Tour de France 2026 odds & betting
Tour de France 2026 cykles fra d. 4. til d. 26. juli, og vi giver dig de bedste Tour 2026 odds her.
Hvem er Tour de France 2026 favoritterne, hvilke danskere er med, og hvordan er Tour-ruten? De spørgsmål, og mange flere, besvarer vi på denne side, hvor du også får vores bedste Tour de France tips.
Tour de France favoritter: Hvem vinder Touren?
Bookmakernes cykling odds afslører, at Tadej Pogacar er favorit til at vinde Tour de France 2026 foran Jonas Vingegaard.
Læs optakt m. bud på etapevinder og managertips
Spil på Tourens 21 etaper
| Etape | Dato | Start- og målby | Distance |
| 1 | 04-07-2026 | Barcelona – Barcelona | 19 km. |
| 2 | 05-07-2026 | Tarragona – Barcelona | 182 km. |
| 3 | 06-07-2026 | Granollers – Les Angles | 196 km. |
| 4 | 07-07-2026 | Carcassonne – Foix | 182 km. |
| 5 | 08-07-2026 | Lannemezan – Pau | 158 km. |
| 6 | 09-07-2026 | Pau – Gavarnie-Gèdre | 186 km. |
| 7 | 10-07-2026 | Hagetmau – Bordeaux | 175 km. |
| 8 | 11-07-2026 | Périgueux – Bergerac | 182 km. |
| 9 | 12-07-2026 | Malemort – Ussel | 185 km. |
| – | 13-07-2026 | Hviledag – Cantal | |
| 10 | 14-07-2026 | Aurillac – Le Lioran | 167 km. |
| 11 | 15-07-2026 | Vichy – Nevers | 161 km. |
| 12 | 16-07-2026 | Circuit Nevers Magny-Cours – Chalon-sur-Saône | 181 km. |
| 13 | 17-07-2026 | Dole – Belfort | 205 km. |
| 14 | 18-07-2026 | Mulhouse – Le Markstein Fellering | 155 km. |
| 15 | 19-07-2026 | Champagnole – Plateau de Solaison | 184 km. |
| – | 20-07-2026 | Hviledag – Haute-Savoie | |
| 16 | 21-07-2026 | Évian-les-Bains – Thonon-les-Bains | 26 km. |
| 17 | 22-07-2026 | Chambéry – Voiron | 175 km. |
| 18 | 23-07-2026 | Voiron – Orcières-Merlette | 185 km. |
| 19 | 24-07-2026 | Gap – Alpe d’Huez | 128 km. |
| 20 | 25-07-2026 | Le Bourg-d’Oisans – Alpe d’Huez | 171 km. |
| 21 | 26-07-2026 | Thoiry – Paris Champs-Élysées | 130 km. |

Favoritterne i Tour de France 2026
I det følgende kigger vi nærmere på de største favoritter til at vinde Tour de France i 2026.
Der må ikke herske tvivl om at Tadej Pogacar (UAE Team Emirates) er den helt store favorit til at vinde Tour de France. Han har vundet de seneste par år ganske suverænt, og han kommer til årets Tour de France efter en perfekt sæson. Han er næppe udkørt efter at have kørt begrænset i denne sæson.
Der er ingen grund til at tro, at Pogacar er værre stillet, end han har været de seneste par år, og af den grund alene bør han starte som storfavorit.
Selvfølgelig er hans evige rival, Jonas Vingegaard (Visma) værd at holde øje med. Tidligere på sæsonen udtalte han, at han for første gang siden styrtet i Baskerlandet Rundt 2024 var tilbage på sit højeste niveau. Det er jo i sig selv skræmmende, for det betyder at han er bedre end før. Han har i denne sæson kørt Giro d’Italia, hvor han dominerede og blev bedre og bedre som løbet udviklede sig. Dermed har han fulgt den plan, Pogacar fulgte i 2024, hvor han genvandt Tour-tronen.
Men har Giroen styrket hans Tour-chancer? Før 2024 ville jeg jo entydigt sige nej. Men så kom Pogacar og viste vejen. Måske har det været en fordel for Vingegaard at køre Giro d’Italia først. Han har i al fald selv udtalt, at han altid har været bedre i sæsonens anden Grand Tour end den første, og selvom den udtalelse ikke helt står mål med øje-analysen fra Vueltaen 2023 og 2025, så må man jo tænke, at han har data til at bakke ham op.
Men det her er ikke blot Jonas Vingegaards anden Grand Tour i denne sæson. Det er hans fjerde Grand Tour i træk. Siden Tour de France 2025 har han kørt Vuelta 2025, Giro 2026 og nu altså Tour de France 2026. Det må da gøre ét eller andet!
Før Pogacars succes i 2024 med Giro-Tour-doublen forsøgte – og fejlede – ryttere som Alberto Contador (2015) og Chris Froome (2018) – de manglede simpelthen power i den sidste uge af Tour de France. Det er altså en svær mission.
