Giro: Mads Pedersen jagter etapesejr i lyserødt på 4. etape
Årets Giro d’Italia er endelig kommet på italiensk jord, når 4. etape køres denne tirsdag. Efter tre spændende etaper i Albanien, venter løbets første rigtige sprinteretape, når rytterne når frem til målbyen Lecce.
Og så er det en dag, hvor vi kan opleve Mads Pedersen i den lyserøde førertrøje. For anden gang i årets udgave lykkedes det Pedersen at vinde en etape, da han vandt 3. etape, og for anden gang skal han således køre i den lyserøde førertrøje – denne gang holder han den forhåbentligt helt til fredag. Men kan han også vinde iklædt den lyserøde førertrøje? Det ville være ikonisk.
Jesper Carstens guider dig igennem løbet med daglige etapeoptakter, der gennemgår ruten, favoritterne, oddsene og danskerne. Løbet kan følges på Kanal 5 og streamingstjenesten Max.

Foto: LaPresse/Alamy Live News
Giro d’Italia 2025: 4. etape løbsinfo
Løbsstart: Tirsdag den 13. maj 2025 – 12:55
Sted: Alberobello – Lecce
TV: Kanal 5
Stream: Max
Odds på 4. etape af Giro d’Italia 2025
Giro 2025 favoritterne – 4. etape
Jeg føler mig egentligt ret overbevist om, at Olav Kooij (Visma) er løbets klart hurtigste sprinter. Hollænderen har ved flere lejligheder banket Mads Pedersen, og når han ovenikøbet kommer med et stærkt leadout-tog, hvor jeg formoder at Wout van Aert bliver piloten, ja, så kan han godt nok blive svær at slå. Jeg forventer, han vinder.
Det er ikke fordi Mads Pedersen (Lidl-Trek) er uden chance. Det ville være tosset at påstå. Danskeren har allerede vundet to gange, han har førertrøjen og han har selvtilliden. Men han mangler et par leadout-folk, og det kan blive vitalt her på den her finale, for nok har Vacek gjort det flot, men det har været i mere decimerede felter, end der venter her. Kan han stadig levere Pedersen fra spids?
I det hele taget er der en forventning om langt flere sprintere i denne spurt. Sam Bennett (Decathlon-Ag2r) har så småt fundet lidt af farten igen, om end han også har vist, at der er lidt op til højeste niveau, som han havde for en håndfuld år siden. På en god dag er han lige så hurtig som Kooij.
Jeg har faktisk god fidus til Kaden Groves (Alpecin-Deceuninck). Det er ikke en sætning, jeg plejer at ytre. Han har haft lidt knæproblemer, og han har ikke været tæt på at sidde med på 1. og 3. etape, men jeg har en forventning om, at han er lige så hurtig, som han plejer i en spurt – og derfor passer den her etape ham markant bedre. Jeg tror, han kører med om sejren, og jeg ser ham som én af de fire hurtigste i feltet.
Der er også Milan Fretin (Cofidis), der leverer og leverer på lavere niveau, men nu skal bevise sin fart på højeste niveau. Jeg er meget spændt på at se ham. Det samme kan man egentligt sige om Matteo Moschetti (Q36.5), der virkelig trives hos Q36.5, hvor han i år har vundet fire gange. Jeg er ikke helt så høj på ham, som bookmakerne er lige nu.
Hvad så med Wout van Aert (Visma)? Tja. Den dårlige optakt viste sig for alvor på 3. etape, hvor han ikke var i nærheden af at sætte med. Og når Visma samtidigt har den hurtigste sprinter i feltet, så bør de simpelthen bruge Wout van Aert i leadout-toget, så Kooij kan hive sejren hjem.
Danskernes chance på 4. etape af Giro d’Italia 2025
Det handler kun om én dansker på 4. etape, og det er Mads Pedersen (Lidl-Trek). Han fører løbet og skal således køre sin første linjeløbsetape i den lyserøde førertrøje, og samtidigt er han én af favoritterne til at vinde spurten i Lecce. Det bliver dog mod andre ryttere denne gang, da der ikke er en hård stigning, der kan sætte de hurtige folk ud af spillet.
Søren Kragh Andersen (Lidl-Trek) skal støtte ham, mens både Kasper Asgreen og Mikkel Honoré (EF) skal passe på deres kaptajn i form af Richard Carapaz. Heller ikke Jakob Fuglsang (Israel-Premier Tech) skal alverden på denne etape, og hans sprinter, Corbin Strong, har næppe nok power til denne flade finale i Lecce.
Rutebeskrivelse: 4. etape – Giro d’Italia 2025
Efter et par dage i det albanske, der har budt på stigninger i finalen, venter der en anderledes tilforladelig etape med mål i Lecce. Der er ingen højdemetersudfordringer denne gang, og alle sprinterne bør således være med til at spurte om sejren.
