18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | * symbolet indikerer reklamelinks

Giro d’Italia: Kaos kan bryde løs på 5. etape

Sprinterne havde ikke en chance på 4. etape, hvor Movistar især lagde et drønhårdt tempo på over stigningen. Alt sammen for at give Orluis Aular de bedste muligheder.

I spurten blev Aular dog henvist til andenpladsen bag Jhonatan Narvaez, der viste stor styrke efter styrtet forleden. Han reddede lidt af løbet for UAE, der ellers har mistet tre ryttere allerede.

Dermed blev etapen også alt, alt for hård for bookmakernes – og min – forhåndsfavorit, Tobias Lund Andresen. Og det ligner ikke at 5. etape bliver meget nemmere.

Jesper Carstens guider dig igennem Giro d’Italia 2026 med daglige etapeoptakter, der gennemgår ruten, favoritterne, oddsene og danskerne. Løbet kan følges hos Eurosport samt streamingstjenesten HBO Max.

Jhonatan Narvaez

Jhonatan Narvaez kan vinde endnu en etape på 5. etape. Foto: LaPresse via AP, Alamy

Optakt til 5. etape ved Giro d’Italia: Her er favoritterne

Det er en enormt svær sag at vurdere på 5. etape af Giro d’Italia. Kører et udbrud hjem? Det er ikke umuligt. Kan de komme i spil til førertrøjen? Ja, det kan også ske.

Men jeg tror ikke, Giulio Ciccone og Lidl-Trek er så vilde med det. Dermed hælder jeg til at der kommer en form for samling.

I så fald må Jhonatan Narvaez (UAE Team Emirates) være favoritten igen. Han har lige bevist at han er den klart hurtigste i en decimeret spurt, og han kører ganske solidt. UAE-holdet har også Jan Christen (UAE) i en mere offensiv rolle, ligesom også Igor Arrieta (UAE) er et bud på denne etape. Men hvis jeg var dem, ville jeg køre for en spurt med Narvaez.

Det kan Giulio Ciccone (Lidl-Trek) også leve med. I en decimeret spurt er han blandt de hurtigste, og dermed kan han tage flere sekunder på rivalerne. Men nu har han den lyserøde førertrøje – den vil han gerne ære, tænker jeg.

Jeg skeler også lidt til Lennert van Eetvelt (Lotto). Han er i rigtig god form, hvilket han beviste på 2. etape, og han har ikke de samme bindinger som mange af rivalerne, da han ikke for alvor er en klassementsrytter. Jeg var tæt på at pege på ham som favoritten til etapen.

Jeg kan også meget godt lide Alessandro Pinarello (NSN), der har kørt stærkt hele året, og som viste sig frem på 4. etape. Kan han køre finalen lidt mere aggressivt? Det kan jeg sagtens se for mig.

Og så er der udbruddet. De har en chance for at holde hjem. Jeg kan se folk som Andreas Leknessund (Uno-X) fra et udbrud. Hans holdkammerat, Johannes Kulset (Uno-X) virker til at være enormt formstærk, så det kunne også være ham. En rytter som Christian Scaroni (XDS-Astana) har også alletiders chance for at vinde fra et udbrud.

Danskernes chance på 5. etape af Giro d’Italia 2026

Hvilke Giro-danskere kan gøre sig gældende på etapen? Jonas Vingegaard kommer naturligvis til at skulle være vågen i front af favoritfeltet. Han vil måske endda strække benene lidt, ikke i håb om at vinde etapen, men i forsøget på at sortere nogle ryttere fra og tynde ud i feltet.

Michael Valgren (EF) må ellers være bedste danske bud. Det skal ske fra et udbrud. Jeg er ikke sikker på, at den her etape er helt optimal for ham, men kommer han over Mont Grande di Viggiano, kan alt jo ske.

Rutebeskrivelse: 5. etape – Giro d’Italia 2026

Dagens Giro-etape køres fra Praia a Mare til Potenza.

Etapen til Potenza er 203 kilometer lang, og det er sådan en etape, hvor rigtig mange ønsker at komme med i udbruddet. Der kan nemlig være en chance for at det både holder hjem og kaster en førertrøje af sig.

Det er ikke fordi Giulio Ciccone og Lidl-Trek med glæde giver den fra sig, men det er en mulighed. Derfor forventer jeg voldsom kamp om at ramme udbruddet.

De første 150 kilometer kommer til at være relativt uskyldige. Men på Mont Grande di Viggiano (6,6 km – 9,2 %) kæmper de alle. Det er en stejl stigning, og her vil der blive skruet op for tempoet.

Det er den stigning, der afgør om udbruddet holder hjem eller ej.

Herefter følger et kuperet terræn over de næste 30 kilometer inden nedkørslen kommer. Den går ned til foden af en stigning i udkanten af Potenza. Her kommer der en modbakke, der kommer til at gøre ondt, inden der venter en roligere finale.

Odds på 5. etape af Giro d’Italia 2026

Vinder Udbyder Odds
Jhonatan Narvaez Bet365
8.00
Giulio Ciccone Bet365
12.00
Christian Scaroni Bet365
12.00
Jonas Vingegaard Bet365
13.00
Lennert van Eetvelt Bet365
15.00
Jan Christen Bet365
15.00
Javier Romo Bet365
17.00
Giulio Pellizzari Bet365
19.00
Alessandro Pinarello Bet365
26.00
Michael Valgren Bet365
26.00
Bemærk: Alle links er reklamelinks til den givne bookmaker
Odds kan ændre sig. Senest opdateret 13. maj. 10:56.

Odds-forslag: Formstærk belgier bliver farlig

Giro d’Italia odds: Lennert van Eetvelt så rigtig skarp ud forleden. Han er ikke helt den samme trussel som så mange andre, da han vel ikke for alvor kører klassement. Til gengæld har han en stærk afslutning og gode ben. Hvis favoritterne henter et udbrud til sidst, tror jeg på ham.

*Reklamelink

SpilXperten.com anbefaler:
Bet365
15,00
Lennert van Eetvelt
Gå til Bet365 *

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Giro manager tip: NSN-joker kan blive god

Dagens Giro manager tip går til Alessandro Pinarello til 4.669.000. Han har kørt godt hele året, blandt andet med en 10. plads i Tirreno-Adriatico og en 3. plads i Gran Camino. På 4. etape var han med fremme i top10, og hvis det bliver en selektiv spurt igen, kan han køre top10 relativt nemt hjem, da han klatrer bedre end mange andre.

Alessandro Pinarello

Alessandro Pinarello er et bud til 5. etape af Giro. Foto: STEFANO SIROTTI

Sprinteranalyse i Giro d'Italia 2026

Giro d’Italia 2026 i tv

Det er Warner Brothers, der har enerettighederne til at vise Giro d’Italia i Danmark. Det er således der, de viser cykling i TV.

Giro d’Italia 2026 live stream

Du kan live streame Giro d’Italia på MAX.

Følg Giro-livestillingen her på siden.

Hvornår starter 5. etape ved Giro d’Italia 2026?

5. etape ved Giro d’Italia 2026 starter kl. 14:00 onsdag d. 13. maj 2026.

Skriv første kommentar

Skriv et svar