Alt om Copa America 2019

Reklame*

Copa America 2019Copa America 2019 er sommerens helt store fodboldfest i Brasilien. Turneringen afvikles fra d. 14. juni til d. 7. juli, og stærke nationer som Brasilien, Argentina, Uruguay og Chile deltager. Skal det lykkes for Neymar og co. at udnytte hjemmebanefordelen, eller formår Lionel Messi og argentinerne endelig at hente guldet? Vi giver dig her den helt store optakt til Copa America 2019.

Odds på Copa America 2019

Optakt til Copa America 2019

I dette afsnit går vi i dybden med samtlige de 12 deltagende nationer ved Copa America 2019. 10 af holdene kommer fra CONMEBOL, og så er Qatar og Japan ellers med på invitationer. Det betyder også, at der hverken er blevet plads til Mexico eller USA. Først får du et hurtigt overblik over grupperne (se gruppeanalyse), og herefter gennemgås holdene.

Gruppe A: Brasilien, Bolivia, Venezuela og Peru
Gruppe B: Argentina, Colombia, Paraguay og Qatar
Gruppe C: Uruguay, Ecuador, Japan og Chile

Gruppe A: Brasilien, Bolivia, Venezuela og Peru

BrasilienBrasilien (Gruppe A)
Bedste resultat i Copa America: Nr. 1 (1919,1922,1949,1989,1997,1999,2004, 2007)
Seneste resultat i Copa America: Elimineret i gruppespillet (2016)

Brasilien indtager favoritværdigheden forud for turneringsstart. Brasilianerne er de mest vindende i Copa America-æraen (siden 1975), og de har vundet fire af de otte seneste udgaver. Dog skuffede man stort i 2016, ved at ryge ud i gruppespillet, og i både 2015 og 2011 blev kvartfinalerne endestationen. Der er således dømt revanchetid, og mon ikke spillerne vil være ekstra opsatte på at levere, når de har hjemmebanefordelen i Brasilien. Da brasilianerne havde hjemmebanefordelen ved VM i 2014, rendte de ind i et meget smertefuldt 1-7-nederlag til Tyskland i semifinalerne, og man skylder efterhånden de fodboldglade folkefærd en flot slutrunde-præstation.

Brasilien ventes at komme med store profiler som Neymar, Firmino, Gabriel Jesus i offensiven, og de er samtidig solidt besat længere tilbage på banen med folk som Alisson, Thiago Silva og Casemiro. Brasilien er måske holdet med mest individuel kvalitet, men kan Tite få tingene til at gå op i en højere kollektiv enhed?

Største profil: Neymar* Philippe Coutinho
Bud på straffesparksskytte: Neymar* Philippe Coutinho

Brasiliens trup:

Målmænd: Allison (Liverpool), Ederson (Manchester City). Cassio (Corinthians)

Forsvar: Dani Alves (PSG), Fagner (Corinthians), Alex Sandro (Juventus), Filipe Luis (Atletico Madrid), Thiago Silva (PSG), Marquinhos (PSG), Miranda (Inter), Eder Militao (Porto)

Midtbane: Casemiro (Real Madrid), Fernandinho (Manchester City), Arthur (Barcelona), Allan (Napoli), Lucas Paqueta (Milan), Coutinho (Barcelona)

Angreb: Neymar (PSG), Everton (Gremio), David Neres (Ajax), Richarlison (Everton), Roberto Firmino (Liverpool), Gabriel Jesus (Manchester City)

Brasiliens chance ved Copa America: Brasilien har potentialet til at gå hele vejen ved Copa America på hjemmebane. Bolivia, Venezuela og Peru ligner alle overkommelige modstandere i Gruppe A.

