Sprinteranalyse: Her er de hurtigste sprintere i Tour-feltet
Årets Tour de France nærmer sig med hastige skridt, og med udsigten til at sprinterne får en hovedrolle allerede på 1. etape, er det nærliggende at analysere sprinterhierarkiet.
Der kan nemlig være stor værdi i at analysere sprinterhierarkiet – både i betting-verdenen og på dit Tour de France-managerhold.
I år er vi enormt heldige. De tre største sprintere – Tim Merlier, Jonathan Milan og Jasper Philipsen – stiller alle til start. Over det seneste to år har de gentagende gange kæmpet om titlen som feltets hurtigste rytter.
Men hvem stiller så til start som feltets ukronede sprinterkonge? Det giver Jesper Carstens sit bud på i denne optaktsartikel.
Foto: LaPresse/Alamy Live News
Tour de France 2025: Holdenes sprintere
Før vi når frem til hovedanalysen, præsenterer vi holdenes sprinter i tabellen herunder. Det er ikke alle hold, der har en sprinter med i løbet.
Hold | Sprinter | Mulig reserve |
Alpecin-Deceuninck | Jasper Philipsen | Kaden Groves |
Arkea B&B Hotels | Arnaud Demare | |
Cofidis | Bryan Coquard | |
Decathlon-Ag2r La Mondiale | ||
EF Education-EasyPost | Marijn van den Berg | |
Groupama-FDJ | Paul Penhoet | |
Ineos Grenadiers | ||
Intermarché-Wanty | Biniam Girmay | |
Israel-Premier Tech | Pascal Ackermann | |
Lidl-Trek | Jonathan Milan | |
Lotto | Arnaud de Lie | |
Movistar Team | ||
Red Bull-Bora-hansgrohe | Jordi Meeus | Danny van Poppel |
Soudal-Quick Step | Tim Merlier | |
Team Bahrain Victorious | Phil Bauhaus | |
Team Jayco AlUla | Dylan Groenewegen | |
Team Picnic PostNL | Tobias Lund Andresen | Pavel Bittner |
Team TotalEnergies | Emilien Jeanniere | |
Tudor Pro Cycling | Alberto Dainese | |
UAE Team Emirates | ||
Uno-X | Søren Wærenskjold | Stian Fredheim |
Visma-Lease a Bike | Wout van Aert | |
XDS Astana Team |
Der er naturligvis nuancer i billedet: En sprinter er ikke bare en sprinter, og nogle sprintere er bedst, når opløbet er teknisk eller stigende, mens andre er rendyrkede powersprintere. Der kan være hold, der satser på forskellige sprintere alt efter finaletype, men såfremt det potentielt kunne være tilfældet, har jeg forsøgt at liste begge sprintere i tabellen ovenover.
Sejrstotalen: De har vundet flest løb i 2025
Hvordan forholder det sig med de rå tal? Hvilke sprintere har vundet flest sejre i 2025?
Rytter | Sejre i 2025 |
Tim Merlier | 9 |
Jonathan Milan | 6 |
Sam Bennett | 4 |
Jordi Meeus | 3 |
Dylan Groenewegen | 3 |
Søren Wærenskjold | 2 |
Jasper Philipsen | 2 |
Arnaud de Lie | 1 |
Pascal Ackermann | 1 |
Tobias Lund Andresen | 1 |
Bryan Coquard | 1 |
Arnaud Demare | 0 |
Paul Penhoet | 0 |
Biniam Girmay | 0 |
Phil Bauhaus | 0 |
Emilien Jeanniere | 0 |
Alberto Dainese | 0 |
Det er ret bemærkelsesværdigt hvor få sprintere, der faktisk har vundet etaper i år. Det skyldes dels at sprinterne simpelthen får færre chancer, dels at nogle af holdene fravælger sprintere til Tour de France og dels at der er større jævnbyrdighed.
Og så er der også teenagesensationen Matthew Brennan (Visma), der med 11 sejre er én af de mest vindende i år, men som ikke stiller til start her. Olav Kooij (Visma) kommer heller ikke med trods sine håndfuld sejre – ja, og Mads Pedersen (Lidl-Trek), der har vundet otte gange i år, er heller ikke i årets løb.
Det statistiske belæg: Sådan er det gået i 2025 indtil nu
Sejrene siger ikke altid alverden, for sommetider er en sprinter pakket væk på et skåneprogram, hvor de kører løb mod sekundære sprintere. Derfor er det relevant at kigge på pointene, for her sættes sejrene i relief til løbets niveau – det giver altså muligvis et bedre billede af hvordan sprinternes styrkeforhold er.