I stedet har Paul Seixas (Decathlon) markeret sig som et helt seriøst vinderbud i en alder af blot 19 år. Det er vanvittigt at omtale franskmanden sådan, og jeg kan finde masser af argumenter på hvorfor det ikke kan lade sig gøre: Han er kun 19, det er hans første Grand Tour, han er fransk og presset er massivt og han har også vist små tendenser i ugelange etapeløb på at være klart bedst i starten end i slutningen af dem.
Al fornuft siger da også, at årets Tour de France kun er for læringens skyld.
Men det niveau, Paul Seixas har vist i år, har været enormt højt. Det har været på niveau med Pogacar. Han ligner én, der har kurs mod Pogacars trone med hastige skridt.
Jeg tror, det er for tidligt, og jeg vil ikke blive overrasket, hvis han ender som nummer 23, langt efter vinderen. Men jeg vil heller ikke blive synderligt overrasket, hvis han skubber Vingegaard ned på 3. pladsen og slutter som nummer to. Så god har han været i år.
Outsiderne til Tour-sejren i 2026
Her gennemgår vi nogle af de ryttere, der må anses som giftige outsidere til sejren i det samlede klassement ved Tour de France.
Tour de France er et svært løb at vinde som en outsider, særligt når toppen er så fastlåst, som den synes at være lige nu. Men for et år siden blev Florian Lipowitiz (Red Bull) nummer tre i løbet, og tyskeren er jo ikke ligefrem blevet dårligere i denne sæson. Gentager han podiet fra et år siden, så er det dog mere end godkendt.
Red Bull har større ambitioner, men indtil videre har Remco Evenepoel (Red Bull) slet ikke kunne levere på det i bjergene. Hver eneste gang feltet har ramt et seriøst bjerg, har Remco været i problemer, og der er langt til den udgave af ham, som han viste i 2024. Kan han finde det niveau, har han en chance for at køre med om podiet.
Lidl-Trek har ikke haft meget tur i den i år, og nu satser de så på spanske Juan Ayuso (Lidl-Trek) som helt uden diskussion er et stort talent – men som ikke er specielt heldig i Grand Tour-sammenhæng. Hans karriere er gået lidt i stå de seneste par år, for han lignede ét af de mest lysende, lovende talenter. Jeg håber, han kan levere.
Mexicos Isaac del Toro (UAE Team Emirates) er uhyre spændende. Pogacars hold plejer at have en stærk løjtnant, der også kan køre et fornuftigt klassement. Tidligere har det været Adam Yates og João Almeida, og nu er det altså Isaac del Toro. Han er en kommende Grand Tour-vinder, men han begrænses af at han skal være hjælper.
Og så er der Oscar Onley (Netcompany INEOS), der kørte top5 for et år siden. Det var ret imponerende. Onley er i min optik ikke det mest oplagte navn i klassementet, men han kørte godt nok flot. Jeg tror dog også, det var hans loft.
Danskere i Tour de France 2026
Herunder ser du danskerne, der deltager ved Tour de France 2026.
- Mads Pedersen (Lidl-Trek)
- Jonas Vingegaard (Visma-lease a bike)
Ruten i Tour de France
Med mere end 3.300 kilometers kørsel i årets Tour de France, skal det hele nok blive ganske spændende. Årets løb starter i spanske Barcelona, hvor et holdløb vender tilbage for første gang i mange, mange år. Holdløbene er efterhånden noget, der primært hører sig til i de spanske løb, så på den måde er det jo passende, at det kommer her i Barcelona.
I alt er der tre etaper, der køres på spansk jord, inden løbet slanger sig ind i Frankrig. Her starter vi med Carcassonne som startby på 4. etape. Her har danskerne mange gode minder. Det ligner umiddelbart en udbrudsetape, hvor flere danskere kan gøre sig gældende.
Herefter kører løbet ellers videre rundt i Frankrig. På 6. etape kommer Col du Tourmalet, men det er ikke målstigningen, så måske kommer der ikke de største forskelle her. Herefter skal man igennem et fladt og kuperet terræn, inden de næste bjerge kommer på 14. etape.
Her venter etapen til Le Markstein, der egentligt ligner en tro kopi af 2022-udgaven, hvor Tadej Pogacar vandt etapen – dagen forinden havde han været død og begravet og tabt hele løbet. Det er herfra, at løbet for alvor skal afgøres.
For løbet fortsætter med en bjergetape på 15. etape, en vigtig enkeltstart på 26 kilometer på 16. etape, inden 18., 19. og 20. etape byder på bjergafslutninger. Både 19. og 20. etape byder på mål på Alpe d’Huez, om end det dog er vidt forskellige afslutninger.
