18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | * symbolet indikerer reklamelinks

Pointtrøjen: Sådan er det med pointtrøjen i Tour de France 2026

Det er egentligt ganske lige til med pointtrøjen: Vind en masse flade etaper, og du er med i kampen om at vinde den grønne pointtrøje ved Tour de France.

Men i år er det anderledes. Pointsystemet har fået en overhaling, der kan betyde meget i årets konkurrence om den grønne trøje.

Pointtrøjen
12. etape af Tour de France 2026

Point-tabel: Sådan gives der point i Tour de France 2026

Det nye i årets løb er at der gives helt op til 70 point på flade etaper. De fladeste etaper giver altså 20 point mere end for et år siden. Her vandt Jonathan Milan ganske rigtigt trøjen, men Tadej Pogacar var snublende tæt på at vinde trøjen.

Løsningerne var mange forskellige – fx ikke at give enormt mange point på kuperede afslutninger som de gjorde for et år siden, men arrangørerne har altså valgt at give endnu flere point på de fladeste etaper.

123456789101112131415161718
Coeff. 1 (Flad)70504035302624222018161412108642
Coeff. 2 (Småkuperet)50302018161412108765432
Coeff. 3 (Kuperet)30252219171513119765432
Coeff. 4 + 5 (Bjerge)201715131110987654321
Coeff. 6 (Enkeltstart)201715131110987654321
Indlagt spurt252016141210876543210

Point x etapetyper

Det væsentlig er, hvordan Tour-arrangørerne har tildelt etapetyperne. Der er fem etaper, der giver de nye 70 point, hvilket er særligt vigtigt i pointkonkurrencen og for eventuelt managerinteresserede.

EtapeType 1Type 2Type 3Type 4Type 5Type 6Type 7
1. etapeX
2. etapeX
3. etapeX
4. etapeX
5. etapeX
6. etapeX
7. etapeX
8. etapeX
9. etapeX
10. etapeX
11. etapeX
12. etapeX
13. etapeX
14. etapeX
15. etapeX
16. etapeX
17. etapeX
18. etapeX
19. etapeX
20. etapeX
21. etapeX

Se Tour de France livestillingen.

Der er fem etaper, der er vurderet som en sprinteretape med 70 point til etapevinderen. Der er altså op til 350 point til etapevinderen, skulle én sprinter gøre rent bord. Det sker dog næppe: Sejrene plejer at fordele sig lidt, men jeg kan godt se et scenarie, hvor én vinder de fleste af de fem etaper.

Det største benspænd ved det nye pointsystem er givetvis hvordan det påvirker danske Mads Pedersens chancer. Han er bedst på de etaper, der er lidt hårde, og de giver ikke længere samme antal point, som de helt flade etaper. Det kan koste den grønne trøje for danskeren.

Bemærk: Der er også nævnt, at der på et par etaper kan være to indlagte pointspurter, men disse fremgår pt. ikke af løbsbog eller hjemmeside.

tdf
Tour de France

Favoritter til at vinde den grønne pointtrøje

For at vinde pointtrøjen i år skal man være én af de hurtigste sprintere i feltet. Sådan går det nok, når der gives 70 point på de fem fladeste finaler til vinderen. Samtidigt skal man også have interesse i at køre efter trøjen i de indlagte spurter – og man skal også gerne kunne være med i de lidt sværere finaler, da der er en del etaper, der slutter fladt efter et par kuperede etaper.

Det lyder for mig som Jasper Philipsen (Alpecin – Premier Tech). Jeg har selv været en af dem, der har været mest efter belgierens fart, men han formår at positionere sig helt fremme, og han er stadig hurtig nok til at kunne køre med om sejrene i de her felter. Han har samtidigt et ret dedikeret hold til opgaven. Alene på hans holdbarhed bør han betragtes som én af de største favoritter.

Tim Merlier (Soudal-Quick Step) er løbets hurtigste rytter. Det er jeg slet ikke i tvivl om. Han kommer til at vinde en del etaper i årets løb, og jeg kan sagtens se ham være aktuel på den baggrund – men han virker jo ellers ikke specielt interesseret i at køre efter pointtrøjen. Det vil nok koste for meget energi at holde sig inde i konkurrencen for Merlier. Han er ikke lige så hårdfør som Jasper Philipsen. Hvis han er med fremme efter 6. etape, og han så gør rent bord på 7. og 8. etape, så kører han naturligvis efter den – men hvor meget går han efter point på de første par etaper? Det kan blive en stor indikator på hans interesse.

En rytter som Biniam Girmay (NSN) har tidligere vundet pointtrøjen, og nu kommer han med et dedikeret hold til sin rådighed. Han mangler noget stabilitet, men når han er bedst, er han faktisk ganske hurtig. Der er bare noget ved Girmay, der gør at han præsterer bedst, når scenen er størst. Selv sidste år hvor han kørte et svagt Tour de France, endte han på 3. pladsen i denne konkurrence – næsten 100 point foran Tim Merlier.

Hvad med Mads Pedersen (Lidl-Trek)? Jeg vil sige to ting, som jeg tager med mig i graven: Han havde vundet pointtrøjen i 2025, hvis han havde kørt løbet som sit holds dedikerede sprinter. Og han vinder ikke i år efter pointændringen. Mads Pedersen er en hurtig afslutter, men han er ikke ren sprinter, hvilket gør at der er fem etapeafslutninger, hvor han ikke for alvor er i spil til de 70 point. Han kan godt ende på podiet med lidt held, men etapesejrene skal komme i stigende opløb, i decimerede spurter eller efter hårde etaper. Og her gives der desværre ikke lige så mange point, som der gør på de helt flade etaper.

Læs også: Tip på vinderen af pointkonkurrencen.

Hvornår afvikles Tour de France 2026?

Tour de France 2026 afvikles fra d. 4. til d. 26. juli.

Skriv første kommentar

Skriv et svar