18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | * symbolet indikerer reklamelinks

Giro d’Italia: Lund Andresen kan få mere på 2. etape

Et par centimeter var tæt på at gøre hele forskellen for danske Tobias Lund Andresen på 1. etape af Giro d’Italia. Desværre var det nok for rivalen Paul Magnier til at gå forbi og tage sejren for snuden af danskeren.

Men franskmanden, der har utallige sejre i bagagen, tog karrierens klart største sejr, mens danskeren må gå lidt slukøret fra 1. etape af Giro d’Italia, der ellers havde udviklet sig helt perfekt for ham.

Nu får han dog en mulighed igen. Der er et par hårde stigninger undervejs, men Tobias Lund Andresen er blandt de mest hårdføre sprintere, og det giver mulighed for at nuppe Maglia Rosa.

Jesper Carstens guider dig igennem Giro d’Italia 2026 med daglige etapeoptakter, der gennemgår ruten, favoritterne, oddsene og danskerne. Løbet kan følges hos Eurosport samt streamingstjenesten HBO Max.

Tobias Lund Andresen

Tobias Lund Andresen kan køre med om sejren på 2. etape igen – og køre sig i førertrøjen. Foto: LaPresse, Alamy

Optakt til 2. etape ved Giro d’Italia: Her er favoritterne

En anelse mod min vilje går jeg med Corbin Strong (NSN) som min favorit til at vinde etapen. Corbin Strong passer på papiret fuldstændig perfekt til en rute som denne. Han er hurtig og han er klatrestærk. Han er så klatrestærk, at han meget muligt kan være én af de eneste sprintere, der er i nærheden af finalen.

Men hvorfor er det så mod min vilje? Corbin Strong tager altid en spurt. Sådan lidt sat på spidsen. Det er meget, meget tit, at han ender med at blive 2-3-4-5-6-7 i en mindre gruppespurt. Faktisk har han kun otte sejre igennem karrieren, selvom hans alsidighed burde have resulteret i flere. Han var dog tæt på for et år siden i Giro d’Italia, hvor han blev nummer to på 3. etape. Jeg kan godt se ham blive bedre i år.

Én af årsagerne til min store tro på Corbin Strong trods modvilje er, at feltet faktisk ikke er så stærkt til de her finaler. Der er ingen Wout van Aert, ingen Mads Pedersen. Men der er en Andrea Vendrame (Jayco), der har vundet Giro-etaper i både 2021 og 2024. Han blev nummer 11 i Tirreno-Adriaticos klassement og nummer 6 i Milano-Sanremo. Han er skræddersyet til en finale som denne, men han lider af samme udfordring som Strong: Han vinder næsten aldrig.

Jeg ville enormt gerne placere Tobias Lund Andresen (Decathlon) som favoritten, for jeg er overbevist om, at han kan vinde etapen, hvis han sidder med – og så nupper han Maglia Rosa. Men overlever han finalen? Det er jeg lidt i tvivl om. Han klatrer godt, men ikke lige så godt som Strong og Vendrame, og der er dermed usikkerhed om han kommer med hjem til mål eller ej.

En rytter som Antonio Morgado (UAE Team Emirates) har altid været god til at køre disse finaler ret aggressivt og portugiseren viste sin hånd ved at tage bonussekunder på 1. etape. Jeg synes måske oddset overreagerer en anelse på at han tog nogle bonussekunder. Han er god, han er hurtig… men kan han slå Vendrame og Strong i en spurt? Ja, det kan han egentligt godt.

Herefter er der en håndfuld interessante ryttere. Hvis finalen bliver kørt hårdt, spejder jeg også mod Jhonatan Narvaez (UAE Team Emirates), der er god på sådanne finaler, men som dog ikke virker til helt at have samme momentum i år. Filippo Ganna (INEOS) er også altid motiveret i hjemlandets største etapeløb. Og så er Christian Scaroni (XDS-Astana) altid en kandidat på etaper som denne. Men der er også usikkerheder ved Scaroni.

Hvis bakken ikke er helt så hård, som jeg forventer, så kan man jo kigge lidt mod Ben Turner (INEOS), Kaden Groves (Alpecin) og Orluis Aular (Movistar). Sidstnævnte viste flere gange for et år siden, at han mestrer de her hårde finaler.

