18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, med symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Tour de France etaper 2025: Se Tour etaper og rutebeskrivelse

På denne side klæder vi dig på til Tour de France 2025 med al den info, du har brug for, vedrørende ruten og etaperne. Bliv klogere på samtlige 21 etaper i Touren, og se hvilke etaper du absolut ikke må misse.

Tour de France 2025 etaper

Få et hurtigt overblik over etapestrukturen i Tour de France 2025 lige her, og læs om hver enkelt etape ved at klikke i tabellen.

EtapeDatoStart- og målbyDistanceType
105-07-2025Lille Métropole > Lille Métropole185 km.Flad
206-07-2025Lauwin-Planque > Boulogne-sur-Mer212 km.Bakker
307-07-2025Valenciennes > Dunkerque178 km.Flad
408-07-2025Amiens Métropole > Rouen173 km.Bakker
509-07-2025Caen > Caen33 km.ITT
610-07-2025Bayeux > Vire Normandie201 km.Bakker
711-07-2025Saint-Malo > Mûr-de-Bretagne Guerlédan194 km.Bakker
812-07-2025Saint-Méen-le-Grand > Laval Espace Mayenne174 km.Flad
913-07-2025Chinon > Châteauroux170 km.Flad
1014-07-2025Ennezat > Le Mont-Dore Puy de Sancy163 km.Bjerge
Hviledag15-07-2025Toulouse
1116-07-2025Toulouse > Toulouse154 km.Flad
1217-07-2025Auch > Hautacam181 km.Bjerge
1318-07-2025Loudenvielle > Peyragudes (ITT)11 km.ITT
1419-07-2025Pau > Luchon-Superbagnères183 km.Bjerge
1520-07-2025Muret > Carcassonne169 km.Bakker
Hviledag21-07-2025Montpellier
1622-07-2025Montpellier > Mont Ventoux172 km.Bjerge
1723-07-2025Bollène > Valence161 km.Flad
1824-07-2025Vif > Courchevel Col de la Loze171 km.Bjerge
1925-07-2025Albertville > La Plagne130 km.Bjerge
2026-07-2025Nantua > Pontarlier185 km.Bakker
2127-07-2025Mantes-la-Ville > Paris Champs-Élysées120 km.Flad

Ruten i Tour de France 2025

Tour de France 2025 ruten er 3.320 kilometer.

Rutebeskrivelse følger tættere på startdatoen.


Tour de France rute kort

Få overblikket over hele Tour de France ruten her:

Tourens rute i 2025: Seks nøgle-etaper

I dette afsnit får du en beskrivelse af de seks mest centrale etaper på Tour-ruten anno 2025.

5. etape: Caen – Caen, 33 km (ITT)

Den første store test venter på 5. etape, hvor rytterne skal ud på en 33 kilometer lang enkeltstart i Caen. Det er mestendels en flad enkeltstart, hvilket er en fordel for specialisterne. De tre stærkeste klassementsryttere er også blandt de bedste enkeltstartsryttere, så jeg tror egentligt ikke forskellene bliver så markante der, men det kan skabe tvivl hos én af favoritterne, hvis vedkommende falder efter de andre.

Jeg får næsten også lyst til at fremhæve 7. etape til Mur-de-Bretagne, der altid er en brutal indikator på hvem, der har benene, og hvem der ikke har – men der er simpelthen så mange andre vigtige etaper, at jeg må se bort fra den.

12. etape: Auch – Hautacam, 180,6 km

Der er mange gode bjerge i årets Tour de France. Set med de danske briller er Hautacam på 12. etape én af de rigtige gode stigninger. Det var her, Bjarne Riis sejrede i 1996 og Jonas Vingegaard i 2022 på vej mod deres Tour de France-triumfer. I år skal rytterne først over Col du Soulor (11,8 km – 7,3 %) og siden Col des Borderes (3,1 km – 7,7 %) inden de står for foden af Hautacam, der med 13,5 kilometer og 7,8 % i snit er relativt hård. Det her bliver den første store bjerg-test i årets Tour de France.

13. etape: Loudenvielle – Peyragudes, 10,9 km

Den vildeste etape i Tour de France 2025 kan nemt blive 13. etape til Peyragudes. For første gang siden 2004, hvor Alpe d’Huez var rammen, skal der køres bjergenkeltstart i Tour de France. Vi har set nogle enkeltstarter de senere par år, der har skabt store forskelle mellem de bedste – fx Vingegaards triumf i 2023. Bjergenkeltstarter kan skabe ikoniske øjeblikke. Vi så det med Armstrong i 2004, da han sejrede på Alpe d’Huez og smadrede alle rivalerne. Jeg forventer en vanvittig fed seeroplevelse.

