18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Tour de France manager tips: 8. runde i Tourspillet 2024 på Holdet.dk

| Sidst opdateret:

Tour de France 2024 er i fuld gang, og det samme er Tourspillet 2024 på Holdet.dk.

Forud for hver eneste etape får du tre skarpe bud til dit hold.

Se manager-anbefalinger fra cykelsport-ekspert Jesper Carstens, så dit hold kan komme godt afsted på landevejen.

I denne artikel er der manager-tips til 8. etape.

Tips til Tourspillets 8. etape

Foto: Belga News Agency/Alamy Live News

1) Arnaud de Lie, 9.320.000

Jeg har en stor tro på Arnaud de Lie. Der er en række sprintere i det her prislejde, men jeg sørger for at få Arnaud de Lie ind på holdet. Det her er en etape, der passer ham ganske glimrende – og det gør 9. etape også, hvorfor jeg allerede nu finder plads til Arnaud de Lie.

Af den årsag bliver han sandsynligvis også min kaptajn til etapen. Det er et jævnbyrdigt felt, men jeg tænker at Arnaud de Lie er et godt sats.

2) Sandy Dujardin, 3.414.000

Nu har Sandy Dujardin været inde og ude omkring de forskellige hold et par gange, men Dujardin er jo rent faktisk ikke ren sprinter, men derimod sprinter/puncheur. Det bør betyde, at den her spurt passer ham langt bedre end de andre.

Jeg vil i al fald tøve langt mindre med at vælge ham denne gang, end jeg har gjort nogle af de øvrige gange. Der er jo fortsat pengeproblemer, da der er meget få sprintere til under 4 millioner.

3) Paul Lapeira, 3.353.000

Den franske mester, Paul Lapeira, kan også være et godt bud på en etape som den her. Han er ikke hurtig nok til at vinde i en ren spurt, men efter en hård dag kan han måske komme i spil.

Jeg tror dog ikke, etapen udvikler sig helt så selektivt. Det havde nok krævet, at en sprinter havde gjort rent bord indtil nu, men med jævnbyrdigheden i sprinterfeltet vil alle sprinterne forsøge at gå efter sejren.

Jokere i Tourspillet på 8. etape

Jeg kommer til at nævne Cedric Beullens (2.304.000) igen. Beullens er ikke oplagt top15, men han er en solid leadout-rytter for min kaptajn og han er – når han kører sin egen chance – bedst i en spurt efter en hård dag. Det minder om en dag som denne. Måske kan det være nok til at snige ham i top15?

Det samme gør sig gældende for Clement Russo (2.390.000), der sprintede med på 6. etape og blev nummer 17. Han er også bedst på de her etaper. Jeg tror, han nærmer sig top15 denne gang. Medmindre han pludselig går i offensiven igen som på 5. etape.

Etapeprofiler

DatoEtape
29-06-2024Etape 1
30-06-2024Etape 2
01-07-2024Etape 3
02-07-2024Etape 4
03-07-2024Etape 5
04-07-2024Etape 6
05-07-2024Etape 7
06-07-2024Etape 8
07-07-2024Etape 9
08-07-2024Hviledag
09-07-2024Etape 10
10-07-2024Etape 11
11-07-2024Etape 12
12-07-2024Etape 13
13-07-2024Etape 14
14-07-2024Etape 15
15-07-2024Hviledag
16-07-2024Etape 16
17-07-2024Etape 17
18-07-2024Etape 18
19-07-2024Etape 19
20-07-2024Etape 20
21-07-2024Etape 21

Skriv første kommentar

Skriv et svar