(Opdatering:Neymar er udgået fra Brasiliens trup med en skade i anklen. Det betyder at Willian er blevet kaldt ind som erstatning. Et stort slag for Brasilien, da Neymar var den store stjerne)

Spil på Brasilien som Copa América-vinder >>*

BoliviaBolivia (Gruppe A)
Bedste resultat i Copa America: Nr. 1 (1963)
Seneste resultat i Copa America: Elimineret i gruppespillet (2016)

Bolivia er et af de mindre hold til dette års Copa América, og det afspejler sig også i kvaliteten af truppen. Sidste år blev de elimineret i gruppespillet, uden at trække et eneste point. Normalt plejer de at kunne drage fordel af deres tit højtliggende stadions, men det vil ikke have den store effekt i dette års Copa América. Bolivia ranker nr. 63 på verdensranglisten, og de forventes ikke at have store chancer til denne turnering.

Bolivias hold består primært af spillere fra den bolivianske liga, der heller ikke ser stærk ud. F.eks. så røg den nuværende førsteplads - Bolivar, ud i kvalifikationen til Copa Libertadores. Bolivia vandt kun en enkelt kamp i 2018, og det var over “sekunda” holdet Myanmar.

Største profil: Marcelo Moreno
Bud på straffesparksskytte: Marcelo Moreno

Bolivias trup:

Målmænd: Carlos Lampe (San Jose), Ruben Cardano (Blooming), Javier Rojas (Nacional Potosi)

Forsvar: Saul Torres (Nacional Potosi), Luis Haquin (Puebla), Mario Cuellar (Poriente Petrolero), Diego Bejarano (Bolivar), Jose Maria Carrasco (Blooming), Marvin Bejarano (The Strongest), Roberto Fernandez (Blooming), Adrian Jusino (Bolivar)

Midtbane: Alejandro Chumacero (Puebla), Erwin Saavedra (Bolivar), Leonel Justiniano (Bolivar), Samuel Galindo (Always Ready), Raul Castro (The Strongest), Paul Arano (Blooming), Diego Wayar (The Strongest), Fernando Saucedo (Jorge Wilstermann)

Angreb: Marcelo Martins (Shijazhuang Ever Bright), Leonardo Vaca (Blooming), Gilbert Alvarez (Jorge Wilstermann), Rodrigo Ramallo (San Jose)

Bolivias chancer ved Copa America: Bolivias chancer ved dette års Copa América virker ganske små. Bet365* tilbyder odds 34 på Bolivia til at vinde, og vurderer dem til at være et af de svageste hold.

Spil på Bolivias kampe under Copa América >>*

VenezuelaVenezuela (Gruppe A)
Bedste resultat i Copa America: Nr. 4 (2011)
Seneste resultat i Copa America: Elimineret i kvartfinalen (2016)

Venezuela har over de seneste år udviklet sig godt som landshold, da de har fået spillere rundt i europæiske klubber. De glippede VM-kvalifikation helt i 2017, men holdets kvalitet var til mere. I Copa America 2016 røg de ud til Argentina, men vandt i gruppespillet over Uruguay og spillede også 1-1 med Mexico. Tilbage i marts 2019 der slog de også Argentina 1-3 i en træningskamp, hvilket var en yderst flot præstation.

Holdet byder på flere interessante spillere som; Salomón Rondón fra Newcastle, Josef Martinez - en af MLSs bedste spillere, Tómas Rincón fra Torino og Sergio Córdova fra Augsburg. Holdet er styret af Rafael Dudamel, som har stået i spidsen for dem siden 2016.

Største profil: Salomón Rondón
Bud på straffesparksskytte: Rondón/Martinez

Venuzuelas trup:

Målmænd:Wuilker Farinez (Millonarios), Rafael Romo (Apoel), Joel Graterol (Zamora)

Forsvar: Roberto Roseael (Espanyol), Mikel Villanueva (Gimnastic), Rolf Feltscher (LA Galaxy), Jhon Chancellor (Al-Ahli), Yordan Osorio (Guimaraes), Ronald Hernandez (Stabæk), Luis Mago (Palestino)

Midtbane: Tomas Rincon (Torino), Luis Manuel Seijas (Santa Fe), Arquimedes Figuera (Deportivo La Guaira), Jhon Murillo (Tondela), Darwin Machis (Cadiz), Juanpi (Huesca), Junior Moreno (D.C. United), Yangel Herrera (Huesca), Jefferson Savarino (Real Salt Lake), Yeferson Soteldo

