18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | * symbolet indikerer reklamelinks

Giro d’Italia: Dansker kan drømme lyserødt på 1. etape

Giro d’Italia er endelig tilbage! Det største italienske etapeløb starter denne fredag med en etape i Bulgarien. Her kæmper de bedste sprintere om den lyserøde førertrøje. Én af de ryttere, der helt realistisk kan drømme lyserøde drømme før starten i Nessebar, er danske Tobias Lund Andresen.

Danskeren har løftet sit niveau markant i år, og da holdet samtidigt synes at satse stort på ham og har udstyret ham med et godt leadout, er det ikke usandsynligt, at han nupper en etapesejr undervejs. Det kunne jo meget passende komme på 1. etape af Giro d’Italia.

I det hele taget er det et løb med store, danske aktører. Der er sat ny danskerrekord med hele otte deltagende danskere. Herunder stiller Jonas Vingegaard også til start. Og ikke nok med det: Han er løbets suverænt største favorit.

Så måske bliver den italienske rundtur, der starter i Bulgarien, én stor danskerfest. Man har lov at drømme.

Jesper Carstens guider dig igennem Giro d’Italia 2026 med daglige etapeoptakter, der gennemgår ruten, favoritterne, oddsene og danskerne. Løbet kan følges hos Eurosport samt streamingstjenesten HBO Max.

Jonathan Milan

Jonathan Milan er storfavorit på 1. etape af Giro d’Italia 2026. Foto: Massimo Paolone/LaPresse, Alamy

Optakt til 1. etape ved Giro d’Italia: Her er favoritterne

Der kan vel næppe være tvivl om at Jonathan Milan (Lidl-Trek) er den store favorit til at vinde 1. etape af Giro d’Italia 2026. På et underpræsterende Lidl-hold har han formået at vinde de forventede sejre. Han er blandt verdens bedste sprintere, og han er på hjemmebane, skønt vi er i Bulgarien.

Han kommer til løbet med ambitionen om at vinde etaper, og han kommer med et stærkt tog. Det er kun Tim Merlier, der for alvor har kunne matche ham over de seneste par år, og uden Merlier bør Milan få et par etapesejre undervejs. På papiret bør han starte allerede her.

Herefter er jeg så uenige med bookmakerne. Jeg ser Dylan Groenewegen (Unibet Rose Rockets) som den næste kandidat. Dels kommer holdet til Giro d’Italia med et meget dedikeret og stærkt leadout for Groenewegen. Dels har Groenewegen fundet sin anden ungdom på et hold, der forguder ham som var det 2016. Det er sandt at Groenewegen har underpræsteret i et par år, men der har været særdeles gode tegn på at Groenewegen har fundet momentum igen.

Herefter peger jeg på Tobias Lund Andresen (Decathlon). Det svagt stigende opløb passer ham fornuftigt, men den store styrke er at også han er kommet til et hold, der tror på ham og som giver ham den fornødne støtte. Han har startet en håndfuld spurter fra spids i denne sæson, og så er det noget nemmere at vinde en spurt. Han er blevet hurtigere, men har ikke samme topfart som nogle af de øvrige kandidater her i løbet.

Og så er det Paul Magnier (Soudal-Quick Step). Jeg er jo ikke blind, og jeg kan også godt se, at han vinder en hel del etaper undervejs. Jeg tror også, han bliver god. Men jeg er ikke HELT solgt på ham endnu. Det er jeg altså ikke. I min optik er han den fjerde- eller femtebedste sprinter i feltet.

Jeg har svært ved at placere Kaden Groves (Alpecin-Premier Tech). Normalt ville jeg nok have ham over Paul Magnier, men Groves har ikke kørt meget i år og det er ikke et imponerende leadout-tog, han kommer med. Men der er noget ved Groves, der gør at han bare altid får det til at spille i en Grand Tour. Han er umanerlig skarp til at få alt til at gå op i en højere enhed. Måske også i år.

Herefter holder jeg Arnaud de Lie (Lotto-Intermarché) en anelse foran Matteo Malucelli. Det svagt stigende opløb er godt for ham, og han vandt et løb i optakten til Giro d’Italia. Det må give selvtillid. Det er ikke umuligt.

Netop Matteo Malucelli (XDS-Astana) vil jeg ikke blive overrasket over, hvis han pludselig gør det rigtig godt. Vi har set nogle spurter i år, hvor han har imponeret stort. Vi har også set et par gange, hvor det har været noget sværere. Han er en joker.

Og så har jeg ikke rigtigt nævnt Ethan Vernon (NSN) endnu. Det er ikke fordi jeg synes, han er håbløs. Han har bare aldrig rigtig præsteret, når jeg har troet på det. Min tro på ham er meget lille lige nu, så måske brillerer han pludselig.