Rytter | Point |
Jonathan Milan | 202 |
Tim Merlier | 183 |
Bryan Coquard | 91 |
Dylan Groenewegen | 71 |
Phil Bauhaus | 56 |
Jasper Philipsen | 55 |
Emilien Jeanniere | 33 |
Arnaud Demare | 30 |
Tobias Lund Andresen | 25 |
Paul Penhoet | 23 |
Alberto Dainese | 21 |
Pascal Ackermann | 5 |
Alle point er baseret på CQRanking og indtjent på sprinteretaper. Der findes andre ranglister, men jeg kan meget godt lide CQRankings rangering af sprinterpointene, da de ikke influeres af forskellige klassikere. Til gengæld er de ikke altid helt skarpe i klassificeringen – og således er hverken Jordi Meeus, Arnaud de Lie eller Søren Wærenskjold registreret med point. Og det er jo bare fjollet.
Jeg må også erkende, at jeg faktisk ikke er så enig med den i år. Det er også en svær rangliste: Der er løb, hvor Jasper Philipsen har vundet eller præsteret, men straffes fordi det er klassikere. Omvendt har Dylan Groenewegen kørt et spøjst program i Ungarn, Slovenien og Grækenland – og tilmed haft det svært – og placeres højt på listen.
Jeg fører også en database over alle resultater på professionelt niveau. Baseret på den database har jeg en matematisk formel, der udregner en rangeringsværdi for rytterne på baggrund af deres resultater – og ikke mindst niveauet, de har opnået resultaterne i. Altså en vægtet rangering, så en sejr i et felt mod Philipsen, Merlier og Milan vægter mere end en sejr i et felt mod Vernon, Bittner og Teutenberg.
Baseret på den er Tim Merlier den bedste med en værdi på 48,30, Jonathan Milan den næstbedste med 46,59 og Jasper Philipsen har en værdi på 43,96. Det er måske ikke en facitliste, men jeg er meget tilfreds med den rangering. Jeg tilpasser dog fortsat matematikken bag formlen.
Men lad mig i stedet forsøge at analysere sprinterne, på baggrund af det jeg har set i år.
De bedste sprintere i Tour de France 2025
Sejre og point er meget fint, men det fortæller måske ikke det reelle billede. Jeg forsøger at give et billede af rytterens fart såvel som holdets styrke i leadout-kampen. Det er naturligvis helt subjektivt, men jeg har med al respekt set en spurt eller to i løbet af de seneste mange år – her følger min vurdering:
Sprinter | Fart | Leadout | Totalt |
Jonathan Milan (Lidl-Trek) | 4.50 ⭐ | 4.50 ⭐ | 4.50 ⭐ |
Tim Merlier (Soudal-Quick Step) | 5.00 ⭐ | 4.00 ⭐ | 4.50 ⭐ |
Jasper Philipsen (Alpecin-Deceuninck) | 4.00 ⭐ | 4.50 ⭐ | 4.25 ⭐ |
Jeg er ikke ét sekund i tvivl om at Tim Merlier (Soudal-Quick Step) er feltets hurtigste rytter lige nu. Før Giro d’Italia 2024 var jeg overbevist om at Milan var hurtigst, men i den italienske rundtur viste Merlier at han var lige så hurtig som Milan – og de hentede begge tre etapesejre.
Men i år har der været tegn på at Merlier slet og ret er den hurtigste. Han har vundet efter behag, og da de alle tre var samlet i UAE Tour, var det også Merlier, der vandt flest etaper.
Når jeg alligevel rangerer Jonathan Milan (Lidl-Trek) som den bedste sprinter (trods samme pointtotal) skyldes det, at Milan kommer tæt på Merlier i fart, men samtidigt har et bedre leadout-tog. Merlier har sin mangeårige ven, Bert van Lerberghe, med. Han er en glimrende leadoutrytter, men ikke uovertruffen. Samtidigt har der været en tendens til at tredjemanden oftest får dem placeret bag Milan og Philipsen. Det kan Merlier redde, fordi han er så hurtig, som han er.
Det efterlader Jasper Philipsen (Alpecin-Deceuninck). Det er en rytter, der har vundet ni etapesejre i Tour de France i de seneste tre udgave af løbet – men han har ikke mødt konkurrence som den her i de tre tidligere udgaver. Philipsen er den mest hårdføre af de tre ryttere, og han vil kunne være der i finaler, hvor Merlier for længst er blevet sat og hvor Milan sidder på grænsen.
Og så har Philipsen et andet våben: Mathieu van der Poel. På de dage hvor hollænderen folder sit enorme talent fuldt ud for Philipsen, har han feltets bedste leadout. Det er der, han skal slå de to øvrige. Han skal afleveres fra front – eller have en teknisk finale – for ryger de ud i ren power, bliver han overgået af de to andre, frygter jeg.