Angreb: Salomon Rondon (Newcastle United), Josef Martinez (Atlanta United), Fernando Aristeguieta)

(Opdatering d. 17/6 Adalberto Penaranda (Watford) er udgået med en skade, ind er Yeferson Soteldo kommet)

Venezuelas chancer ved Copa America: Bookmakerne tror ikke på Venezuela i dette års Copa América, da de tilbyder odds 26 på dem som vinder. Det gør dem til en af de større underdogs i turneringen. Chancerne mellem Peru og Venezuela bør dog måske være mere lige end antaget. I 2019 vandt de over Argentina, i 2018 tabte de 1-2 til Columbia på et mål i overtiden, VM-kvalifikationen i 2017 spillede de uafgjort med Uruguay hjemme, uafgjort mod Argentina ude og uafgjort med Colombia hjemme. Deres resultater har altså været ganske fornuftige, i de kampe hvor de har kunnet stille sig tilbage og slå på omstillinger. Se eventuelt tippet på Venezuela - Peru.

Spil på Venezuelas kampe under Copa América >>*

PeruPeru (Gruppe A)
Bedste resultat i Copa America: Nr. 1 (1939, 1975)
Seneste resultat i Copa America: Elimineret i kvartfinalen (2016)

Peru vurderes til at være blandt de 6 bedste hold i dette års Copa América, måske oven på deres kvalifikation til VM. De ligger også til på en flot 21. plads på Verdensranglisten. Deres seneste resultater har ikke just været fantastiske, da de i venskabskampene har tabt til; El Salvador, Costa Rica og Ecuador. Alle hold der bør forventes, at de vil skulle slå. I Danmark kender vi mest af alt Peru, for deres kamp mod Danmark under VM 2018 og den tidligere AaB spiller Edison Flores.

Holdet besidder flere profiler deriblandt; Cueva, Flores, Farfan, Carrillo og den negativt omtalte Paolo Guerrero. Netop Guerrero vendte i marts 2019 tilbage fra hans lange dopingkarantæne, og kan komme i spil til dette års Copa América på trods af hans lange fravær. Flere af profilerne fra Peru, er dog på vej nedad i deres karriere og holdet er måske ikke ved samme styrke som før set? Se eventuelt tippet på Venezuela vs. Peru.

Største profil: Jefferson Farfan
Bud på straffesparksskytte: Guerrero/Cueva

Perus trup:

Målmænd: Pedro Gallese (Alianza Lima), Carlos Caceda (Melgar), Patricio Alvarez (Sporting Cristal)

Forsvar: Carlos Zambrano (Basel), Aldo Corzo (Universatario), Anderson Santamaria (Atlas), Miguel Araujo (Talleras), Miguel Trauco (Flamengo), Luis Abram (Velez), Luis Advincula (Rayo Vallecano), Alexander Callens (New York City)

Midtbane: Paolo Hurtado (Konyaspor), Christian Cueva (Santos), Renato Tapia (Willem II), Jesus Pretell (Sporting Cristal), Yoshimar Yotun (Cruz Azul), Edison Flores (Morelia), Christofer Gonzales (Sporting Cristal)

Angreb: Paulo Guerrero (Internacional), Jefferson Farfan (Lokomotiv Moscow), Raul Ruidiaz (Seattle Sounders), Andy Polo (Portland Timbers), Andre Carrillo (Al-Hilal)

Perus chancer ved Copa America:
Peru ser ud til at blive tildelt fornuftige chancer for at gå videre, for selvom der i skrivende stund ikke er udbudt odds på videre avancement fra puljen, så vurderes de til at være det andet bedste hold i gruppen, hvis man kigger på vinderodds. Undertegnede deler dog ikke helt samme synspunkt, og ser ikke Peru som et hold der når langt i dette års Copa América. Der afventes vinderspil for hvor langt Peru går i denne turnering.