Det væsentligste ved ruten er finalen. Målstregen er på en bred vej, men i spurten vil de opleve, at de skal igennem et 90-grader sving i en rundkørsel blot 300-400 meter før mål. Det gælder om at komme først igennem rundkørslen med en mand foran sig.
Odds-forslag: Australier får endelig muligheden
De første to linjeløbsetaper er endt i en decimeret spurt, men begge gange er Kaden Groves blevet skippet inden. Jeg synes, han er hurtigere end oddset ellers indikerer, men det høje odds skyldes usikkerhed om hvorvidt han er kommet sig oven på knæproblemer – jeg er fint tilfreds og ser ham som én af de fire hurtigste i feltet, hvorfor værdien er på Groves til denne pris.
Zweeler-fidusen: Vi bruger Govekar igen
Zweeler-fidusen har ikke været på rette spor indtil videre, men vi går tilbage til Matevz Govekar, der også var den første etapes fidus. Med en pris på 5,7 millioner er han en billig sprinter, der kan blive nødvendig for at få flere hurtige folk ind. Alternativt kan man satse mere på holdkammeraten Edoardo Zambanini, der koster 1,1 millioner, men jeg tror ikke, han ender med at få muligheden.
Zweeler er et puljespil, hvor man skal forsøge at sammensætte det hold, der kan opnå flest point på etapen. Spillet skifter ofte format: I nogle spil har man et budget og skal købe ryttere til en given pris, mens man i andre spil skal vælge ryttere fra forskellige kategorier.
Giro 2025 live stream
Det er Max, der har overtaget Eurosports streamingtjenester. Løbet kan således findes på streamingstjenesten Max.
Spil på Giro d’Italia 2025
Nye kunder hos bet365 kan modtage et matchet beløb i væddemålskreditter på op til 1.000 kr., når du opretter en konto og foretager en kvalificerende indbetaling på 50 kr. eller mere. Opret en konto, foretag en kvalificerende indbetaling på 50 kr.\ *eller mere, og gør krav på tilbuddet for at få et matchet beløb i væddemålskreditter, op til et maksimum på 1.000 kr.*. Væddemålskreditter tilgængelige for brug efter afgørelse af væddemål til værdien af kvalificerende indbetaling. Kun tilgængeligt for nye kunder. Oprettelse kræves. Krav om min. indbetaling. Returbeløb er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Bonuskoden MAXSPIL kan benyttes i løbet af registrering, men beløbet ændres ikke på nogen måde. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder.*
Min. 18 år | Kun nye spillere | Min. indbetaling: 100 kr. | Max. bonus: 1000 kr. | Omsætningskrav: 5 x indbetaling + bonusbeløb inden 60 dage | Eksempel: Hvis du indbetaler 1.000 kr. modtager du en bonus på 1.000 kr. Så skal du omsætte for (1.000 kr. + 1.000 kr.) x 5 = 10.000 kr. før eventuelle gevinster kan udbetales | Min. odds 1,50 | Se fulde vilkår here | Selvudeluk via Rofus.nu | Få rådgivning via Stopspillet.dk
18+. Regler og vilkår gælder. Spil ansvarligt. Selvudelukkelse via ROFUS. Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk. Kun for nye spillere. Du skal aktivere tilbuddet under ‘Mine tilbud’ inden d. 22/06/2025 kl. 23:59. Dit kvalificerende væddemål skal være afgjort inden d. 22/06/2025 kl. 23:59. Min. indsats på 100 kr. til odds 1,80. Freebet op til 500 kr. Freebet kan kun bruges live på min. odds 1.80 og er gyldigt i 7 dage, efter dit kvalificerende væddemålet er afgjort. Indbetalinger foretaget med Skrill er ikke bonusberettigede.
Min. 18 år | Kun nye spillere | Min. indbetaling: 50 kr. | Max. bonus: 1000 kr. | Promokode: BETMAX | Omsætningskrav: 5 x indbetaling + bonusbeløb inden 60 dage | Eksempel: Hvis du indbetaler 1.000 kr. modtager du en bonus på 1.000 kr. Så skal du omsætte for (1.000 kr. + 1.000 kr.) x 5 = 10.000 kr. før eventuelle gevinster kan udbetales | Min. odds 1,80 | Se fulde vilkår her | Selvudelukkelse via Rofus.nu | Få rådgivning via Stopspillet.dk (70222825)
Min. 18 år | Kun nye spillere | Min. indbetaling: 100 kr. | Max. bonus: 500kr. | Omsætningskrav: 6x indbetaling + bonusbeløb inden 60 dage | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via http://ROFUS.nu | http://StopSpillet.dk (tlf. 70 22 28 25).
4. etape ved Giro d’Italia 2025 starter kl. 12:50 tirsdag d. 13. maj 2025.