Sprinter | Fart | Leadout | Totalt |
Jordi Meeus (Red Bull) | 3.50 ⭐ | 4.50 ⭐ | 4.00 ⭐ |
Biniam Girmay (Intermarché Wanty) | 3.50 ⭐ | 3.50 ⭐ | 3.50 ⭐ |
Ikke så langt bag Jasper Philipsen har vi Jordi Meeus (Red Bull). Måske er jeg lidt for gavmild med hans vurdering, men jeg synes egentligt, meget spiller for ham lige nu. Meeus virker til at være en rytter, der har ramt formen på det helt rigtige tidspunkt, og selvom sejren i Schweiz Rundt og Copenhagen Sprint måske nok er på en billig baggrund, så er hans virkelige styrke her jo leadoutet. Danny van Poppel virker uhyre skarp, og hvis holdet så også ofrer Laurence Pithie.. ja, så ser det altså godt ud.
Det er svært at blive klog på Biniam Girmay (Intermarché). Vi har jo før set, at han bare har ramt formen på det helt rigtige tidspunkt. Det var tilfældet i Touren for et år siden. Men umiddelbart er der intet i hans kørsel i år, der har peget i retning af at han opnår samme succes. Jeg er noget lunken over for ham, og måske er jeg endda allerede lidt for gavmild med stjernerne lige nu.
Sprinter | Fart | Leadout | Totalt |
Dylan Groenewegen (Jayco) | 3.00 ⭐ | 3.00 ⭐ | 3.00 ⭐ |
Søren Wærenskjold (Uno-X) | 2.50 ⭐ | 3.50 ⭐ | 3.00 ⭐ |
Tobias Lund Andresen (Picnic-PostNL) | 3.00 ⭐ | 3.00 ⭐ | 3.00 ⭐ |
Alberto Dainese (Tudor) | 3.00 ⭐ | 3.00 ⭐ | 3.00 ⭐ |
Arnaud de Lie (Lotto) | 3.00 ⭐ | 3.00 ⭐ | 3.00 ⭐ |
Phil Bauhaus (Bahrain) | 3.50 ⭐ | 2.00 ⭐ | 2.75 ⭐ |
Pascal Ackermann (Israel-Premier Tech) | 3.00 ⭐ | 2.50 ⭐ | 2.75 ⭐ |
Marijn van den Berg (EF) | 2.50 ⭐ | 2.50 ⭐ | 2.50 ⭐ |
Paul Penhoet (Groupama-FDJ) | 3.00 ⭐ | 2.00 ⭐ | 2.50 ⭐ |
Vi kan diskutere denne kategori til hudløshed, tænker jeg. Jeg har tilladt mig at sortere nogle sprintere fra, som jeg ikke tror meget på: Bryan Coquard, Emilien Jeanniere, Pavel Bittner, Arnaud Demare.. og Wout van Aert.
Jeg har svært ved at adskille dem fra hinanden her. Dylan Groenewegen (Jayco) var engang den hurtigste af dem alle – nu kører han rundt i Grækenland, Slovenien og Ungarn – og han er ikke specielt overbevisende. Han vinder sine sejre – senest vandt han jo en i Tour de France i 2024. Men han virker bange i positionskampen, og han virker heller ikke til at have fordums hastighed. Jeg er ikke så høj på ham, som jeg har været.
Så er der Søren Wærenskjold (Uno-X), som jeg har svært ved at placere. Han så stærk ud i begyndelsen af året med flere flotte sejre, men det har været svært at holde dampen oppe. Jeg er ikke så imponeret over farten. Til gengæld synes jeg, Uno-X har et pænt leadout. De er i al fald ikke bange for at tage styring og ansvar, og vi vil se nogle spurter, hvor de kommer blæsende fra front. Så gælder det bare om at holde den kørende hele vejen til spurten.
På samme niveau har jeg Tobias Lund Andresen (Picnic-PostNL). Jeg er ikke ét sekund i tvivl om, at han er én af feltets skarpeste afsluttere på et svagt stigende opløb, men dem er der ikke mange af i årets Tour de France. I en flad spurt kommer han lidt mere til kort. Holdets leadout er solidt, men hvis de roterer sprintere undervejs – som der er lagt op til med ham og Bittner – kommer det til at koste lidt på den front.
Alberto Dainese (Tudor) har i perioder været lige så hurtig som et lyn. Men den tid synes forbi for italieneren. Han har samtidigt udfordringer i positionskampen, så måske er jeg ovenikøbet for gavmild med leadout-vurderingen. Jeg tror faktisk ikke, vi kommer til at se meget til Dainese.
