Fleche Wallonne odds
Vil du spille på Fleche Wallonne? På denne side dækker vi Fleche Wallonne 2023 med al den info, du har brug for. Du kan finde odds på Fleche Wallonne, favoritgennemgang og spilforslag til klassikeren, der afvikles onsdag den 19. april 2023.
Der er mange, der mener at Fleche Wallonne er et kedeligt løb. Et ligegyldigt løb.
Jeg er ikke enig. Jeg elsker Fleche Wallonne. Ok, store dele af løbet er små-ligegyldigt, men der er meget få løb, der kan matche løbets intensitet på de sidste par kilometer. På den mytiske Mur de Huy skal det endelig slag stå, og her vil feltets allerbedste klatrere gøre alverden for at komme først. Det er en hård, stejl satan, hvor man kan eksplodere adskillige gange. Til sidst vinder den stærkeste rytter. Sådan går det næsten altid i Fleche Wallonne.
Artiklen er skrevet af Jesper Carstens.
Odds på Fleche Wallonne 2023
Nedenfor har vi samlet bookmakernes bedste odds på Fleche Wallonne.
Hvem vinder Fleche Wallonne?
Rytter | Vinderodds |
---|---|
Tadej Pogacar | 3,00 – SPIL HER >>* |
Julian Alaphilippe | 3,50 – SPIL HER >>* |
Benoit Cosnefroy | 9,00 – SPIL HER >>* |
Marc Hirschi | 17,20 – SPIL HER >>* |
Tom Pidcock | 19,00 – SPIL HER >>* |
Alejandro Valverde | 21,00 – SPIL HER >>* |
Michael Woods | 21,00 – SPIL HER >>* |
Daniel Martinez | 25,00 – SPIL HER >>* |
Remco Evenepoel | 26,00 – SPIL HER >>* |
Jonas Vingegaard | 41,00 – SPIL HER >>* |
Odds på Fleche Wallonne er senest opdateret: 18/4 – 22:30. Odds kan ændre sig.
Hvis du leder efter cykling odds, så glem ikke at tjekke andre cykelbegivenheder på SpilXperten.
Optakt: Favoritterne ved Fleche Wallonne
Herunder tager vi et kig på de største favoritter til løbssejren.
Julian Alaphilippe
Den franske verdensmester har vundet løbet tre gange tidligere, og han starter umiddelbart som favoritten til at vinde igen i år. Alaphilippe har kørt et fornuftigt forår, men han har manglet de helt store præstationer, der vidner om storform. Han missede Milano-Sanremo med sygdom og han udgik senest af Brabantse Pijl efter et styrt, hvor han slog albuen, så måske er formen lidt mærket efter uheldig optakt, men i form ved vi, at han er kongen af Mur de Huy.
Tadej Pogacar
Pogacar stillede op som én af favoritterne for et år siden, men her endte hele UAE-holdet med at misse løbet på grund af corona. Nu er han tilbage, og han stiler soleklart efter sejren. Han kommer med et meget, meget stærkt mandskab. Pogacar er fortræffelig på de stejle stigningsprocenter og han har samtidigt også en hurtig fart. I Flandern Rundt så vi at han var tæt på umenneskelig på stigningerne. Formår han at bevare den form ind i Fleche Wallonne, så er han rytteren, der skal slåes.
Benoit Cosnefroy
Franske Cosnefroy er tilbage i fornem form. Tilbage i 2020 blev han nummer to i Fleche Wallonne, og det er også resultatet i hans to seneste løb. Først i Amstel Gold Race og siden i Brabantse Pijl. Mur de Huy er en stigning, der passer ham glimrende, så han kan afgjort være på vej mod et nyt, pænt resultat.
Tom Pidcock
Briten Tom Pidcock blev nummer seks i debuten for et år tilbage, og der er ingen tvivl om at han har potentiale i løb som disse i fremtiden. Måske allerede i år. Han er en del af et meget spændende klassikermandskab hos Ineos, der i høj grad spiller på bredden. Det kommer til at koste for kaptajnen Pidcock i de taktiske løb, men kan omvendt gavne i de mindre taktiske løb som dette. I sidste ende afhænger resultatet af gode ben hos Pidcock.
