18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | * symbolet indikerer reklamelinks

Romandiet Rundt: Det ligner en magtdemonstration fra Pogacar på 1. etape

Det er måske noget nær den mest specielle etape, jeg længe har set. 1. etape af Romandiet Rundt er ganske flad – med undtagelse af det gigantiske bjerg, der er placeret i finalen med top 33 kilometer fra målstregen.

Herefter bliver det igen fladt på vej ind mod mål.

Det er simpelthen en speciel etape, og havde feltet været anderledes, havde det åbnet op for en masse forskellige scenarier.

Men i et felt med Tadej Pogacar?

Der bliver konkurrenterne udstillet og plantet langt fra målstregen. Og de ser ikke sloveneren, før de ser ham på sejrspodiet.

Jesper Carstens guider dig igennem Romandiet Rundt 2026 med daglige etapeoptakter, der gennemgår ruten, favoritterne, oddsene og danskerne. Løbet kan følges hos TV2 Sport X, Max og Eurosport.

Tadej Pogacar er storfavorit til 1. etape af Romandiet Rundt.

Tadej Pogacar er storfavorit til 1. etape af Romandiet Rundt. Foto: Associated Press / Alamy.com

Romandiet Rundt 1. etape løbsinfo

Løbsstart: Onsdag d. 29. april 2026 – 13:30
Sted: Martigny – Martigny
TV: TV2 Sport X, Eurosport 2
Stream: MAX, TV2 Play

Optakt til 1. etape ved Romandiet Rundt: Her er favoritterne

I cykelsporten kan alt ske. Der skal tilbagelægges en del kilometer og styrt, uheld og taktik er en stor del af sporten.

Men i de senere år har der tegnet sig en tendens af at de bedste ryttere vinder mere. Slet og ret. De dominerer.

Og ingen er mere dominerende end Tadej Pogacar (UAE Team Emirates). Når han kører, kører han med om sejren. På 1. etape af Romandiet Rundt er han den helt store favorit. Han vil angribe på den store stigning, og jeg ser ingen i feltet, der tilnærmelsesvist vil kunne følge ham. Jeg tror ikke, de ser ham igen før målstregen.

Straks vil der være en resignation at spore i feltet. Rytterne ved godt, at dem der forsøger at følge ham, ofte ender med at betale en kostelig pris. Jeg tror hurtigt, der vil opstå et taktisk spil bag Pogacar.

Ryttere som Lenny Martinez (Bahrain) og Florian Lipowitz (Red Bull) vil være tæt på hinanden over stigningen, så her forventer jeg egentligt samling. Jeg tror også, at Primoz Roglic (Red Bull) og Oscar Onley (Ineos) er med i sådan en gruppe, mens også Valentin Paret-Peintre (Soudal-Quick Step) har mulighed. Det samme kan man jo sige om Carlos Rodriguez (Ineos), om end der efterhånden er langt mellem snapsene. Antonio Tiberi (Bahrain) er også en rytter, der bør kunne være med, men vi har set ham være svingende i år.

Herefter kommer en gruppe formstærke puncheurs som Mauro Schmid (Jayco), Albert Withen Philipsen (Lidl-Trek) og Clement Champoussin (XDS-Astana). De har mulighed for at komme op igen, hvis der går taktik i den.

Flere andre kan også nævnes. Jeg undervurderer konstant Lucas Plapp (Jayco). Måske kan selv Dorian Godon (Ineos) med lidt held komme tilbage og spurte med om topplaceringerne.

Men sejren? Den tror jeg altså går til Tadej Pogacar.

Danskernes chance på 1. etape af Romandiet Rundt

Der er tre danskere til start i årets løb. Det er kun Albert Withen Philipsen (Lidl-Trek), som jeg forventer noget af på en etape som den her.

Det er en stor test af ham. Danskeren kan godt tillade sig at have små klassementsambitioner her. Ikke fordi han er én af de bedste, men fordi der er plads på holdet til at teste sig selv af. Jeg vil ikke blive overrasket, hvis han i klassementssammenhæng får et mindre gennembrud.

Det vil på denne etape betyde, at han er nær eller tæt ved favoritfeltet over toppen. Og hvis de så lykkedes med at hente Pogacar tilbage, så er der afgjort muligheder for at tage en etapesejr. Et langskud der først og fremmest kræver gode ben.

Rutebeskrivelse: 1. etape – Romandiet Rundt

Det er en speciel sag, der venter rytterne på 1. etape af Romandiet Rundt.

De første 120 kilometer er ganske flade. Ok, der er bakken La Rasse, der er 2,5 km og stiger med 8,4 %, der skal passeres tre gange.

Men det er jo ikke den, de husker efter etapen.

Det er i stedet Ovronnaz, der er 8,9 kilometer lang og stiger med hele 9,8 % i snit. Det er en voldsom stigning. Kuriøst nok topper den med 37 kilometer til målstregen. Efter en kort nedkørsel venter de sidste 25-30 kilometer på flad vej.

I mange tilfælde ville det betyde, at alt det, der sker på stigningen, blev neutraliseret.

Odds på 1. etape af Romandiet Rundt 2026

Vinder Udbyder Odds
Tadej Pogacar Bet365
1.28
Oscar Onley Bet365
13.00
Lenny Martinez Bet365
15.00
Florian Lipowitz Bet365
17.00
Albert Withen Philipsen Bet365
23.00
Primoz Roglic Bet365
26.00
Valetin Paret-Peintre Bet365
34.00
Mauro Schmid Bet365
34.00
Clement Champoussin Bet365
34.00
Antonio Tiberi Bet365
41.00
Bemærk: Alle links er reklamelinks til den givne bookmaker
Odds kan ændre sig. Senest opdateret 28. apr. 20:59.

Odds-forslag: Slovensk supertriumf starter nu

Jeg havde egentligt troet, at prologen blev Pogacars første sejr, men det gik ikke helt. Godon var for stærk. Nu tror jeg så, det bliver her på 1. etape.

Oddset er nok for lavt, men han er mit bedste bud på en etapevinder. Han kommer til at sætte et voldsomt tempo på stigningen, og jeg har svært ved at se, hvem der skal kunne følge ham.

Jeg har derudover også svært ved at se nogen hente ham efterfølgende. Der skal være massiv modvind på finalestrækningen, hvis han skal hives tilbage.

*Reklamelink

Bet365
1,28
Tadej Pogacar
Gå til bet365 *

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Romandiet Rundt 2026 i tv

TV2 såvel som Eurosport har rettighederne til at vise en masse cykling i TV. Orienter dig i tv-oversigten herunder.

Romandiet Rundt 2026 live stream

Du kan livestream Romandiet Rundt på HBO Max og TV2 Play.

Hvornår starter 1. etape ved Romandiet Rundt 2026?

1. etape ved Romandiet Rundt køres onsdag den 29. april 2026 kl. 13:30.

Skriv første kommentar

Skriv et svar