Romandiet Rundt: Dansk stortalent har muligheder på 2. etape
Pogacar lavede ikke helt den forventede magtdemonstration på 1. etape af Romandiet Rundt, men supersloveneren vandt ikke desto mindre etapen.
Danske Albert Withen Philipsen kørte fremragende, og det vidner om at formen er til stede. Han kommer til at være én af de ryttere, der kan køre med om sejren på denne etape.
For på 2. etape af Romandiet Rundt venter en kuperet etape, der kan resultere i en dansk triumf.
Jesper Carstens guider dig igennem Romandiet Rundt 2026 med daglige etapeoptakter, der gennemgår ruten, favoritterne, oddsene og danskerne. Løbet kan følges hos TV2 Sport X, Max og Eurosport.

Albert Withen Philipsen er ikke uden chancer på 2. etape af Romandiet Rundt. Foto: STEFANO SIROTTI / Alamy.com
Romandiet Rundt 2. etape løbsinfo
Løbsstart: Torsdag d. 30. april 2026 – 13:20
Sted: Rue – Vucherens
TV: TV2 Sport X, Eurosport 2
Stream: MAX, TV2 Play
Optakt til 2. etape ved Romandiet Rundt: Her er favoritterne
Sådan som han har kørt i år, er det svært ikke at pege på Dorian Godon (Ineos) som den store favorit til at vinde etapen. Ineos-franskmanden klatrer fremragende og samtidigt besidder han en spurt, der gør at han ville vinde mod de fleste i det her felt. Sidder han med i finalen, vinder han.
En rytter som Tadej Pogacar (UAE Team Emirates) har også pæne muligheder. Finalen er hård. Ikke overdrevet hård, men hård. Og hvis den resulterer i at flere rytter forsvinder, så er Pogacar ret hurtig. Han har samtidigt mulighed for rent faktisk at lave hullet.
Jeg vil også pege på danske Albert Withen Philipsen (Lidl-Trek). Han er i god form og har pæne muligheder for at køre aggressivt på den her etape. Jeg ser en oplagt sejrsmulighed for ham.
Herefter er det mere åbent. Bookmakerne har ofte et godt øje til Mauro Schmid (Jayco), men jeg er ikke helt solgt på ham. Jeg har lidt mere fidus til Axel Zingle (Visma), men han har faktisk ikke vist alverden i år.
Derudover er det også en etape, der godt kunne ende med et udbrud. Her kan jeg ikke lade være med at tænke på Marco Frigo (NSN) i øjeblikket. Han angriber konstant.
Danskernes chance på 2. etape af Romandiet Rundt
Ganske som håbet viste Albert Withen Philipsen (Lidl-Trek) storform på 1. etape af Romandiet Rundt. Det er også ham, jeg har forventninger til på 2. etape af Romandiet Rundt.
Hans muligheder er beskrevet længere oppe.
Jeg har ikke forventninger til de øvrige danskere.
Rutebeskrivelse: 2. etape – Romandiet Rundt
Etapen til Vucherens fra Rue strækker sig over 173,1 kilometer.
Det er en kuperet dag, der er perfekt til et udbrud. Det er helt afgjort en mulighed. Der er bare flere aktører, der gerne vil holde det samlet.
For finalen, der først byder på en tur over Vuillens (3,1 km – 5,4 %) og siden et falsk flad-stykke, er en lækkerbisken for mange ryttere.
Det er både det perfekte afsæt til en lykkeridder, men også nogle af feltets mest hårdføre sprintere kan drømme om en sejr her. Ja, selv Pogacar må da kunne se muligheder på den her etape.
Odds på 2. etape af Romandiet Rundt 2026
Odds-forslag: Pogacar kan gøre det igen
Det er oddset, der gør at jeg peger på Tadej Pogacar. Bliver finalen kørt lidt hårdt, kan han distancere flere af de hurtigere folk, og så har han muligheder for at spurte sejren hjem.
Det skal gå hans vej, afgjort. Men når Albert Withen Philipsen er i næsten samme odds, går jeg altså med Pogacar, der vinder efter behag.
*Reklamelink
|
4,50
Tadej Pogacar
|
Gå til bet365 * |
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
Romandiet Rundt 2026 i tv
TV2 såvel som Eurosport har rettighederne til at vise en masse cykling i TV. Orienter dig i tv-oversigten herunder.
Romandiet Rundt 2026 live stream
Du kan livestream Romandiet Rundt på HBO Max og TV2 Play.
2. etape ved Romandiet Rundt køres torsdag den 30. april 2026 kl. 13:30.



