Giro: Fornuftige danske etape-chancer på 8. etape
Der har ikke været mange chancer for udbruddet endnu i årets Giro d’Italia, men snart samtlige lykkeriddere har sat et stort, rødt kryds ud for 8. etape. Her skriger etapeprofilen nemlig udbrud – men hvem rammer udbrudslotteriet?
Efter en fantastisk dansk start på løbet er der kommet lidt ro på den danske fest – men flere af danskerne har utvivlsomt kigget på den her etape. Kan det mon resultere i en ny triumf? Det er ikke umuligt.
Jesper Carstens guider dig igennem løbet med daglige etapeoptakter, der gennemgår ruten, favoritterne, oddsene og danskerne. Løbet kan følges på Kanal 5 og streamingstjenesten Max.

Foto: LaPresse/Alamy Live News
Giro d’Italia 2025: 8. etape løbsinfo
Løbsstart: Lørdag den 17. maj 2025 – 12:15
Sted: Giulianova – Castelraimondo
TV: Kanal 5
Stream: Max
Odds på 8. etape af Giro d’Italia 2025
Giro 2025 favoritterne – 8. etape
Jeg tror ikke, klassementsrytterne kommer til at holde det samlet. Jeg kan ikke se det for mig. Jeg tror på et udbrud.
Det er en uhyre svær dag at spå om. Baseret på form kan jeg jo sagtens gå med til at Mathias Vacek (Lidl-Trek) er etapens favorit. Han er fremragende i terrænet og han er flyvende lige nu. Han er langt fremme i klassementet, men eftersom ingen frygter ham, kan han godt få lidt snor – og det vil nok passe Roglic fint, at trøjen forsvinder fra hans skuldre.
En rytter som Tom Pidcock (Q36.5) passer også perfekt til den her etape, men han er modsat en større trussel i klassementet. Jeg tror ikke på ham i sidste ende, men hvis han først kan lugte blod, bliver han farlig. Han er ikke en rytter, jeg ville tillade i udbruddet, men hvis han får lov, bliver han svær at have med at gøre her. Også fordi han jo er så hurtig på stregen, som han er.
Jeg har også et godt øje til Marco Frigo (Israel-Premier Tech). I Tour of the Alps vandt han en enestående etape efter et stærkt udbrud. Vi ved, at han er formstærk, men det var også karrierens første professionelle sejr indtil videre.
Videre til en anden rytter, der ikke har vundet tidligere i karrieren: Remy Rochas (Groupama-FDJ) er en glimrende allroundrytter, der kan lidt af det hele – men som har svært ved at afslutte tingene. Det er faktisk sjældent, han kommer med i udbrud, men det plejer at ske 1-2 gange i løbet af en Grand Tour.
Jeg kan også meget godt lide Francesco Busatto (Wanty), der så stærk ud i begyndelsen af løbet. De seneste par dage har han ramt gruppettoen, men hvis han er okay, bør han have solide chancer. Han har tidligere vundet U23-udgaven af Liege-Bastogne-Liege, så finalen er perfekt for ham.
En rytter som Jay Vine (UAE) har været meget aktiv i de forskellige udbrud. Eller: Han har været meget aktiv med at komme afsted. Det er ikke lykkedes endnu, men nu er han så langt ude af klassementet, at døren kan åbnes for ham.
Mads Pedersen (Lidl-Trek) kunne sagtens finde på at gå med i et udbrud. Jeg tror egentligt også, at han kan nå langt i sin nuværende form, men jeg tror, han må give fortabt i finalen.
Danskernes chance på 8. etape af Giro d’Italia 2025
Det er egentligt en god dag for danskerne. EFs sportsdirektør, Matti Breschel, udtalte at det her var en god etape for deres danskere, Kasper Asgreen og Mikkel Honoré. Ruten passer bedst til Mikkel Honoré, men Kasper Asgreen virker bedre kørende. Jeg tror desværre den bliver svær.
Sådan som han klatrer er Mads Pedersen (Lidl-Trek) også et bud. Jeg er ikke helt overbevist om hans chancer, men hvis han søger udbruddet er det bestemt muligt. Jeg tror dog, han venter til 9. etape.
Jakob Fuglsang (Israel-Premier Tech) kunne jo egentligt godt, men jeg tvivler på at han forsøger. Det handler fortsat om Derek Gee.
Rutebeskrivelse: 8. etape – Giro d’Italia 2025
Etapen til Castelraimondo skriger udbrud. Sker det? Det er ikke sikkert. Men der er mange muligheder. Etapens første 90 kilometer er småkuperet, og bringer feltet hen til foden af Sassotetto, der er 13,1 kilometer lang og stiger med 7,3 %.