Spil på Perus kampe under Copa América >>*

Odds på Copa America 2019

Gruppe B: Argentina, Colombia, Paraguay og Qatar

ArgentinaArgentina (Gruppe B)
Bedste resultat i Copa America: Nr. 1 (1921, 1925, 1927, 1929, 1937, 1941, 1945, 1946, 1947, 1955, 1957, 1959, 1991, 1993)
Seneste resultat i Copa America: Nr. 2 (2016)

Argentina er et af de største landshold i Sydamerika, og har opfostret excelente fodboldspillere gennem tiderne. De har vundet Copa América anden flest gange, men har været uden succes siden deres seneste titel i 1993. Faktisk har det argentinske landshold, haft store problemer i de seneste år. Truppen sprudler med kvalitet, men spillet har ikke fungeret på et optimalt plan. Der er ledt og søgt med ild og fagter efter en passende landstræner, men søgningen ser fortsat ud til at være i gang. Den nuværende træner er Scaloni, som ikke har den store træner erfaring. Han overtog for Sampaoli, der havde store problemer med at holde styr på truppen. Den interne uro i den argentinske trup, ser på nuværende tid ud til at være på standby. Konstellationen mellem Dybala og Messi, ser dog fortsat ikke ud til at være en mulighed - ej heller under Scaloni.

Argentina røg ud til Frankrig i ⅛-delsfinalen under VM, der blev leveret en fornuftig offensiv præstation, men defensivt blev holdet splittet ad. Lige netop defensiven er et aspekt Scaloni skal have styr på op til denne turnering, da man ikke har sine bedste spillere i forsvaret.

Offensivt er der dog en perlerække af superstjerner, som tæller verdens måske bedste spiller, Lionel Messi samt; Dybala (Juventus), Higuain (Chelsea), Di Maria (PSG), Icardi (Inter) og Luataro Martinez (Inter). Det bliver altså ikke i offensiven, Scaloni kommer til at mangle kvalitet. Spørgsmålet er dog om den uerfarne træner, kan sammensætte en startellever, som både har plads til egoerne, skaber balance og defensiv stabilitet.

Argentina har i de to seneste turneringer været i finalen, og begge gange er de blevet tabt til Chile i straffespark. De argentinske fans hungrer efter noget succes til landsholdet, og er ikke blege for at vise deres utilfredshed.

Største profil: Lionel Messi
Bud på straffesparksskytte: Lionel Messi

Argentinas trup:

Målmænd: Andrada (Boca), Armani (River), Marchesín (América)

Forsvar: Saravia (Racing), Foyth (Tottenham), Otamendi (Man City), Pezzella (Fiorentina), Funes Mori (Villarreal), Tagliafico (Ajax), Casco (River), Acuña (Sporting)

Midtbane: Guido Pizzaro (Tigres), Guido Rodriguez (América), Paredes (PSG), Lo Celso (Betis), Pereyra (Watford), De Paul (Udinese), Di Maria (PSG)

Angreb: Messi (Barcelona), Agüero (City), Lautaro (Inter), Matías Suárez (River), Dybala (Juventus)

(Opdatering d. 17/6: Esteban Andrada er røget ud med en skade, ind er Juan Musso fra Udinese kommet)

Argentinas chancer ved Copa America: Argentina har en fantastisk trup, og kigges der blot på papiret, så bør de naturligvis være blandt de to største favoritter. Truppen har alle muligheder for at nå langt i denne turnering, men det kræver en træner som kan sætte sig igennem og en trup, der er i harmoni. Bet365* har Argentina som anden største favorit, og tilbyder odds 5 på dem. Vurdere man Argentina til at have over 20% chance for at vinde? Så er der værdi at hente.

Spil på Argentina som Copa América-vinder >>*

ColombiaColombia (Gruppe B)
Bedste resultat i Copa America: Nr. 1 (2001)
Seneste resultat i Copa America: Nr. 4 (2016)