Løbet slutter i Paris. Ligesom sidste år foregår det med rundstrækningen på Montmartre. Forhåbentligt regner det ikke i år, så vi kan få et ægte væddeløb på finalerundstrækningen. Det kunne være frækt.
Tjek vores dedikerede side til etaper og ruten i Tour de France 2026.
Tour de France trøjerne
Hvad er det nu for noget med alle de trøjer? Jo nu skal du bare se:
| Den gule trøje | Den rytter, der fører det samlede Tour de France klassement (førertrøjen) |
| Den prikkede trøje | Den rytter, der fører bjergkonkurrencen (bjergtrøjen) |
| Den grønne trøje | Den rytter, der fører pointkonkurrencen (sprintertrøjen) |
| Den hvide trøje | Den rytter, der fører ungdomskonkurrencen (ungdomstrøjen) |
Se de aktuelle trøjestillinger på vores dedikerede side med Tour de France stilling, eller gå direkte til vores trøje-spiltips herunder.
Betting: Spiltips til Touren
I dette afsnit finder du vores forudsigelser til Tour de France 2026. Du vil desuden løbende kunne finde specifikke etape-spiltips på Tour de France fra eksperten Jesper Carstens i ekspertpanelet.
Hvem vinder den gule trøje?
Det opdateres, når vi kommer tættere på løbet.
SpilXperten.com tipper: TBA vinder klassementet til odds X,XX – SPIL HER >>*
Hvem vinder pointtrøjen?
Det opdateres, når vi kommer tættere på løbet.
SpilXperten.com tipper: TBA vinder pointtrøjen til odds X,XX – SPIL HER >>*
Hvem vinder bjergtrøjen?
Det opdateres, når vi kommer tættere på løbet.
SpilXperten.com tipper: TBA vinder bjergtrøjen til odds X,XX – SPIL HER >>*
Hvem vinder ungdomstrøjen?
Det opdateres, når vi kommer tættere på løbet.
SpilXperten.com tipper: TBA vinder ungdomstrøjen til odds X,XX – SPIL HER >>*
Andre tips til Touren
Gå direkte til øvrige Tour de France-tips her (opdateres løbende).
Odds på Tour de France 2026
Du kan også spille både før etapestart og under selve etapen (alle etaperne vises på dansk tv). Læs vores etapeoptakter (vi dækker selvfølgelig samtlige 21) for at blive klogere på de strabadser, der venter feltet.
Spil på etapevinderen er et af de mest populære Tour de France odds 2026. Her kan vidende spillere mindske variansen, eftersom det “blot” gælder om at analysere et enkelt løb korrekt, og ikke over 20 af slagsen.
Det kommer næppe som en overraskelse for bare lidt garvede Tour de France seere, at det ved denne type væddemål er vigtigt at spotte løbstypen. Favoriserer den sprintere? Bjergryttere? Hjælperyttere etc.? Dét hjælper vi dig med at gennemskue i vores etape-optakter, hvor vi også giver vores bud på etapevinderen.
Tour de France i TV
Både TV2 og Eurosport har sikret sig rettighederne til at sende Tour de France 2026.
Det er muligt at følge cykelløbet på hovedkanalen TV2, og så også via Tour de France live streaming på TV2 Play og på tv2.dk.
TV2 har en stolt tradition for at dække Tour de France, og foruden selve løbet kan du roligt regne med interessante op- og nedtakter, der indeholder både analyse og humoristiske indslag.
En alternativ Tour de France live streaming mulighed får du med Max.
Tour de France bookmakere
Tour de France går sjældent stille for sig, og derfor er de fleste bookmakere også flittige til at tilbyde et varieret udvalg af Tour de France odds.
Du kan typisk give dig i kast med Tour de France odds 2026 på specialspil på rytterne, H2H odds, betting på hold og meget mere. Jo tættere, Tour de France kommer på, jo større vokser udvalget af Tour de France odds sig.
Tour de France vindere
Se de 11 seneste Tour de France vindere i tabellen herunder.
| Årstal | Vinder |
| 2025 | Tadej Pogacar |
| 2024 | Tadej Pogacar |
| 2023 | Jonas Vingegaard |
| 2022 | Jonas Vingegaard |
| 2021 | Tadej Pogacar |
| 2020 | Tadej Pogacar |
| 2019 | Egan Bernal |
| 2018 | Geraint Thomas |
| 2017 | Chris Froome |
| 2016 | Chris Froome |
| 2015 | Chris Froome |
Verdensrangliste
Se den aktuelle verdensrangliste forud for Tour de France:
Sidst opdateret:
Tadej Pogacar er favorit til at vinde Tour De France 2026 foran Jonas Vingegaard.
I 2026 starter Tour de France i Barcelona.
Tour de France 2026 afvikles fra d. 4. til d. 26. juli.
Ja, Jonas Vingegaard er bekræftet til Tour de France 2026.







