 live stream

Du kan live streame Tour de France på HBO Max.

Følg Tour-livestillingen her på siden.

Hvornår starter 1. etape ved Tour de France 2026?

1. etape ved Tour de France 2026 starter kl. 17:05 lørdag d. 4. juli 2026.

Skriv første kommentar

Skriv et svar