Colombia har i de seneste mange år, været anerkendt som et af de bedste hold i Sydamerika. Under VM i 2014 viste de prøver på hvor fantastiske spillere, der besidder et colombiansk pas. Specielt en spiller kom på alles læber under VM 2014 - James Rodriguez. Den skudstærke Bayern spiller, tog fodboldverden med storm, da han scorede fantastiske mål under slutrunden. Det resulterede også i et skifte til Real Madrid fra Monaco efter slutrunden. Det var dog ikke kun James, som havde et fantastisk VM. Den hårdtarbejdende kant Juan Cuadrado, imponerede med hans mange løb og store fightervilje. Det resulterede for ham i et skifte fra Fiorentina til Chelsea. Målmanden David Opsina stod en flot slutrunde, så han blev hentet til Arsenal fra Nice. Efter succesen i 2014 hvor man dog måtte se sig slået ud af Brasilien i kvartfinalen, var der store forventninger til Colombia under VM 2018. Colombia røg da også videre fra gruppen, men røg ud til England. Der var ikke den samme wow-faktor over colombianerne, og de ulmede heller ikke af fodboldglæde som man så i 2014.

Colombia besluttede at stoppe samarbejdet med José Pékerman efter skuffelsen under VM 2014, det nye valg faldt på den portugisiske træner Carlos Queiroz. Queiroz har haft imponeret som træner for Iran, men skal nu omstille sig til en helt anden kvalitet og forventning til flot offensiv fodbold.

Den colombianske trup besidder stor kvalitet, både offensivt og defensivt. Forskellen fra 2014 til 2018 var både positiv og negativ. Defensiven vidnede om større kvalitet i 2014, mens offensiven ikke var lige så sprudlende. Yerry Mina og Davidson Sanchez imponerede under VM 2018, og de bør danne en stærk akse til defensiven under Copa América. Offensivt er der flere gode muligheder, heriblandt den rutinerede Falcao fra Monaco, Luis Muriel fra Fiorentina, James fra Bayern og Cuadrado fra Juventus. Det nyeste skud på stammen er dog den 28-årige angriber Duvan Zapata fra Atalanta, som har taget Serie A med storm i år med 21 mål i 33 kampe.

Største profil: James Rodriguez
Bud på straffesparksskytte: Falcao

Colombias trup:

Målmænd: David Opsina (Napoli), Camilo Vargas (Deportivo Cali), Alvaro Montero (Deportes Tolima)

Forsvar: Cristian Zapata (AC Milan), Santiago Arias (Atletico Madrid), Davinson Sanchez (Tottenham), Yerry Mina (Everton), Stefan Medina (Monterrey), William Tesillo (Leon), Cristian Borja (Sporting) Jhon Lucumi (Genk)

Midtbane: Juan Cuadrado (Juventus), James Rodriguez (Bayern München), Edwin Cardona (Pachuca), Wilmar Barrios (Zenit Sankt Petersborg), Mateus Uribe (America), Jefferson Lerma (Bournemouth), Gustavo Cuellar (Flamengo)

Angreb: Radamel Falcao (Monaco), Luis Muriel (Sevilla - skadet), Roger Martinez (America), Duvan Zapata (Atalanta), Luiz Diaz (Junior)

Colombias chancer ved Copa America: Colombia kunne bestemt have fornuftige chancer til dette års Copa América, det er en turnering man meget gerne vil vinde og kvaliteten er der. Spørgsmålet er om den nye træner Carlos Queiroz, har haft tid nok til at sætte sit præg på holdet. Han kommer fra 8 år i trænersædet for Iran, som ikke er af samme størrelse som Colombia. Queiroz har stået i spidsen for holdet i 2 kampe mod Japan og Sydkorea, ingen af disse to kampe har vidnet om et hold der vil udrette store ting til den kommende slutrunde.

Spil på Colombia som Copa América-vinder >>*

ParaguayParaguay (Gruppe B)
Bedste resultat i Copa America: Nr. 1 (1953, 1979)
Seneste resultat i Copa America: Elimineret i gruppespillet (2016)

Paraguay også kendt som Albirroja, blev mest af alt kendt for deres præstationer under VM 2010. De gik ind til slutrunden med et defensivt mindset, og en vilje om at kæmpe til det sidste. I deres pulje gik de videre som etter, og spillede heriblandt uafgjort mod kæmperne fra Italien. 1/16-dels finalen blev spillet mod Japan, her vandt Paraguay efter straffespark. ⅛-delsfinalen, som var det længste Paraguay nogensinde var nået til en VM slutrunde, tabte de 1-0 til Spanien der senere også blev verdensmestre. Året efter drog de til Copa América, med tæt på det samme hold. Det blev til en stor succes, da de gik hele vejen til finalen og slog Brasilien ud på deres vej. Finalen blev dog tabt 3-0 til Uruguay, som skulle vise sig at være enden på en æra.