Alejandro Valverde
Kongen af Fleche Wallonne er Alejandro Valverde, og skønt alderen siger 41 år, og skønt de fleste tænker, at han ikke kan vinde løbet, så blev han altså nummer tre for et år siden. Han har ikke styrken til at matche de allerbedste, men vi ved, at hvis det ender i en spurt, så er han stadig hurtig. Jeg siger ikke, han vinder, men han har erfaring og snuheden til et nyt topresultat.
Danskere ved La Fleche Wallonne 2023
Det er småt med danskere i årets Fleche Wallonne, men her følger en kort beskrivelse af dem, som stiller til start.
Jonas Vingegaard
Danske Jonas Vingegaard er brudt igennem lydmuren de seneste par år. Han er vel den dansker, der har den største chance for et topresultat i et løb, der ikke for alvor passer nationen. Vi har dog før set Vingegaard imponere på stigningsprocenter, der er i den høje ende, så måske kan det blive ganske hædderligt. Spurten er dog ikke til at matche de bedste.
Jakob Fuglsang
Tidligere er det blevet til en andenplads for Jakob Fuglsang, men det skete i en sæson, hvor alt stod helt rigtigt for danskeren. Den 37-årige profil for Israel-holdet startede sæsonen pænt, men blev ramt af corona, der siden har taget toppen af ham. Og så har Fleche Wallonne – trods andenpladsen – aldrig været hans løb. Mur de Huy passer ham ganske enkelt ikke særlig godt. Top10 vil være en pæn overraskelse.
Andreas Kron
Lotto-rytteren Andreas Kron har et potentiale, der peger i retning af at disse løb kan blive hans fremtid. Han er som regel stærk i det kuperede landskab, og selvom Mur de Huy nok er til den skrappe side, så er han et bud på en udbrudskandidat. Måske bliver hans opgave at gøre løbet så hårdt som muligt før Côte de Cherave, hvor holdkaptajn Tim Wellens ofte forsøger sig med at udspil.
Søren Kragh Andersen
Et spøjst forår for Søren Kragh Andersen, der skiftevist har vist gode ben og været ramt af sygdom. Planen var at toppe her i Ardenner-ugen, men han blev efter-udtaget til Flandern Rundt – for så at melde afbud i sidste øjeblik på grund af sygdom. Det er svært at vide, om han er på toppen nu, men uanset kan Mur de Huy ende med at være en tand for hård.
Christopher Juul-Jensen
Erfarne Christopher Juul-Jensen har også fundet vej til Fleche Wallonne. Danskeren er én af feltets mest erfarne hjælpere, og skønt holdet mangler oplagte kandidater til sejren – med undtagelse af Matthews, der tidligere har gjort det solidt i løbet – så bliver det næppe danskeren, der slippes løs. Måske i et udbrud undervejs, men næppe et der holder til stregen.
Frederik Wandahl
Unge Frederik Wandahl er med sine 20 år én af feltets yngste. Han er også én af de eneste på Bora-holdet, som ikke kan have nogen former for ambitioner i det her løb, andet end at arbejde som hjælperyttere for ryttere som Vlasov, Konrad og Schelling.
Mattias Skjelmose Jensen
Hos Trek-Segafredo har de primært Bauke Mollema til dette løb, men Mattias Skjelmose er et navn, man ikke helt må glemme. Jeg gør mig ingen forhåbninger om at han kan vinde løbet, men jeg kan godt se ham bryde ind i top15, hvilket også er pænt på denne finale. Det afhænger dog af hans rolle – måske bruges han tidligere.
Alexander Kamp
Trek-Segafredo har også formstærke Alexander Kamp, der gjorde fin figur i Amstel Gold Race. Mur de Huy er en anden størrelse, men han har i al fald formen – jeg tror bare ikke, han klatrer godt nok.
Morten Hulgaard
Uno-X stiller med tre dansker, herunder Morten Hulgaard, men alt synes at handle om stortalentet Tobias Halland Johannessen, der måske ikke kan vinde, men som ikke andet har et stort potentiale i løb som dette. Hulgaard kommer i arbejdstøjet.