Herefter er det et kuperet terræn ind til målstregen. Der kommer en bakke – Montelago (5,5 km – 6,9 %) og siden Castel Santa Maria (1,4 km – 7,3 %). Den sidste bakke topper 7 kilometer før målstregen. Gagliole (0,8 km – 8,0 %).
Det kuperede terræn gør, at det ikke er oplagt at samle tingene til en spurt. Det kan ske, men det er ikke oplagt – og hvem vil kontrollere den her etape?
Odds-forslag: Stærk fransk allrounder kan overraske
Remy Rochas (Groupama-FDJ) er en stærk, fransk allrounder, der plejer at være ret god til at holde sig med fremme. En 30. plads på 7. etape vidner om at formen er solid. Til gengæld er det ikke tit, han jagter udbruddet – og han har aldrig vundet et løb som professionel. Men han burde gå med i udbruddet her.
Zweeler-fidusen: Formstærk brite kan opsøge udbruddet igen
Den er svær på den her etape. Årsagen er at alle rytterne er højt prissat. Paul Double til 5,4 millioner er interessant. Først og fremmest er han tydeligt meget, meget formstærk. Årsagen til den lave pris er jo at han var i udbrud på 7. etape, men han virker til at træde med diamantben lige nu.
Zweeler er et puljespil, hvor man skal forsøge at sammensætte det hold, der kan opnå flest point på etapen. Spillet skifter ofte format: I nogle spil har man et budget og skal købe ryttere til en given pris, mens man i andre spil skal vælge ryttere fra forskellige kategorier.
Giro 2025 live stream
Det er Max, der har overtaget Eurosports streamingtjenester. Løbet kan således findes på streamingstjenesten Max.
Spil på Giro d’Italia 2025
Nye kunder hos bet365 kan modtage et matchet beløb i væddemålskreditter på op til 1.000 kr., når du opretter en konto og foretager en kvalificerende indbetaling på 50 kr. eller mere. Opret en konto, foretag en kvalificerende indbetaling på 50 kr.\ *eller mere, og gør krav på tilbuddet for at få et matchet beløb i væddemålskreditter, op til et maksimum på 1.000 kr.*. Væddemålskreditter tilgængelige for brug efter afgørelse af væddemål til værdien af kvalificerende indbetaling. Kun tilgængeligt for nye kunder. Oprettelse kræves. Krav om min. indbetaling. Returbeløb er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Bonuskoden MAXSPIL kan benyttes i løbet af registrering, men beløbet ændres ikke på nogen måde. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder.*
Min. 18 år | Kun nye spillere | Min. indbetaling: 100 kr. | Max. bonus: 1000 kr. | Omsætningskrav: 5 x indbetaling + bonusbeløb inden 60 dage | Eksempel: Hvis du indbetaler 1.000 kr. modtager du en bonus på 1.000 kr. Så skal du omsætte for (1.000 kr. + 1.000 kr.) x 5 = 10.000 kr. før eventuelle gevinster kan udbetales | Min. odds 1,50 | Se fulde vilkår here | Selvudeluk via Rofus.nu | Få rådgivning via Stopspillet.dk
18+. Regler og vilkår gælder. Spil ansvarligt. Selvudelukkelse via ROFUS. Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk. Kun for nye spillere. Du skal aktivere tilbuddet under ‘Mine tilbud’ inden d. 22/06/2025 kl. 23:59. Dit kvalificerende væddemål skal være afgjort inden d. 22/06/2025 kl. 23:59. Min. indsats på 100 kr. til odds 1,80. Freebet op til 500 kr. Freebet kan kun bruges live på min. odds 1.80 og er gyldigt i 7 dage, efter dit kvalificerende væddemålet er afgjort. Indbetalinger foretaget med Skrill er ikke bonusberettigede.
Min. 18 år | Kun nye spillere | Min. indbetaling: 50 kr. | Max. bonus: 1000 kr. | Promokode: BETMAX | Omsætningskrav: 5 x indbetaling + bonusbeløb inden 60 dage | Eksempel: Hvis du indbetaler 1.000 kr. modtager du en bonus på 1.000 kr. Så skal du omsætte for (1.000 kr. + 1.000 kr.) x 5 = 10.000 kr. før eventuelle gevinster kan udbetales | Min. odds 1,80 | Se fulde vilkår her | Selvudelukkelse via Rofus.nu | Få rådgivning via Stopspillet.dk (70222825)
Min. 18 år | Kun nye spillere | Min. indbetaling: 100 kr. | Max. bonus: 500kr. | Omsætningskrav: 6x indbetaling + bonusbeløb inden 60 dage | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via http://ROFUS.nu | http://StopSpillet.dk (tlf. 70 22 28 25).
8. etape ved Giro d’Italia 2025 starter kl. 12:15 lørdag d. 17. maj 2025.