Siden Copa América 2011 var det nedad bakke for Albirroja. VM kvalifikationen til VM 2014 blev de sidst, og der skulle gå hele 4 år før den næste Copa América turnering fandt sted. Endnu en gang overraskede Paraguay dog, ved at gå videre fra puljen med Argentina, Uruguay og Jamaica. Dernæst slog de Brasilien ud i kvartfinalen, men tabte dog hele 6-1 til Argentina i semifinalen.
Paraguay har siden VM-kvalifikationen til VM 2018 skiftet træner flere gange, men valget til Copa América slutrunden er faldet på Eduardo Berizzo. Berizzo har blandt andet været træner for Athletic Bilbao, Sevilla og assistenttræner for Chile. Berizzo forsøgte både i Sevilla og Bilbao at implementere, en højt pressende og aggressiv spillestil - begge steder dog uden succes. Hans spillestil er meget direkte, hvilket passer Paraguay godt. Defensive stabilitet og kompakthed som Paraguay har levet af i mange år, vil dog ikke være lige så eksisterende længere.

Paraguays landshold er ikke synderligt profil fyldt, men de har da spillere som Miguel Almiron, Oscar Romero og Antonio Sanabria, der alle kan skabe noget på egen hånd.

Største profil: Miguel Almiron - tvivlsom til denne turneringen.
Bud på straffesparksskytte: Almiron/Romero

Paraguays trup:

Målmænd: Antony Silva (Huracan), Junior Fernandez (Botafogo), Alfredo Aguilar (Olimpia)

Forsvar: Ivan Piris (Libertad), Gustavo Gomez (Palmeiras), Fabian Bulbuena (West Ham), Bruno Valdez (America), Santiago Arzamendia (Cerro Porteno), Junior Alonso (Boca Juniors), Juan Escobar (Cerro Porteno), Ivan Torres (Olimpia)

Midtbane: Joan Rodrigo Rojas (Olimpia), Matias Rojas (Defensa y Justica), Celso Ortiz (Monterrey), Hernan Perez (Espanyol), Richard Ortiz (Olimpia), Miguel Almiron (Newcastle United)

Angreb: Juan Iturbe (UNAM), Oscar Cardozo (Libertad), Derlis Gonzalez (Santos), Federico Santander (Bologna), Cecilio Dominguez (Independiente), Oscar Romero (Shanghai Shenhua)

Paraguays chancer ved Copa America: Ser man tilbage på Paraguyas præstationer gennem tiderne, så har de ikke krævet meget spillermateriale for at opnå store ting. Kollektivet på holdet har båret dem fremad, og den fælles forståelse for den defensive organisation har været vigtigst. De skal dog under den nye træner, til at spille på en anderledes måde. Et hold der spiller med højt pres, skal være trænet godt i det og træner Berizzo har ikke haft lang tid med holdet. Paraguays chancer for at nå langt i dette års Copa América virker små.

Spil på Paraguays kampe under Copa América >>*

QatarQatar (Gruppe B)
Bedste resultat i Copa America: Ikke deltaget i turneringen før
Seneste resultat i Copa America: #

Qatar er inviteret som det første arabiske hold, til at deltage i Copa América. Værterne til det kommende VM i 2022, vil benytte dette som en opvarmning, til at prøve og bide skeer med nogle af de bedste hold i verden. Qatar er samtidig også det mest ukendte hold til dette års Copa América, da de ikke har deltaget i nogen større turneringer før.

De fik dog deres store gennembrud, ved dette års Asian Cup 2019. Her deltog de for første gang, og endte med at vinde turneringen med en finalesejr over Japan. Holdet består primært af spillere fra de arabiske ligaer og den bedste liga i Qatar. Holdet bliver coachet af Félix Sánchez, som er blevet oplært i Barcelona, hvor han var akademi træner i en lang årrække. Under Asian Cup så man også hvordan Qatar ihærdigt prøvede at have bolden og styre kampen mest muligt, på trods af den manglende kvalitet i truppen.