Men der er også en grund til at Jonas Vingegaards (Visma) odds er så lavt. Hvis han angriber på sidste bakke, så er feltet altså ikke stærkere end at det er realistisk, at han kan få hul kortvarigt – og så er det pludselig en helt anden finale, vi snakker om.

Danskernes chance på 2. etape af Giro d’Italia 2026

Hvilke Giro-danskere kan gøre sig gældende på første etape? Det er Tobias Lund Andresen, der har flest muligheder. Han er dog nævnt i favoritgennemgangen øverst på siden.

En anden dansker, vi skal holde øje med, er Jonas Vingegaard (Visma). Det er jo faktisk en finale, hvor han – hvis han vil – nok godt kan sætte en hel del rivaler under pres. Spørgsmålet er om han gider. Jonas Vingegaard plejer at gå efter at sætte hårde slag ind på rivalerne og ikke de her små stik.

Det er for tidligt i løbet til at være en ren udbrudsetape, men ellers er en rytter som Michael Valgren (EF) jo ganske fornuftig til en finale som denne. Jeg tror ikke, snoren er dertil endnu.

Rutebeskrivelse: 2. etape – Giro d’Italia 2026

Dagens Giro-etape køres fra Burgas til Veliko Tarnovo og måler 221 kilometer. Det er meget langt efter nutidens standarder.

Etapen starter relativt simpelt. De første små 108,5 kilometer er relativt flade, men så kommer de til foden af Byala Pass, der er 7,7 kilometer lang og stiger med 4,6 % i snit. Det er ikke nogen stor udfordring.

Umiddelbart efter en kort nedkørsel venter så Vratnik Pass, der er 9,2 kilometer og stiger med 4 %. Igen er det ingen stor udfodring.

Herefter følger et kuperet stykke over de næste 70 kilometer. Her ender de så ved foden af Lyaskovets Monastery Pass, der er 3,9 kilometer lang og stiger med 6,6 % i snit. Særligt i bunden af stigningen er den hård. Her kan en del sprintere blive sorteret fra. Fra toppen af denne er der 10 kilometer til målstregen cirka.

Der kommer først en nedkørsel inden opløbet går op mod mål. De sidste 800 meter stiger med 5,3 % i snit. Det er en svær finale, der er god for en klatrestærk sprinter.

Odds på 2. etape af Giro d’Italia 2026

Vinder Udbyder Odds
Corbin Strong Bet365
7.50
Antonio Morgado Bet365
9.00
Andrea Vendrame Bet365
12.00
Giulio Ciccone Bet365
15.00
Tobias Lund Andresen Bet365
15.00
Jhonatan Narvaez Bet365
17.00
Filippo Ganna Bet365
17.00
Jonathan Vingegaard Bet365
19.00
Jan Christen Bet365
19.00
Christian Scaroni Bet365
21.00
Bemærk: Alle links er reklamelinks til den givne bookmaker
Odds kan ændre sig. Senest opdateret 8. maj. 21:09.

Odds-forslag: Oplagt finale for stærk rytter

Giro d’Italia odds: Corbin Strong er sådan en rytter, der meget sjældent vinder, skønt finalerne ofte passer ham glimrende. Han er en hurtig rytter, der er særligt stærk på hårde dage. I det her felt bør han være én af de få overlevende sprintere, og så ligner han favoritten.

*Reklamelink

SpilXperten.com anbefaler:
Bet365
7,50
Corbin Strong
Gå til Bet365 *

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Giro manager tip: UAEs stjernefrø viste ambitioner

Dagens Giro manager tip går til António Morgado til 4.050.000. Morgado gik efter bonussekunder på 1. etape og formåede også at nuppe et par af dem. Det tyder i al fald på at han har ambitioner om løbets førertrøje. Han er billig og blandt favoritterne.

Antonio Morgado

Antonio Morgado gik efter bonussekunder på 1. etape. Han øjner førertrøjen på 2. etape. Foto: SWPix

Sprinteranalyse i Giro d'Italia 2026

Giro d’Italia 2026 i tv

Det er Warner Brothers, der har enerettighederne til at vise Giro d’Italia i Danmark. Det er således der, de viser cykling i TV.

Giro d’Italia 2026 live stream

Du kan live streame Giro d’Italia på MAX.

Følg Giro-livestillingen her på siden.

Hvornår starter 2. etape ved Giro d’Italia 2026?

2. etape ved Giro d’Italia 2026 starter kl. 14:00 lørdag d. 9. maj 2026.

Skriv første kommentar

Skriv et svar