Tirreno-Adriatico: Det hele skal afgøres på 6. etape
Michael Valgren gjorde det umulige – eller deromkring – og vandt 5. etape af Tirreno-Adriatico. Han var den sidste fra dagens lange udbrud, da han skippede Julian Alaphilippe i finalen, og dermed kunne danskeren vinde for første gang siden 2021.
Og det kunne næppe være sket for en bedre mand. Valgren har været igennem et par skrækkelige styrt.
På 6. etape må han dog vige pladsen. Her vil han sandsynligvis igen agere statist for klassementsstjernerne. Det er nemlig sidst etape, hvor klassementet kommer i spil, så jeg forventer offensiv kørsel fra de bedste ryttere.
Jesper Carstens guider dig igennem Tirreno-Adriatico 2026 med daglige etapeoptakter, der gennemgår ruten, favoritterne, oddsene og danskerne. Løbet kan følges hos Max og Eurosport.

Michael Valgren sejrede på 5. etape – det gør han næppe på 6. etape. Foto: LaPresse/Alamy Live News
Tirreno-Adriatico: 6. etape løbsinfo
Løbsstart: Lørdag d. 14. marts 2026 – 10:45
Sted: San Severino Marche – Camerino
TV: Eurosport 2
Stream: MAX
Optakt til 6. etape ved Tirreno-Adriatico: Her er favoritterne
Man skal nok være ret naiv, hvis man peger på en anden favorit end Isaac del Toro (UAE). Mexicaneren er flyvende, han er eksplosiv og han virker i kontrol. På 5. etape lignede han i al fald ikke en rytter, der ville smide sejren her i det her løb. Han starter 6. etape som den helt store favorit.
Kan nogen udfordre ham? Tja, selvfølgelig. Men det kræver en god dag. Og den havde Giulio Pellizzari (Red Bull) ikke på 5. etape. Vi ved dog, at han på sine bedste dage kører fantastisk godt og når han samtidigt kommer fra startbyen, har han ekstra meget på spil denne dag. Kan han vinde? Ja. Men det kræver styrke, som han ikke viste på 5. etape.
Der er også Matteo Jorgenson (Visma), der har kørt solidt. På sine bedste dage er han meget skarp her i marts. Han har trods alt vundet Paris-Nice to gange. Han har været lidt på hælene her i Tirreno, men han er alligevel med helt fremme. Man må ikke afskrive ham.
To ryttere som Giulio Ciccone (Lidl-Trek) og Primoz Roglic (Red Bull) er også i spil til en etape som denne, men jeg holder mest på italieneren her. Jeg tror, Roglic får en svær sæson, og han ofrer sig nok også for Giulio Pellizzari medmindre italieneren har en dårlig dag.
Jeg tror ikke meget på Mathieu van der Poel (Alpecin), men jeg tror, han vil teste benene af. Han forsøger ét eller andet, ikke mindst efter at han smed næsten 7 minutter på 5. etape. Vi ser et offensivt udspil fra ham.
Danskernes chance på 6. etape af Tirreno-Adriatico 2026
Michael Valgren (EF) tog en fremragende etapesejr på 5. etape af Tirreno-Adriatico, men etapen afslørede også at der ikke rigtigt er nogle danskere, der kan holde sig til på de her hårde dage. Måske er et udbrud vejen frem for Valgren eller Andreas Kort (Uno-X), der røg helt ud af klassementet på 5. etape.
Rutebeskrivelse: 6. etape – Tirreno-Adriatico 2026
Etapen starter med en stor sløjfe, der kulminerer i den barske Sassotetto-stigning (13,1 km med 7,4 %), som med passager på 14 % vil trætte benene tidligt. Herefter bevæger rytterne sig mod Camerino, hvor de møder en ekstremt stejl mur på 1,4 kilometer med et snit på 10,9 %, inden de tager hul på den afsluttende rundstrækning.
Rundstrækningen på 29,1 kilometer skal gennemkøres næsten tre gange og er præget af konstante terrænændringer. Højdepunktet er den brutale opkørsel til Camerino, som fungerer som generalprøve for finalen; her stiger de første 800 meter med 13,1 %, mens de sidste 600 meter mod toppen bider fra sig med vanvittige 18,6 %.
Selve afslutningen i Camerino er endnu hårdere end omgangene undervejs, da der tilføjes et par hundrede ekstra meter på en sidegade. Den sidste sektion stiger med 9,4 %, hvilket gør det til en perfekt scene for klassementsryttere og klatrestærke folk som den lokale helt Giulio Pellizzari, der er født i startbyen.
Odds på 6. etape af Tirreno-Adriatico 2026
| Vinder | Udbyder | Odds |
|---|---|---|
| Isaac del Toro |
|
|
| Matteo Jorgenson |
|
|
| Mathieu van der Poel |
|
|
| Giulio Pellizzari |
|
|
| Tobias Halland Johannessen |
|
|
| Primoz Roglic |
|
|
| Thymen Arensman |
|
|
| Pello Bilbao |
|
|
| Ben Healy |
|
|
| Clement Champoussin |
|
Odds-forslag: Oddset er for højt på italiensk guldfugl – igen
Han er født i startbyen, og selvom han skuffede på 5. etape, så har vi flere gange set, at Giulio Pellizzari er et stort talent på cyklen.
Han har ikke samme styrke som Isaac del Toro. Det står også klart efterhånden. Men det står også efterhånden ganske klart, at han på sine bedste dage kan vinde etaper i de fleste WorldTour-løb.
Alternativt kan man pege på et spil på Matteo Jorgenson over odds 10. Det kan også noget, synes jeg.
*Reklamelink
|
19,00
Giulio Pellizzari
|
Gå til bet365 * |
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
Tirreno-Adriatico 2026 live stream
Du kan livestream Tirreno-Adriatico på MAX.
6. etape ved Tirreno-Adriatico køres lørdag den 14. marts 2026 kl. 10:45.



