Catalonien Rundt: Sprinterne får chancen efter aflyst finale på 4. etape
Det skulle have været en bjergetape, men ekstreme vindstød på toppen af bjerget, har ændret etapens karakter. Den afsluttende stigning fjernes og i stedet kommer endnu en sprinterafslutning.
Den fjerde af sin slags i årets Catalonien Rundt.
Det er svært at gøre alverden ved vejret, men som vi så på 3. etape, hvor Remco Evenepoel og Jonas Vingegaard var i offensiven, er de bedste klassementsryttere ved at være utålmodige. De vil i offensiven. Nu må de dog vente en dag mere. For 4. etape ender i en spurt.
Jesper Carstens guider dig igennem Catalonien Rundt 2026 med daglige etapeoptakter, der gennemgår ruten, favoritterne, oddsene og danskerne. Løbet kan følges hos TV2 Sport X, Max og Eurosport.

Sprinterne må kæmpe videre på 4. etape. Foto: Matteo Secci/ZUMA Press Wire
Catalonien Rundt: 4. etape løbsinfo
Løbsstart: Torsdag d. 26. marts 2026 – 12:45
Sted: Mataró – Camprodon
TV: TV2 Sport, Eurosport 2
Stream: TV2 Play, MAX
Optakt til 4. etape ved Catalonien Rundt: Her er favoritterne
Det kan virke kuriøst at blive ved med at kalde Ethan Vernon (NSN) den hurtigste. Efter tre spurtafslutninger har han endnu ikke vundet. Jeg holder dog en anelse stædigt fast: Jeg synes, briten kom hurtigt tilbage på de sidste meter af spurten på 3. etape.
Nu kommer der så ovenikøbet en etape, der er noget nemmere. Det vil sige, at han starter spurten med mere overskud. Det er til hans fordel over nogle af konkurrenterne.
Apropos konkurrenter, så kan den værste ligne Noah Hobbs (EF). Det var i al fald en ganske imponerende spurt, han fik fyret af på 3. etape. Den unge brite har talent og fart i stængerne, så jeg vil egentligt ikke blive overrasket, hvis han får et lille gennembrud i det her løb.
Alternativt kan man kigge mod Alberto Dainese (Soudal), der ikke helt har tur i den, men som kan få en fordel af at etapen er noget nemmere. De første tre etaper har ikke været hans livret. Den her etape er tættere på.
Opløbet virker fortsat til at være svagt stigende, og det er en fordel for Dorian Godon (Ineos), der har vundet to etaper. Når jeg holder ham lidt nede af favoritlisten, så skyldes det at han ganske vist er hurtig, men trods alt bedst på hårde etaper.
Danskernes chance på 4. etape af Catalonien Rundt
Magnus Cort (Uno-X) er danskeren med de bedste chancer. Danskeren smed tid på 3. etape, men den her etape er noget nemmere, hvilket dels bør hjælpe ham, men samtidigt også hæmme ham: Det betyder at der er mindre plads i finalen, og Cort er ikke god i positionskampen.
De øvrige danskere skal holde sig ude af problemer. Jonas Vingegaard kommer næppe i et offensivt udspil som på 3. etape.
Rutebeskrivelse: 4. etape – Catalonien Rundt
4. etape er en opslidende dag med adskillige højdemeter fra kysten i Mataró til Pyrenæerne. De første Grundet ekstreme vindstød på toppen af Vallter 2000 er etapen blevet forkortet, så målstregen nu ligger nede i dalbyen Camprodon. Den frygtede HC-stigning udgår dermed helt, hvilket fundamentalt ændrer etapens karakter fra en bjergfinale til en dag for de hårdføre sprintere.
Ruten består nu af en lang, bølgeformet transport mod Pyrenæerne, men uden den afsluttende væg. Seerne skal holde øje med det jævne pres i dalen, som kan mærke de rene sprintere, men det generelt stigende terræn op mod Camprodon er nu overkommeligt for feltets hurtige folk.
Finalen i Camprodon er teknisk ukompliceret sammenlignet med den oprindelige bjergtop, da rytterne bliver i dalen. Det forventes nu at ende i en reduceret massespurt, hvor timing og evnen til at klatre over de indledende bakker bliver nøglen til etapesejren.
Odds på 4. etape af Catalonien Rundt 2026
Odds-forslag: En britisk vinder
Dorian Godon har selvtilliden, Ethan Vernon har farten – men Noah Hobbs har ungdommens vilje. I bund og grund er oddsene på Godon og Vernon for lave, hvilket får mig til at kigge andetsteds.
Jeg var imponeret over Hobbs’ fart på den sidste meter i spurten på 3. etape. Det må have givet selvtillid.
*Reklamelink
|
9,00
Noah Hobbs
|
Gå til bet365 * |
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
Catalonien Rundt 2026 live stream
Du kan livestream Paris-Nice på MAX og TV2 Play
4. etape ved Catalonien Rundt køres torsdag den 26. marts 2026 kl. 12:45.



