Giro d’Italia: Vingegaard kommer tættere på trøjen på 9. etape
Mens der var noget nær status quo blandt favoritterne på 8. etape, fik danske Mikkel Bjerg atter vist, hvilken stærk rytter han er, når alt spiller for ham.
Danskeren var en vigtig del af Jhonatan Narvaez’ etapesejr. Rytteren fra Ecuador, der hentede sin anden triumf i dette års Giro d’Italia, blev kørt fornemt frem til den eksplosive mur, og trods ihærdig fight fra Leknessund formåede nordmanden ikke at trodse fysikkens love.
Det var ikke bare Narvaez’ anden etapesejr. Det var anden gang, han vandt en af de her meget åbne etaper, som bookmakernes favorit. Det er en svær disciplin.
Nu venter den sidste etape inden hviledagen. Her skal rytterne slutte på et bjerg, der særligt hen mod slutningen er ret eksplosiv.
Jesper Carstens guider dig igennem Giro d’Italia 2026 med daglige etapeoptakter, der gennemgår ruten, favoritterne, oddsene og danskerne. Løbet kan følges hos Eurosport samt streamingstjenesten HBO Max.

Jonas Vingegaard kan vinde igen på 9. etape. Foto: LaPresse/Alamy Live News
Giro d’Italia 2026 – 9. etape løbsinfo
Løbsstart: Søndag d. 17. maj, 12:50
Sted: Cervia – Corno alle Scale
TV: Eurosport
Stream: MAX
Optakt til 9. etape ved Giro d’Italia: Her er favoritterne
Når jeg ser en nem etape som denne, tænker jeg altid at den er nem at kontrollere. Det er en flad etape, hvilket betyder at klatrerne får svært ved at komme i udbrud, og det kræver ikke mange folk for at holde dem i snor. Og selv hvis en klatrer forvilder sig op i udbruddet, så risikerer de at være mørbanket inden finalestigningen.
Men så husker jeg på Puy de Dôme fra Tour de France 2023. Det var også en nem etape. Alligevel hoppede en del klatrere med i udbruddet, og de endte med at vinde med 8 minutter foran Pogacar og Vingegaard.
Når det er sagt, så synes jeg nu alligevel at Visma skal ofre et par folk for at holde udbruddet i kort snor. Lidl-Trek kunne også have en lille interesse i det, da finalen er god for deres kandidat.
Med det in mente peger jeg på en favoritkamp. Og i så fald bliver Jonas Vingegaard (Visma) min favorit. Han er eksplosiv, og selvom han måske kørte lidt undervældende, så var han stadig den bedste, og hans nærmeste rival den dag, Felix Gall, er alt andet end eksplosiv.
Derimod ser jeg snarere en fidus i at Giulio Ciccone (Lidl-Trek) er hans nærmeste rival her. I al fald hvis Ciccone har én af sine gode dage. Han har en fin afslutning, og jo tættere de kommer på stregen, jo bedre er det.
Og herefter kommer Red Bull-duoen. Jeg er lidt i tvivl om Giullio Pellizzari (Red Bull) eller Jai Hindley (Red Bull) er bedst, men i en eksplosiv finale vil jeg nok helst være på hold med Pellizzari.
Herefter kigger vi mod Felix Gall (Decathlon), Ben O’Connor (Jayco) og Thymen Arensman (Netcompany INEOS). Sidstnævnte skal nok mest af alt bare overleve.
Der er selvfølgelig også en risiko for at et udbrud holder hjem. Her kigger jeg mod mange af de samme navne, som jeg nævnte på 8. etape: Christian Scaroni (XDS-Astana), Jan Christen (UAE Team Emirates), Lennert van Eetvelt (Lotto), Javier Romo (Movistar) og mange flere.
Danskernes chance på 9. etape af Giro d’Italia 2026
Hvilke Giro-danskere kan gøre sig gældende på etapen? Jeg holder mest på en favoritafslutning, og dermed er Jonas Vingegaard favoritten til at vinde etapen. Et par af de øvrige danskere kan forsøge at jagte udbruddet, men jeg har svært ved at se nogle af de danske ryttere, der kan gøre det færdigt.
Rutebeskrivelse: 9. etape – Giro d’Italia 2026
Dagens Giro-etape køres fra Cervia til Corno alle Scale.
Det kræver nok ikke alt for mange ressourcer at holde det hele samlet på 9. etape. Den 184 kilometer lange etape er nemlig ganske nem det meste af dagen.
De første 155 kilometer er således næsten hel flade. Herefter går det lidt op, men det er først på de sidste 10,8 kilometer at det for alvor bliver svært.
Og selv her er det ikke så svært.
For finalestigningen stiger i snit med 5,8 %. Det skyldes at den flere steder er tæt på flad.
De sidste fem kilometer er noget hårdere, og særligt mod toppen bliver stigningsprocenterne seriøse, når de når over 10 %. Den er sværest fra 3 kilometer tilbage af etapen.
Odds på 9. etape af Giro d’Italia 2026
Odds-forslag: Italiensk darling får endelig ramt den
Giro d’Italia odds: Det er en nem etape at kontrollere, men finalen er naturligvis svær. Der er en risiko for at man spiller bolden over i hænderne på Vingegaard, men en rytter som Giulio Ciccone har gode chancer, hvis det hele samles til sidst – han er vel den klassementsrytter, der har den bedste afslutning.
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
Giro manager tip: Hirt kan stadig
Dagens Giro manager tip går til Jan Hirt til en værdi af 3.070.000. NSN-rytteren viste på seneste bjergetape at han fortsat kan levere i front af løbet, da han blev nummer 11 på Blockhaus. Han kommer ikke til at vinde, men måske kan han køre med fremme alligevel.

Jan Hirt blev nummer 11 på Blockhaus. Foto: STEFANO SIROTTI
Giro d’Italia 2026 i tv
Det er Warner Brothers, der har enerettighederne til at vise Giro d’Italia i Danmark. Det er således der, de viser cykling i TV.
Giro d’Italia 2026 live stream
Du kan live streame Giro d’Italia på MAX.
Følg Giro-livestillingen her på siden.
9. etape ved Giro d’Italia 2026 starter kl. 13:50 søndag d. 17. maj 2026.