Phil Bauhaus (Bahrain) er jo ganske hurtig, men han har også måtte sande, at det er sværere at komme som ene mand i en Tour de France-spurt, end det er i andre løb. Jeg er ikke helt med på, hvorfor holdet ikke giver ham et nogenlunde tog, men han blev jo trods alt nummer to i Nimes sidste år, så det er ikke umuligt. Men svært er det.
Måske undervurderer jeg Pascal Ackermann (Israel-Premier Tech). Jeg har jo længe sagt, at han er færdig, og det har ikke været kønt i år. Men i Touren for et år siden var han uhyre stabil og tog undervejs tre tredjepladser. Det er da ikke så skidt.
Der er også Marijn van den Berg (EF). Han har sine klare kvaliteter på hårde dage og er ikke en rytter, jeg forventer mig meget af i en flad, normal spurt.
Franske Paul Penhoet (Groupama-FDJ) sniger sig med ind på listen. Det gør de øvrige franske sprintere ikke. Jeg synes, Penhoet har noget potentiale, og han viste det også i Tirreno-Adriatico tidligere på året. Der er ikke meget støtte til ham, og det koster altså lidt.
Spil på Tour de France 2025
Nye kunder hos bet365 kan modtage et matchet beløb i væddemålskreditter på op til 1.000 kr., når du opretter en konto og foretager en kvalificerende indbetaling på 50 kr. eller mere. Opret en konto, foretag en kvalificerende indbetaling på 50 kr.\ *eller mere, og gør krav på tilbuddet for at få et matchet beløb i væddemålskreditter, op til et maksimum på 1.000 kr.*. Væddemålskreditter tilgængelige for brug efter afgørelse af væddemål til værdien af kvalificerende indbetaling. Kun tilgængeligt for nye kunder. Oprettelse kræves. Krav om min. indbetaling. Returbeløb er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Bonuskoden MAXSPIL kan benyttes i løbet af registrering, men beløbet ændres ikke på nogen måde. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder.*
Min. 18 år | Kun nye spillere | Min. indbetaling: 100 kr. | Max. bonus: 1000 kr. | Omsætningskrav: 5 x indbetaling + bonusbeløb inden 60 dage | Eksempel: Hvis du indbetaler 1.000 kr. modtager du en bonus på 1.000 kr. Så skal du omsætte for (1.000 kr. + 1.000 kr.) x 5 = 10.000 kr. før eventuelle gevinster kan udbetales | Min. odds 1,50 | Se fulde vilkår here | Selvudeluk via Rofus.nu | Få rådgivning via Stopspillet.dk
18+ | Regler og vilkår gælder* | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu| Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk | Du skal lave en indbetaling på op til 1.000 kr. inden for 30 dage. Du får ekstrachance-væddemål, der matcher din indbetaling 100%, udbetalt som 5 separate væddemål, der hver svarer til 20% af din indbetaling, op til 200 kr. pr. væddemål. Efter indbetaling har du 30 dage til at bruge dine ekstrachance væddemål. For at aktivere ekstrachance-tilbuddet, skal du vælge tilbuddet fra ‘Belønnings’-sektionen på spilkuponen, INDEN du placerer dit kvalificerende væddemål. Ekstrachance på op til 200 kr. skal placeres på et hvilket som helst sportsmarked med max. odds 8.00 (intet min. odds). Et matched freebet vil kun blive tildelt, hvis det kvalificerende bet er afgjort som tabt. Freebet er gyldigt i 30 dage og har intet min. odds eller max. odds og kan anvendes på et hvilket som helst marked. Systemspil, profitboost og cashed out eller annullerede væddemål kan ikke bruges i forbindelse med dette tilbud.
Min. 18 år | Kun nye spillere | Min. indbetaling: 50 kr. | Max. bonus: 1000 kr. | Promokode: BETMAX | Omsætningskrav: 5 x indbetaling + bonusbeløb inden 60 dage | Eksempel: Hvis du indbetaler 1.000 kr. modtager du en bonus på 1.000 kr. Så skal du omsætte for (1.000 kr. + 1.000 kr.) x 5 = 10.000 kr. før eventuelle gevinster kan udbetales | Min. odds 1,80 | Se fulde vilkår her | Selvudelukkelse via Rofus.nu | Få rådgivning via Stopspillet.dk (70222825)
Min. 18 år | Kun nye spillere | Min. indbetaling: 100 kr. | Max. bonus: 500kr. | Omsætningskrav: 6x indbetaling + bonusbeløb inden 60 dage | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via http://ROFUS.nu | http://StopSpillet.dk (tlf. 70 22 28 25).
Tour de France 2025 afvikles fra d. 5. til d. 27. juli.