Giro d’Italia: Tobias Lund skal kuppe de øvrige sprintere på 12. etape
På 12. etape kommer der en etape, der kan ende i en spurt, hvis alt går vel – men med en stigning undervejs er der visse sprintere, der kan blive sat ud af spillet før finalen.
Én af dem, der kan profitere af ruten, er Tobias Lund Andresen. Danskeren er mere hårdfør end flere af konkurrenterne.
Til gengæld har Decathlon-sprinteren også været syg de seneste par dage, og hvis han ikke er helt frisk endnu, kan han blive én af ofrene på Colle Glovo eller Bric Berton.
Men hvis han er ovenpå igen er det vel noget nær en optimal etape for Tobias Lund Andresen.
Jesper Carstens guider dig igennem Giro d’Italia 2026 med daglige etapeoptakter, der gennemgår ruten, favoritterne, oddsene og danskerne. Løbet kan følges hos Eurosport samt streamingstjenesten HBO Max.

Tobias Lund Andresen skal forsøge at vinde 12. etape – hvis han er frisk. Foto: LaPresse
Giro d’Italia 2026 – 12. etape løbsinfo
Løbsstart: Torsdag d. 21. maj, 13:15
Sted: Imperia – Novi Ligure
TV: Eurosport
Stream: MAX
Optakt til 12. etape ved Giro d’Italia: Her er favoritterne
På 12. etape af Giro d’Italia forventer jeg, at det bliver sprintertyper, der kører om sejren. Jeg forventer dog også, at Movistar med Orluis Aular lægger et massivt pres på stigningerne. Hvis Tobias Lund Andresen er frisk igen, bør de hjælpe til. Ineos’ mandskab kunne også gå frem, da det er en oplagt chance for Ben Turner.
Men jeg har svært ved at se dem sætte Paul Magnier (Soudal-Quick Step) ud af spurten. Før løbet var jeg ikke helt solgt på Magniers fart, men han har været enestående. Jeg er ikke sikker på, han er hurtigere end Milan, men kombinationen af fart, positionering og form har gjort, at det er gået hans vej indtil videre. Hans spurt i Napoli var imponerende alt taget i betragtning.
Hvis Jonathan Milan (Lidl-Trek) sidder med hjem, er der en god chance for at han vinder. Han klatrer sommetider ret godt, så det er ikke umuligt, at han overlever. Men han har fået et par nederlag indtil videre, og det må alt andet lige slide lidt på selvtilliden.
Den eneste grund til jeg har Tobias Lund Andresen længere tilbage, er at han har været ramt af sygdom. I topform er det her en optimal etape for ham, men sygdommen gør at jeg er noget tvivlsom over for hans chancer. Det kan koste både på stigningen og i selve spurten.
Hos INEOS ville jeg satse på Ben Turner. Han virker enormt godt kørende, og hvis de er med til at presse på undervejs, så kan de få stækket eller endda sat konkurrenterne. Det ville jeg gerne ofre for Ben Turner, der har arbejdet solidt i holdets tjeneste.
Movistars Orluis Aular klatrer godt, men han vinder sjældent en spurt mod de hurtigste. Derfor forventer jeg at de lægger et massivt pres på undervejs. Det er dem, der skal gøre denne etape hård. I et decimeret felt har han alletiders chance for at vinde – men Aular er en rytter, der ofte ender med at blive nummer to alligevel.
En rytter som Dylan Groenewegen (Unibet Rose Rockets) risikerer at blive sat ud af billedet på stigningen. Hvis han er med i finalen, er han hurtig. Men jeg kan godt tvivle på ham.
Danskernes chance på 12. etape af Giro d’Italia 2026
Hvilke Giro-danskere kan gøre sig gældende på etapen? Jonas Vingegaard (Visma) skal bare igennem etapen og Tobias Lund Andresen (Decathlon) har en chance, hvis han er frisk oven på sygdom igen.
Jeg tror ikke meget på udbrud på denne etape, men mon ikke en rytter som Michael Valgren kunne finde på at forsøge sig, hvis han har vurderet modsat mig? Jo mere jeg kigger på etapen, jo varmere stemt bliver jeg over for idéen om at han forsøger sig.
Rutebeskrivelse: 12. etape – Giro d’Italia 2026
Dagens Giro-etape køres fra Imperia til Novi Ligure.
Etapen til Novi Ligure sender rytterne ud på en 175 kilometer lang strækning. De starter med at køre opad, hvilket gør det muligt at etablere et stærkt udbrud.
Herefter kommer der et langt dalstykke indtil de står ved foden af Colle Glovo (11,4 km – 4,2 %). Jeg forventer at nogle hold vil starte et højt tempo her.
Det fortsætter op ad Bric Berton (5,5 km – 5,9 %). Det er ikke jordens hårdeste stigninger, men om ikke andet kan man trætte nogle ryttere.
Herefter venter finalen med flere små bakker og ramper. Der er for eksempel Pasturana, der er 600 meter lang og stiger med 7,2 % i snit. Her kan man godt lave lidt ballade.
Odds på 12. etape af Giro d’Italia 2026
Odds-forslag: Movistars sprinter kan gøre det igen
Giro d’Italia odds: Oddsene på de bedste er for lave, så jeg går med et each/way-spil på Orluis Aular. Jeg forventer, at Movistar sætter et hårdt tempo i håb om at stække de fleste konkurrenter, og dermed har han mulighed for at nuppe en podieplacering.
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
Giro manager tip: Formstærk italiener kan snige sig i top10
Dagens Giro manager tip går til Guillermo Thomas Silva fra XDS-Astana. Han har været flyvende i årets løb, og han har en hurtig afslutning, særligt i en decimeret spurt. Hvis det ikke ender med stor selektion, så er man dog lidt på den – så hurtig er han heller ikke.

Guillermo Thomas Silva har allerede vundet én etape i år. Foto: LaPresse
Giro d’Italia 2026 i tv
Det er Warner Brothers, der har enerettighederne til at vise Giro d’Italia i Danmark. Det er således der, de viser cykling i TV.
Giro d’Italia 2026 live stream
Du kan live streame Giro d’Italia på MAX.
Følg Giro-livestillingen her på siden.
12. etape ved Giro d’Italia 2026 starter kl. 13:50 torsdag d. 21. maj 2026.