16. etape: Montpellier – Mont Ventoux, 171,5 km

Det er egentligt lidt med noget modvilje, at jeg finder plads til 16. etape til Mont Ventoux. Der er næppe en stigning, jeg hader mere i hele Europa. Etapen hen til Mont Ventoux er pandekageflad, for sådan er området omkring Ventoux. Det gør stigningen geologisk interessant: Mont Ventoux er en geologisk anomali – en 1.910 meter høj kalkstensblok der er løftet lodret op fra det flade Provence-landskab af Nîmes-forkastningen, hvilket forklarer hvorfor det står så dramatisk isoleret og kan ses fra enorme afstande. Og så er der udseendet på stigningen: den hvide, bare kalkstenstop ligner et månelandskab. Det bare landskab og de vilde vinde, der blæser på Mont Ventoux, er ofte med til at ligge en dæmper på cykelløb, særligt hvis vinden står som modvind.

18. etape: Vif – Courchevel (Col de la Loze), 171,5 km

Det er 18. etape, der er omdrejningspunktet for Visma-holdets taktik. Det er jeg helt og aldeles overbevist om. Det er her, de kan slå til med deres storstilede plan, som de har arbejdet på siden november. Det er her, de vil forsøge at vinde Tour de France. De vil bruge de mange højdemeter til at forsøge at slide konkurrenterne op. Det er, Jonas Vingegaard er som en fisk i vandet. Det er i højderne, at han trives. Turen går over Col du Glandon (21,7 km – 5,1 %) og Col de la Madeleine (19,2 km – 7,0 %) inden de står ved foden af Col de la Loze (26,4 km – 6,5 %), der knækkede Tadej Pogacar i 2023. Det er en etape, der giver minder til Col du Granon-etapen i 2022, hvor Jonas Vingegaard lagde fundamentet for sin første Tour de France-triumf.

19. etape: Albertville – La Plagne, 129,9 km
Etapen til La Plagne er en kort affære, men der er fem hårde stigninger, hvor der er rig mulighed for at angribe udefra. Det er på den her etape, man kan lave taktiske udspil for at forsøge at vende op og ned på klassementet. Etapen slutter af med La Plagne-stigningen, der med 19,1 kilometer og 7,2 % er en relativ hård afslutning. Det kan godt blive en spektakulær etape, hvis de rigtige forhold spiller ind.

Bjergetaper

Tour de France 2025 byder på seks bjergetaper. Skriv dig følgende etapenumre bag øret, hvis du vil se spænding på de mest markante stigninger:

  • 10. etape
  • 12. etape
  • 14. etape
  • 16. etape
  • 18. etape
  • 19. etape


Bjerge i Tour de France

Tour de France 2025 kommer forbi følgende bjergkæder:

  • Massif Central (10. etape)
  • Pyrenæerne (11-14. etape)
  • Alperne (16-19. etape)
  • Jurabjergene (20. etape)

100% op til 1.000 kroner
Ny bookmaker | Promokode: BETMAX
Min. 18 år | Kun nye spillere | Min. indbetaling: 50 kr. | Max. bonus: 1000 kr. | Promokode: BETMAX | Omsætningskrav: 5 x indbetaling + bonusbeløb inden 60 dage | Eksempel: Hvis du indbetaler 1.000 kr. modtager du en bonus på 1.000 kr. Så skal du omsætte for (1.000 kr. + 1.000 kr.) x 5 = 10.000 kr. før eventuelle gevinster kan udbetales | Min. odds 1,80 | Se fulde vilkår her | Selvudelukkelse via Rofus.nu | Få rådgivning via Stopspillet.dk (70222825) Alle regler og vilkår
Hvornår er første etape i Tour de France 2025?

Første etape i Tour de France 2025 er lørdag d. 5. juli.

Hvor starter Tour de France 2025?

Tour de France 2025 starter i Lille.

Hvor slutter Tour de France 2025?

Tour de France 2025 slutter på Champs-Élysées i Paris

Hvor mange etaper er der i Tour de France?

Der er i alt 21 etaper i Tour de France.

Hvor lang er Tour de France?

Årets udgave af Tour de France er 3.320 km. lang.