18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | * symbolet indikerer reklamelinks

Tour de France: Der venter en nøgle-etape for Mads’ trøjeambitioner på 7. etape

Hvis Mads Pedersen drømmer om at vinde pointtrøjen – og det gør han jo – så skal han sørge for at tabe så få point som muligt på den her etape. Det er nemlig på de fladeste etaper, at han taber flest point til rivalerne.

Men efter en blændende start i årets Tour de France, er det helt forståeligt hvis man sidder tilbage med en god følelse i maven, når det kommer til Mads’ pointtrøjeambitioner: Det ser nemlig rigtig, rigtig godt ud.

Jesper Carstens guider dig igennem Tour de France 2026 med daglige etapeoptakter, der gennemgår ruten, favoritterne, oddsene, managertip og danskerne. Løbet kan følges hos TV2 og Eurosport samt streamingstjenesterne TV2 Play og HBO Max.

7. etape af Tour de France 2026

Optakt til 7. etape ved Tour de France: Her er favoritterne

Jeg går med Olav Kooij (Decathlon) som favoritten til 7. etape af Tour de France. Dels har han momentum fra 5. etape, hvor han demonstrerede meget fart og dels er finalen bedre for hans tog – Bol får i al fald en større chance for at kunne hjælpe ham. Men faren ved at have et tog som Kooij er, at man ikke for alvor er herre over egen skæbne: Han kan blive fanget ud i finalen.

Målt på ren fart er Tim Merlier (Soudal-Quick Step) nok fortsat en my hurtigere. Men han har mistet sin nære ven og leadoutrytter i form af Bert van Lerberghe. Det gør nok at Stuyven ryger ind som sidstemand, hvilket i bund og grund er en opgradering, men Merlier stoler jo 200 % på van Lerberghe, så på det mentale plan kan det koste lidt. Hvis Merlier bliver afleveret korrekt, så vinder han etapen.

Og så bliver det lidt sværere. For er den næste kandidat så Jasper Philipsen (Alpecin)? Det er ham, jeg går med, men jeg er faktisk begyndt at vakle lidt. Han blev kun nummer fem på 5. etape, og her havde jeg jo ham faktisk som etapens favorit. Han faldt også hurtigt fra på 6. etape, men det siger ikke nødvendigvis alverden. Han var solidt kørende i Belgien Rundt, så måske var det bare en uheldig spurt.

Jeg var egentligt tæt på at vælge Max Kanter (XDS-Astana). Kanter har for alvor fået et gennembrud i de her uger. Det startede vel allerede i Paris-Nice, hvor han vandt en etape, og siden imponerede han også i Belgien Rundt. Kanter er jo ikke et lyn, men han har et meget, meget stærkt leadouttog, hvor især Mike Teunissen har fundet sin anden ungdom. Jeg er meget imponeret af Astana, og Kanter har fart i cyklen, når han kører de indlagte spurter.

Jeg kunne lige så vel have valgt Biniam Girmay (NSN), der ikke helt imponerede på 5. etape, men som har farten til at kunne slå tilbage. Girmay er egentligt hurtig og solid, men udover jubelåret i 2024, har han jo ikke for alvor farten i det her selskab.

Det samme lider Mads Pedersen (Lidl-Trek) under. Han skal nok køre en solid spurt, men han kommer ikke til vinde etapen. Derudover har jeg svært ved at se ham nå podiet, fordi han ikke har noget leadout-tog, der for alvor kan sætte ham af forrest i feltet. Det handler om at forsvare sig på de her etaper.

Herefter kommer Milan Fretin (Cofidis) vel. Han er sådan set hurtig, jeg er bare ærgerlig over at han aldrig får det til at spille i de største løb, men måske har han bare nået sit loft.

Lotto har både Huub Artz og Jenno Berckmoes, og selvom jeg først troede, vi for alvor skulle stifte bekendtskab med Huub Artz på enkeltstarten, så viste han med 4. pladsen på 5. etape at han er klar til at bryde igennem nu. Han er ikke klassisk sprinter, men en 4. plads i det selskab er ikke at kimse af.

Danskernes chance på 7. etape af Tour de France 2026

Hvilke Tour-danskere kan gøre sig gældende på etapen? Det er Mads Pedersen (Lidl-Trek), der er den helt store danske kandidat på den her etape. Det er en spurt, der ikke passer ham 100 % optimalt, men han skal forsøge at holde sig til, så han kan få lidt flere point til sit trøjeforsvar. Der er vel ret beset kun Girmay, Kanter og Philipsen tilbage i den konkurrence.

Rutebeskrivelse: 7. etape – Tour de France 2026

Dagens Tour-etape køres fra Hagetmau til Bordeaux og måler 175,1 kilometer.

Det er en ganske tilforladelig etape. Turen er for det meste flad, og selvom der er lidt bakker med 40 kilometer til mål, så er det ikke noget, der påvirker noget som helst.

Det ender altså i en massespurt som så ofte før i Bordeaux. Det er vestligste etape i Tour de France, og selvom man lige kan ane kysten ude i horisonten, så bør der ikke være problemer med blæsten.

Så det er svært at se andet end en massespurt.

Odds på 7. etape af Tour de France 2026

Vinder Udbyder Odds
Tim Merlier Bet365
2.20
Olav Kooij Bet365
3.00
Jasper Philipsen Bet365
6.00
Biniam Girmay Bet365
9.00
Max Kanter Bet365
15.00
Mads Pedersen Bet365
34.00
Milan Fretin Bet365
51.00
Søren Wærenskjold Bet365
67.00
Huub Artz Bet365
81.00
Fernando Gaviria Bet365
126.00
Bemærk: Alle links er reklamelinks til den givne bookmaker
Odds kan ændre sig. Senest opdateret 9. jul. 21:48.

Odds-forslag: Kooij har farten

Tour odds: Dagens Tour-odds tilfalder Olav Kooij, der vandt den første spurt. Det gør det primært fordi oddset fortsat er højt med odds 3,00, da bookmakerne holder Tim Merlier som favoritten.

Tim Merlier viste ganske rigtigt også, at han nok er den hurtigste, da han kom blæsende på 5. etape, men Merlier er sommetider udfordret af et ringe leadout, og nu har han mistet van Lerberghe. Det er måske en hæmsko – måske ikke.

Under alle omstændigheder ser jeg de to favoritter som nærmest lige, og derfor går jeg med Kooij.

*Reklamelink

SpilXperten.com anbefaler:
Bet365
3,00
Olav Kooij
Gå til Bet365 *

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Tour manager tip: Lottos omtalte rytter får valget

Dagens Tour manager tip går til Huub Artz (Lotto). Han spurtede med på 5. etape og gjorde det ganske glimrende, så mon ikke han får lov igen, selvom de også råder over Jenno Berckmoes, der dog ikke rigtigt er sprinter. Til prisen er han svær at se bort fra.

Sprinteranalysen
Tourspillet

Tour de France 2026 i tv

Det er TV2 og Eurosport, der har rettighederne til at vise Tour de France i tv. Det er således der, de viser Tour de France i TV.

Tour de France 2026 live stream

Du kan live streame Tour de France på HBO Max.

Følg Tour-livestillingen her på siden.

Hvornår starter 7. etape ved Tour de France 2026?

7. etape ved Tour de France 2026 starter kl. 13:25 fredag d. 10. juli 2026.

Skriv første kommentar

Skriv et svar