Det er begrænset med kendskabet til profilerne i Qatars trup, men spillere som Akram Afif, Al Haydos og Ali Almoez viste alle gode offensive kvaliteter, og en flot forståelse for spillet under Asian Cup.

Største profil: Al Haydos
Bud på straffesparksskytte: Akram Afif

Qatars trup:

Målmænd: Saad Al Sheeb (Al-Sadd), Yousef Hassan (Al-Gharafa), Mohammed Al-Bakri (Al-Khor)

Forsvar: Ro-Ro (Al-Sadd), Abdelkarim Hassan (Al-Sadd), Tarek Salman (Al-Sadd), Hamed Ismail (Al-Sadd), Taneem Al-Muhaza (Al-Gharafa), Bassam Al-Rawi (Al-Duhail), Al-Mahdi Ali Mukthar (Al-Gahrafa), Assim Madio (Al-Gharafa)

Midtbane: Ahmed Fatehi (Al-Arabi), Abdulaziz Hatem (Al-Gharafa), Abdullah Al-Ahrak (Al-Duhail), Karim Boudiaf (Al-Duhail), Salem Al-Hajri (Al-Sadd), Boualem Khoukhi (Al-Sadd), Ahmed Moein (Qatar SC), Ali Afif (Al-Duhail)

Angreb: Ahmed Alaaeldin (Al-Gharafa), Hassan Al-Haydos (Al-Sadd), Akram Afif (Al-Sadd), Almoez Ali (Al-Duhail)

Qatars chancer ved Copa America: Qatar bliver vurderet af bookmakerne som det absolut dårligste hold, da de giver 81 gange pengene igen for at vinde turneringen. Målet for Qatar er sandsynligvis heller ikke at gå hele vejen, men at teste dem selv mod nogle af de bedste hold. Præstationen under Asian Cup var en stor sensation, da ingen her heller havde givet dem de store chancer. Kvaliteten til Copa América er dog større end til Asian Cup, og Qatar kunne godt gå hen og få det svært.

Spil på Qatars kampe under Copa América >>*

Odds på Copa America 2019

Gruppe C: Uruguay, Ecuador, Japan og Chile

UruguayUruguay (Gruppe C)
Bedste resultat i Copa America: Nr. 1 (1916, 1917, 1920, 1923, 1924, 1926, 1935, 1942, 1956, 1959, 1967, 1983, 1987, 1995, 2011)
Seneste resultat i Copa America: Elimineret i gruppespillet (2016)

Det sidste Copa América blev en slem skuffelse for La Celeste, som røg ud i en forholdsvis nem pulje. Copa Américas mest vindende hold i historien, skal forsøge om de kan rette op på sidste års skuffelse, ved at hive endnu et trofæ med hjem. Sidst Uruguay vandt en Copa América titel var i 2011, dengang blev holdet båret frem af spillere som; Diego Lugano, Diego Forlan, Maxi Pereira og Egidio Arévalo. Der har dog været et generationsskifte siden da, og de har potentialet til at vise sig mindst lige så værdige.

Uruguay holdet til Copa América 2019 vil bestemt ikke være uden profiler, faktisk vil der muligvis være endnu flere om buddet til at være profiler end før set. Kigger man på defensiven, så er Uruguay rigtig godt besat, hvilket også blev set under VM 2018. Målmandsposten er besat af Fernando Muslera, der også stod under Copa América i 2011. Midtstopperparret Diego Godin og Jose Gimenez, har vist et fantastisk samarbejde, som de også har fået bygget op sammen i Atletico Madrid. Backsne kan muligvis blive et af de svagere led. Diego Laxalt gjorde det godt under VM, men har siden da haft svært ved at bide sig fast i A.C. Milan. Martin Caceres blev solgt til Juventus i vinters, men har døjet med skader og har ikke spillet mange kamp i år. Midtbanen er godt besat med profiler fra store europæiske klubber, mens angrebet kan bestå af Luis Suarez og Edison Cavani. Uruguay truppen er bred, og indeholder en masse kvalitet.