Jonas Gregaard
Hvis der er én af danskerne hos Uno-X, der kan få fri snor, er det givetvis Jonas Gregaard, der tidligere var forbi Astana i nogle sæsoner. Før tiden hos Astana var det i løb som disse at han glimrede, om end Mur de Huy nok er til den hårde side. Jeg tvivler på ham som andet end Halland Johannessens hjælper, men måske et udbrud er realistisk.
Jacob Hindsgaul
Jacob Hindsgaul vandt tidligere på året etapeløbet Tour of Antalya og er generelt et spændende klatretalent. Men han er også kun 21 år og mangler sit helt store gennembrud på højeste niveau. Han er med for at lære.
Fleche Wallonne på TV
TV2 og Eurosport har sikret sig rettighederne til at vise Fleche Wallonne i 2023. Billederne starter kl. 14:30 og varer ved, indtil løbet er slut.
Fleche Wallonne plejer at være det oversete midterbarn, der er placeret midt imellem Amstel Gold Race og Liege-Bastogne-Liege. Det franske præsidentvalg har dog rykket rundt på kalenderen, hvorfor det efterhånden er noget tid siden, rytterne har kørt Amstel Gold Race. Dermed markerer Fleche Wallonne i højere grad indledningen på en double bestående af Fleche om onsdagen og Liege-Bastogne-Liege om søndagen.
Ikke nok med at Fleche Wallonne er det lidt oversete midterbarn, så er det også det simple løb. Det hele handler om Mur de Huy på de sidste par kilometer af ruten. Nok har arrangørerne forsøgt at åbne løbet udefra med tilføjelsen af Côte de Cherave umiddelbart før Mur de Huy. På trods af angreb på Cherave-stigningen, så bliver løbet fortsat afgjort på modbydelige Mur de Huy.
Der er simpelthen for stor frygt. Mur de Huy er en stigning, der kun måler 1300 meter, men med en gennemsnitlig stigningsprocent på 9,6 % – og med længere passager med 19 % – ja, så er det en stigning, der gør ondt. Det er kun de allerskrappeste klatrere, der kan vinde på Mur de Huy. Til gengæld er det også blandt sæsonens mest spændende 1300 meter — også selvom de 200 kilometer, der går forud, plejer at være relativt kedelige.
Vores vinderbud på Fleche Wallonne 2023
Julian Alaphilippe har ganske vist vundet her tre gange tidligere, men til oddset er værdien hos Tadej Pogacar, der stortrives med de stejle procenter og som også har en skarp afslutning. Pogacars chance bliver ikke mindre af at Roglic ikke stiller til start, ligesom Julian Alaphilippe i optakten har været i asfalten, og selvom intet er sluppet ud, kan det godt tænkes at han døjer med småskavanker. Uanset: Til alt over odds 4 går jeg ind på Tadej Pogacar.
SpilXperten.com anbefaler: Tadej Pogacar til odds 4,25 – SPIL HER >>*
Spilforslaget er skrevet d. 18. april kl. 19:00. Odds kan ændre sig.
Bookmakerne til Fleche Wallonne 2023
Herunder anbefaler vi tre bookmakere, du med fordel kan have ved hånden, når du skal spille på Fleche Wallonne.
Julian Alaphilippe tog sin tredje triumf i 2021
Der var ingen danskere, der for alvor kørte med om sejren i 2021. Jakob Fuglsang blev nummer 17, men han var langt fra at kunne true Julian Alaphilippe, der tog sin tredje triumf i løbets historie. Det skete da han henviste Primoz Roglic til andenpladsen i den direkte spurt om sejren. Seks sekunder senere var det Alejandro Valverde, der spurtede over stregen og tog en tredjeplads. Valverde har i øvrigt vundet løbet hele fem gange, hvilket gør ham til den mest vindende rytter nogensinde i Fleche Wallonnes historie.
Bo Hamburger vandt i 1998
Det er småt med danske meritter ved Fleche Wallonne, men Bo Hamburger og Kim Andersen satte Danmark på landkortet med triumfer i henholdsvis 1998 og 1984.