Renewi Tour: Vinden lurer, men der er lagt op til en spurt på 1. etape
I ly af Vuelta a España, der starter denne weekend, køres det ugelange etapeløb i Belgien og Holland, der efterhånden har fået det noget mundrette navn Renewi Tour.
Løbet starter med en åbningsetape, der bør tilgodese sprinterne, men hvem strækker armene i vejret i Diest? Flere af sportens allerstørste sprintere er med til at dyste om sejren.
Jesper Carstens guider dig igennem Renewi Tour 2026 med daglige etapeoptakter, der gennemgår ruten, favoritterne, oddsene og danskerne. Løbet kan følges hos HBO Max og Eurosport.

Renewi Tour – 1 etape løbsinfo
Løbsstart: Onsdag d. 19. august – 13:05
Sted: Diest – Diest
TV: Eurosport 2
Stream: HBO Max
Optakt til 1. etape ved Renewi Tour: Her er favoritterne
Det er de hurtigste rytter i cykelsporten, der kæmper om sejren på 1. etape af Renewi Tour. Det er et sprinterfelt, der er stærkere end det vi så i Tour de France. Og når de bedste dyster, er det som regel Tim Merlier (Soudal-Quick Step), der trækker sig sejrrigt ud af dysten. Belgieren er den hurtigste sprinter i sporten lige nu, og det er skræmmende, for jeg synes tit hans leadout er til den ringe side. Alligevel vinder han hele tiden – senest tre etaper i Tour de France.
Han er dog ikke uovervindelig. I Belgium Tour, der vel kan sammenlignes med Renewi Tour, blev han to gange nummer to på en etape. Og når Jonathan Milan (Lidl-Trek) stiller til start, er der jo alle muligheder for en god dyst. Milan kommer fra tre etapesejre i Polen Rundt, hvor han var i en klasse for sig. Han er også national mester, hvilket betyder at han sprinter i én af sportens flotteste trøjer.
Og så er der jo også Olav Kooij (Decathlon), der vandt én etape i sommerens Tour de France, og som har vist at hans hurtighed kan måle sig med de bedste. Her i Renewi Tour kommer han med et solidt leadout, så det skal blive spændende at se hvad han kan drive det til.
Der er naturligvis også Jasper Philipsen (Alpecin-Premier Tech) og det faktum at jeg holder ham helt nede som nummer fire, vidner om hvor stærkt feltet er. Han kommer med et fornuftigt leadout, men han mangler nogle af de normale folk, og han mangler lidt fart i forhold til de allerbedste.
Herefter er der et skridt ned, men jeg peger på Dylan Groenwegen (Rockets). Dels kommer de mede et stærkt leadout, dels er de meget motiveret og dels har Groenewegen i denne sæson kørt på et meget højt niveau hele året. Hvis én skal overraske lidt, så skal det være ham.
Danskernes chance på 1. etape af Renewi Tour 2026
Der er ikke så mange danskere til start – i al fald ikke så mange fremtrædende danskere. Mikkel Bjerg (UAE) og Julius Johansen (UAE) kan begge ende med at sidde forrest i feltet, mens de trækker for holdkaptajnen Florian Vermeersch, mens Søren Kragh Andersen (Lidl-Trek) kommer på arbejde for Jonathan Milan.
Hos Uno-X kommer de som altid med et par danskere. Her er det William Blume Levy, der kommer i hjælperens rolle, samt Carl-Frederik Bevort, der på dagen måske kan køre med i den sjove del af løbet, men som nok ender som hjælper alligevel. Endelig har Tudor også Sebastian Kolze Changizi på holdet, men det hele drejer sig om Arvid de Kleijn der.
Rutebeskrivelse: 1. etape – Renewi Tour 2026
Renewi Tour starter med en 191 kilometer lang etape i Diest, hvor der er både start og mål. Det er ikke en dag med vildt mange udfodringer.
Der er en vind, der potentielt kan spille ind, men som nok ikke for alvor bliver et tema – ikke andet end at den lurer hele tiden i baggrunden. Der er lidt bakker undervejs, ligesom der også er nogle brostenspassager.
Men finalen er ikke svær. Her skal de køre en rundstrækning, hvor Grasbos-bakken er det primære omdrejningspunkt. Det er en 400 meter lang bakke, der stiger med 5,5 % i snit. Den topper dog 10,5 kilometer fra målstregen, hvorfor der er rig mulighed for samling – hvis nogen altså for alvor bliver sat. Det kan jeg godt tvivle på.
Odds på 1. etape af Renewi Tour 2026
Odds-forslag: Dedikeret støtte kan gøre forskellen
I et felt med de allerbedste er der måske ikke plads til de største overraskelser – umiddelbart ligner det en sag mellem Merlier og Milan.
Jeg går dog ikke desto mindre med Dylan Groenewegen og gerne i en each-way-variant, der gør at man måske kan høste lidt ekstra gevinst, hvis Groenewegen må nøjes med en anden- eller tredjeplads. I så fald får man odds 8 på en podieplacering.
Groenewegen er skiftet til Rockets-holdet, og de kører nogle meget dedikerede leadouts. Jeg tror, der er mange, der får svært ved at få samme støtte som ham.
*Reklamelink
|
29,00
Dylan Groenewegen (E/W)
|
Gå til bet365 * |
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
Renewi Tour 2026 i tv
Eurosport har rettighederne til at vise en masse cykling i TV. Orienter dig i tv-oversigten herunder.
Renewi Tour 2026 live stream
Du kan livestream Renewi Tour på HBO Max.
1. etape ved Renewi Tour køres onsdag den 19. august 2026 kl. 13:05.



