Tour de France manager tips: 4. runde i Tourspillet 2024 på Holdet.dk
Tour de France 2024 er i fuld gang, og det samme er Tourspillet 2024 på Holdet.dk.
Forud for hver eneste etape får du tre skarp
e manager-anbefalinger fra cykelsport-ekspert Jesper Carstens, så dit hold kan komme godt afsted på landevejen.
I denne artikel er der manager-tips til 4. etape.
Foto: Bernard Papon/Pool Photo via AP
1) Tadej Pogacar, 14.495.000
Sandsynligvis er du én af de 64,2 %, der allerede har Tadej Pogacar, men det er en åben hemmelighed, at UAE Team Emirates vil sætte massivt tempo på over stigningerne. Men jeg har en forventning om at Tadej Pogacar er den klareste favorit til at vinde etapen, og dermed vil det gøre ondt ikke at have Pogacar, da han i så fald også overtager den gule førertrøje.
Omvendt er det også noget af en investering, hvis du ikke har Pogacar. Og givetvis er du en anelse efter. Det kunne være frækt at storsatse og gå en helt anden vej.
2) Laurens de Plus, 4.991.000
Han er i storform, Laurens de Plus. Og da der mangler billige klatrere, så kan det være man må kigge lidt i retning af belgieren. Han er langt nede i Ineos-hierarkiet – umiddelbart er Bernal, Pidcock og Rodriguez foran ham – men der er en chance for at han holder sig til.
Og så er der jo også en chance for at nuppe holdbonus, hvis fx Tom Pidcock vinder etapen. Jeg synes ikke, den er oplagt, men jeg kan ikke se bort fra hans form i optakten til Tour de France.
3) Nicolas Prodhomme (2.886.000)
Decathlon-Ag2r kører klassement med Felix Gall, men han er udfordret på nedkørsler, og Prodhomme er meget skarp til at ramme udbrud. Det kunne være oplagt med en satelitrytter ude foran, der kan guide Galt ned ad Galibier. Det er ikke sikkert, det lykkedes, men satset kan være det værd.
Tre gange ramte han det lange udbrud i Criterium du Dauphine og fem gange skete det i Vuelta a España 2023. Han var også skarp i Giro d’Italia 2023, hvor han to gange endte i det lange morgenudbrud.
Jokere i Tourspillet på 4. etape
Det er ikke fordi spillet er fyldt med jokere. Der er selvfølgelig Johannes Kulset (2.495.000), men selvom den unge nordmand er holdets bedste klatrer, så er opgaven jo temmelig tydeligt Jonas Abrahamsen lige i øjeblikket. Han skal ud og have nogle point på de første bjerge, og så vil han falde sammen som en sten.
Leder man efter andre jokere, så er der måske Clement Champoussin (3.949.000), der dog har haft svært ved at leve op til de lovende tendenser, han viste i begyndelsen af karrieren.
Hvis man tror på udbruddet, så kan man jo gå med Georg Zimmerman (3.452.000), der for et år siden var uhyre aktiv i de forskellige udbrud. Han klatrer solidt og har vist, at han har holdbarheden til at holde hele vejen hjem.
Han gjorde dog ikke det største væsen af sig i Criterium du Dauphine, og spørgsmålet er om sidste års præstation måske i højere grad var et udtryk for at have ramt sit livs form.
Læs også etapeoptakterne m. vinderbud:
Tour-sider på SpilXperten
Etapeprofiler
Dato | Etape |
29-06-2024 | Etape 1 |
30-06-2024 | Etape 2 |
01-07-2024 | Etape 3 |
02-07-2024 | Etape 4 |
03-07-2024 | Etape 5 |
04-07-2024 | Etape 6 |
05-07-2024 | Etape 7 |
06-07-2024 | Etape 8 |
07-07-2024 | Etape 9 |
08-07-2024 | Hviledag |
09-07-2024 | Etape 10 |
10-07-2024 | Etape 11 |
11-07-2024 | Etape 12 |
12-07-2024 | Etape 13 |
13-07-2024 | Etape 14 |
14-07-2024 | Etape 15 |
15-07-2024 | Hviledag |
16-07-2024 | Etape 16 |
17-07-2024 | Etape 17 |
18-07-2024 | Etape 18 |
19-07-2024 | Etape 19 |
20-07-2024 | Etape 20 |
21-07-2024 | Etape 21 |