Danskernes chance på 1. etape af Giro d’Italia 2026

Hvilke Giro-danskere kan gøre sig gældende på første etape? Der er simpelthen så mange danskere til start i årets Giro d’Italia. Det er ikke dem alle, der er relevante på en etape som den her.

Den mest interessante dansker på denne etape er Tobias Lund Andresen (Decathlon), der bør være en klar kandidat til en top5-placering. Med lidt medvind kan han vinde etapen. Han er allerede beskrevet tidligere.

Den anden vigtige dansker er naturligvis Jonas Vingegaard (Visma), der skal holdes i sikkerhed. Han må ikke tabe tid på den her etape.

Ellers kommer vi til at se en del til Johan Price-Pejtersen (Alpecin-Premier Tech), der kan sidde forrest i feltet som trækdyr for Kaden Groves. Hos Unibet Rose Rockets bliver Niklas Larsen også en del af deres leadout-tog, men hvor og hvornår må vi afvente og se.

Rutebeskrivelse: 1. etape – Giro d’Italia 2026

Dagens Giro-etape køres fra Nessebar til Burgas og måler 147 kilometer.

På den 1. etape af Giro d’Italia skal rytterne køre langs det Sorte Hav hele dagen. De kører faktisk næsten hele tiden konstant ved siden af vandet, så om ikke andet bliver det da ganske scenisk.

Men det er så også det, vi kan tage med fra 1. etape. Ruten er nemlig relativt flad. Det er rigtigt, at man kan se nogle bakker undervejs, men de er i de fleste tilfælde ganske uskyldige. Undervejs skal de over Cape Agalina, der er 1,1 kilometer lang og stiger med 2,5 % i snit. Den eneste grund til at de nævnes, er at det er her bjergtrøjen fordeles.

Det er heller ikke fordi finalen er specielt teknisk. Opløbet er svagt stigende, men de sidste 800 meter går relativt lige ud. Der er ingen sving, der kan komme ind og forstyrre det. Det er en god spurt for de sprintere, der kan holde et højt antal watt over en længere periode.

Odds på 1. etape af Giro d’Italia 2026

Vinder Udbyder Odds
Jonathan Milan Bet365
1.90
Paul Magnier Bet365
3.75
Tobias Lund Andresen Bet365
7.50
Dylan Groenewegen Bet365
11.00
Matteo Malucelli Bet365
17.00
Arnaud de Lie Bet365
21.00
Ethan Vernon Bet365
23.00
Kaden Groves Bet365
23.00
Matteo Moschetti Bet365
34.00
Erlend Blikra Bet365
51.00
Bemærk: Alle links er reklamelinks til den givne bookmaker
Odds kan ændre sig. Senest opdateret 7. maj. 08:54.

Odds-forslag: Værdi på genopstået outsider

Giro d’Italia odds: Jeg ser som nævnt i optakten Jonathan Milan som den store favorit til at vinde 1. etape af Giro d’Italia, men oddset er jo også derefter. Kan man få over odds 2,00 vil jeg overveje italieneren.

Kigger man på de resterende odds går jeg med Dylan Groenewegen. I sprinteranalysen nævner jeg ham som løbets næstbedste sprinter. Det er bookmakerne ikke helt enige med mig i, men jeg er endnu ikke så solgt på Paul Magnier som andre er. Odds 11,00 på en genopstået Dylan Groenewegen, der ovenikøbet har fået selvtillid igen? Det synes jeg er godt betalt.

*Reklamelink

SpilXperten.com anbefaler:
Bet365
11,00
Dylan Groenewegen
Gå til Bet365 *

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Giro manager tip: Italiensk sprinter med høj topfart bliver valget

Dagens Giro manager tip går til Matteo Malucelli til 5.500.000. Han er en af de hurtigste ryttere i feltet. Spørgsmålet er om han har fundet formen igen, som han demonstrerede i starten af sæsonen – og så er Giro d’Italia bare noget andet end det program han ellers har kørt. Til 5.500.000 er han dog blandt de billigere sprintere.

Matteo Malucelli

Matteo Malucelli er en joker til etapen. Foto: LaPresse/Alamy Live News

Sprinteranalyse i Giro d'Italia 2026

Giro d’Italia 2026 i tv

Det er Warner Brothers, der har enerettighederne til at vise Giro d’Italia i Danmark. Det er således der, de viser cykling i TV.

Giro d’Italia 2026 live stream

Du kan live streame Giro d’Italia på MAX.

Følg Giro-livestillingen her på siden.

Hvornår starter 1. etape ved Giro d’Italia 2026?

1. etape ved Giro d’Italia 2026 starter kl. 13:40 fredag d. 8. maj 2026.

Skriv første kommentar

Skriv et svar