Giro d’Italia: Vingegaard skal sikkert igennem 3. etape
Giro d’Italia er for alvor kommet i gang. Efter to etaper i Bulgarien, byder søndagens etape på den sidste rundtur rundt i de bulgarske gader. Denne gang går turen til hovedstaden Sofia.
Jonas Vingegaard viste tænder på 2. etape, men måtte til sidst se sig hentet af feltet. Det resulterede i stedet i en historisk triumf for Astanas Thomas Silva, der kommer fra Uruguay.
Efter 2. etapes store massestyrt er der mange, der slikker sine sår, hvilket kan påvirke den formodede massespurt på 3. etape. Men det er en oplagt chance for danske Tobias Lund Andresen, der var så tæt på at tage sejren i den første massespurt.
Jesper Carstens guider dig igennem Giro d’Italia 2026 med daglige etapeoptakter, der gennemgår ruten, favoritterne, oddsene og danskerne. Løbet kan følges hos Eurosport samt streamingstjenesten HBO Max.

Tobias Lund Andresen kommer i spil igen på 3. etape. Foto: Stefano Sirotti, Alamy
Giro d’Italia 2026 – 3. etape løbsinfo
Løbsstart: Søndag d. 10. maj, 12:15
Sted: Plovdiv – Sofia
TV: Eurosport
Stream: MAX
Optakt til 3. etape ved Giro d’Italia: Her er favoritterne
Jonathan Milan (Lidl-Trek) imponerede ikke meget i den første spurt, hvor han faktisk slap igennem styrtet, men kun blev nummer fire. Jeg er dog relativt overbevist om, at han faktisk er den bedste i feltet, og til oddset går jeg gerne med Milan, der også har et relativt skarpt leadout-felt. I den her spurt, der er en ren powerspurt, ser jeg yderligere en årsag til at Milan bør vinde.
Hvis man læste sprinteranalysen, så ved man, at jeg ikke altid er helt solgt på Paul Magnier (Soudal-Quick Step). Dels fordi han aldrig rigtig har slået de bedste. Det gjorde han så på 1. etape, og så må jeg jo æde mine ord lidt. Eller rettere: Sejren var det gennembrud han manglede på øverste scene. Magnier har potentiale til at blive den bedste sprinter i feltet, men jeg er ikke overbevist om, at han er der helt endnu. De kørte en imponerende spurt på 1. etape dog.
Jeg er ikke engang sikker på, at han er den andenbedste sprinter i årets felt. For Tobias Lund Andresen (Decathlon) imponerer mig gang på gang. Og udsagnet om at hans fart ikke rigtig er lige så imponerende som de bedste? Ja, den holder ikke meget længere. Lund har både holdet, støtten, selvtilliden og også farten til at kunne levere topresultater. Jeg kan se alle tre vinde etapen.
Det er en spurt, der passer perfekt til Dylan Groenewegen (Unibet Rose Rockets). De sidste 3 kilometer er fuldstændig lige ud. Men han slog sig på 1. etape, og den første melding fra rytterne var, at det ikke så godt ud. Han virkede fornuftigt kørende på 2. etape, og hans kone melder også at han er okay, men det kan hæmme ham. Er han helt frisk, så kører han med om sejren, men jeg holder ham tilbage grundet styrtet.
Herefter kommer en gruppe ryttere: Ethan Vernon (NSN) er jeg ikke helt solgt på, men han sad der på 1. etape. Matteo Malucelli (XDS-Astana) har fart og stemningen hos Astana må være på sit højeste – men Grand Tours er noget andet end de løb, hvor han ellers vinder.
Og Kaden Groves (Alpecin-Premier Tech)? Jeg har meget, meget svært ved at vurdere, hvor han står. Han udtaler selv, at han var okay efter styrtet på 1. etape, men han er nok ramt af det hele.
Og så er der Giroens nye førertrøje, Guillermo Thomas Silva (XDS-Astana). Han har en hurtig afslutning, og jeg kunne godt se ham spurte med. Han vinder ikke, men mindre kan gøre det.
Danskernes chance på 3. etape af Giro d’Italia 2026
Hvilke Giro-danskere kan gøre sig gældende på første etape? Der er lagt op til en spurt, og så har Tobias Lund Andresen (Decathlon) vist, at han er den bedste dansker i årets felt.
For en rytter som Jonas Vingegaard (Visma) handler det om at holde sig ude af problemer og komme sikkert i mål.
Rutebeskrivelse: 3. etape – Giro d’Italia 2026
Dagens Giro-etape køres fra Plovdiv til Sofia og måler 175 kilometer. Det er den sidste etape etape på bulgarsk grund.
Det er en simpel dag: Etapen starter i Plovdiv og så går turen ellers mod Sofia. De første 94 kilometer af ruten er meget nem, men så kommer Borovec Pass. Den er 9,2 kilometer lang og stiger med 5,3 % i snit. Det er jo ikke en voldsom stigning, men der kan i al fald kæmpes for bjergpoint.
Men herfra er det helt tilforladeligt: De sidste 72 kilometer går svagt nedad indtil vi når hovedstaden Sofia.
Finalen er også uhyre nem. De sidste mange kilometer går lige ud, hvilket betyder at de sidste 3 kilometers opløb er en lige vej. Der er ingen tekniske udfordringer, hvilket taler for de gode leadout-tog og de store watt-monstre, der kan fyre masser af power afsted i spurten.
Odds på 3. etape af Giro d’Italia 2026
Odds-forslag: Supersprinter tager sin revanche
Giro d’Italia odds: Den første spurt var speciel. Et stort styrt ændrede meget og Jonathan Milan trådte lidt firkantet – men jeg har tro på at han fortsat er den bedste i feltet, og til odds 3,00 tager jeg gerne et skud på Milan. Det her bliver hans revanche.
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
Giro manager tip: Billig sprinter bliver valget
Dagens Giro manager tip går til Giovanni Lonardi. Han var med i den første spurt, og han er én af de billigste sprintere i feltet, så det virker oplagt at pege på Lonardi. Han kommer ikke til at vinde etapen, og egentligt regner jeg ham som én af de sløveste sprintere, men top15 bør være mulig.

Giovanni Lonardi er én af de hurtigste af de billigste. Foto: LaPresse
Giro d’Italia 2026 i tv
Det er Warner Brothers, der har enerettighederne til at vise Giro d’Italia i Danmark. Det er således der, de viser cykling i TV.
Giro d’Italia 2026 live stream
Du kan live streame Giro d’Italia på MAX.
Følg Giro-livestillingen her på siden.
3. etape ved Giro d’Italia 2026 starter kl. 12:15 søndag d. 10. maj 2026.






