Giro d’Italia: Vingegaard får ny chance for at tage lyserødt på 13. etape
Alec Segaert tog en enestående etapesejr, da han angreb på det helt rigtige tidspunkt i finalen på 12. etape. Sprinterholdene var løbet tør for folk, og dermed kunne han komme først over stregen.
Blandt klassementsfolkene var det en rolig dag, og her kan der ske lidt mere på 13. etape. Det er ikke fordi det ender i et stort slag, men der er en skrap stigning mod finalen, der gør det muligt at vinde tid på hinanden.
Dermed har Jonas Vingegaard absolut chancen for at komme i løbets førertrøje efter 13. etape.
Er det sandsynligt? Nja. Nok ikke alt for meget.
Vi kan ende i noget nær samme scenarie, som på 12. etape: En decimeret gruppe, der kører mod spurten. Men hvem skal kontrollere i feltet? Det er nøglen til at undgå en udbrudstriumf.
Jesper Carstens guider dig igennem Giro d’Italia 2026 med daglige etapeoptakter, der gennemgår ruten, favoritterne, oddsene og danskerne. Løbet kan følges hos Eurosport samt streamingstjenesten HBO Max.

Jonas Vingegaard kan ende i lyserødt efter 13. etape. Foto: LaPresse/Alamy Live News
Giro d’Italia 2026 – 13. etape løbsinfo
Løbsstart: Fredag d. 22. maj, 12:55
Sted: Alessandria – Verbania
TV: Eurosport
Stream: MAX
Optakt til 13. etape ved Giro d’Italia: Her er favoritterne
Det er en lidt svær etape at spå om, fordi det både kan ende med udbrud og en decimeret spurt. Jeg hælder nok til udbruddet, men under alle omstændigheder peger jeg på Jhonatan Narvaez (UAE) som favorit til at vinde endnu en etape. Han viste forleden at han er uhyre stærk lige nu, og hvis han fortsætter den formkurve, så bliver han svær på en finale som denne. Det vil også for alvor sende ham ind i kampen om pointtrøjen.
Herefter skæver jeg mod Christian Scaroni (XDS-Astana). Jeg synes, han virker uhyre stærk, og det handler bare om at han rammer den rigtige dag. Astana vil være rigt repræsenteret i alle tilfælde, og han må være deres bud i et udbrud.
Der er også Thomas Silva (XDS-Astana), der i højere grad er et bud i en decimeret spurt. Han er virkelig stærk og har ramt formen fuldstændig perfekt. Han er heller ikke bange for at gå med i et udbrud, hvis han lurer at det er bedste chance.
Hvem ellers? Jo, de formstærke folk som vi allerede har stiftet bekendtskab med: Wout Poels (Unibet Rose Rockets), Jan Christen (UAE Team Emirates), Harold Martin Lopez (XDS-Astana) for bare at nævne et par stykker.
Der er naturligvis også Giulio Ciccone (Lidl-Trek), der viste på 12. etape at han er ovenpå. Nu får han en stigning, der er bedre for ham, og selv hvis han ikke kan gøre det færdigt der, får han jo så en decimeret spurt, hvor han slet ikke er uden chance.
De høje stigningsprocenter er guf for Jonas Vingegaard, men med tanke på at etapen slutter 13 kilometer senere og ikke på toppen af stigningen, så forventer jeg ikke at han rører alverden på sig.
Danskernes chance på 13. etape af Giro d’Italia 2026
Hvilke Giro-danskere kan gøre sig gældende på etapen? Jeg tvivler på ret mange danskere på denne etape. Jonas Vingegaard står højt hos bookmakerne, men jeg tror ikke, han for alvor kører om sejren. Så er det måske Michael Valgren (EF)? Han viste umanerligt gode ben på 12. etape.
Rutebeskrivelse: 13. etape – Giro d’Italia 2026
Dagens Giro-etape køres fra Alessandria til Verbania.
Det er en flad etape, der venter hele dagen, men i finalen kommer først Bieno-bakken, der med 2,4 kilometer og 5,8 % i snit blot er en appetitvækker.
På Ungiasca kommer det hele til at gå løs. Med sine 4,7 kilometer og 7,0 % i snit lyder det ikke voldsomt krævende, men de sidste 2,1 kilometer af stigningen, stiger med 9,7 % i snit.
Her kommer det til at blive voldsomt. Fra toppen af stigningen er der blot 13 kilometer til målstregen.
Der er altså en god chance for at eventuelle tidsforskelle holdes til målstregen.
Odds på 13. etape af Giro d’Italia 2026
Odds-forslag: Christian Scaroni får hul på bylden
Giro d’Italia odds: Fire gange er Christian Scaroni endt i top10 uden at ende på podiet, men vi går over i en fase af løbet, hvor udbruddene får større chance for at holde hjem på den her type etape. Jeg ser værdi i at gå med Scaroni.
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
Giro manager tip: Lad os bare beholde Silva
Dagens Giro manager tip går atter til Guillermo Thomas Silva fra XDS-Astana. Han er flyvende, og hvis du alligevel har ham på holdet, kan du overveje at beholde ham. Det er sandt, at der nok er bedre bud, men han har vist, at han absolut ikke er bange for at gå med i udbrud på etaper som denne.

Guillermo Thomas Silva har allerede vundet én etape i år. Foto: LaPresse
Giro d’Italia 2026 i tv
Det er Warner Brothers, der har enerettighederne til at vise Giro d’Italia i Danmark. Det er således der, de viser cykling i TV.
Giro d’Italia 2026 live stream
Du kan live streame Giro d’Italia på MAX.
Følg Giro-livestillingen her på siden.
13. etape ved Giro d’Italia 2026 starter kl. 13:50 fredag d. 22. maj 2026.