Træneren er fortsat Óscar Tabárez, som har stået i spidsen for La Celeste siden 2006. Den 72-årige træner går ud fra en solid defensiv, som skal danne rammerne for holdet. Før i tiden var Uruguay et udelukkende fysisk baseret hold, men som flere og flere dygtige tekniske spillere er kommet til, så kan de også spille med de store hold. Tabárez har i flere omgange vist sig, som en glimrende turnerings-knockout træner. i 2010 under VM i Sydafrika, hvor de endte på en flot 4. plads.

Største profil: Luis Suarez
Bud på straffesparksskytte: Luis Suarez

Uruguays trup:

Målmænd: Fernando Muslera (Galatasaray), Martin Campana (Interpendiente), Martin Silva (Libertad)

Forsvar: Jose Gimenez (Atletico Madrid), Diego Godin (Atletico Madrid), Giovanni Gonzalez (Penarol), Marcelo Sarrachi (RB Leipzig) Diego Laxalt (AC Milan), Sebastian Coates (Sporting), Martin Caceras (Juventus)

Midtbane: Matias Vecino (Inter), Rodrigo Bentancur (Juventus), Nicolas Lodeiro (Seattle Sounders), Nahitan Nandez (Boca Juniors ), Giogian De Arrascaeta (Flamengo), Lucas Torreira (Arsenal), Federico Valverde (Real Madrid), Gaston Pereiro (PSV)

Angreb: Luis Suarez (Barcelona), Cristhian Stuani (Girona), Maxi Gomez (Celta Vigo), Jonathan Rodriguez (Cruz Azul), Edison Cavani (PSG)

Uruguays chancer ved Copa America: Uruguay har en dygtig træner og en stærk trup, og de bør ses som en bejler/darkhorse til at gå hele vejen. De har en god historie i denne turnering, samt flere spillere der har prøvet det før og som også har vundet turneringen før. Deres vej til finalen kunne være værre end den er, og tror man Uruguay går videre som nr. 1, så møder de først rigtig stor modstand i semifinalen mod eventuelt Argentina eller Colombia.

Se eventuelt tippet på Uruguay.

Spil på Uruguay som Copa América-vinder >>*

EcuadorEcuador (Gruppe C)
Bedste resultat i Copa America: Nr. 4 (1959,1993)
Seneste resultat i Copa America: Elimineret i kvartfinalen (2016)

Ecuador har som landshold udviklet sig til det positive igennem de sidste år, det kom tydelighed da de kvalificerede sig til VM 2014, og gik videre i Copa América 2016 blandt andet foran mægtige Brasilien. De viste stor defensiv klasse, da de spillede 0-0 mod Brasilien og holdte det offensivt ellers stærke hold fra de helt store chancer. De måtte dog se sig slået ud i kvartfinalen, i en drabelig kamp med flere røde kort mod USA. Også under VM 2014 viste Ecuador flotte defensive præstationer, da de i gruppespillet spillede 0-0 mod stormagten Frankrig.

Der er dog sket meget siden VM 2014, der er blandt andet kommet ny træner, men Ecuador er samtidig også i gang med lidt af et generationsskifte. Spillere som Noboa, Minda, Erazo, Guagua, A. Valencia og Avoyi har alle set deres bedre dage, og nye kræfter er ved at blive spillet ind. De nye spillere har primært deres rødder i MLS, eller en af de andre sydamerikanske ligaer. Der bliver dog stadig forsøgt at holde fast i nogle af de gamle rutinerede spillere, men de er ikke ved fortidens styrke. Flere af de tidligere bærende spillere, vil få svært ved at følge med de mange teknisk dygtige hold. Det nye kuld har potentiale, men virker til stadig at skulle udvikle sig.

Den nye træner Hernán Dario Gómez kommer fra 4 år i Panama, hvor han var vant til at spille en pragmatisk form for fodbold. En spillestil han sandsynligvis også bliver nødt til at skulle praktisere under denne slutrunde.

Største profil: Enner Valencia
Bud på straffesparksskytte: Enner Valencia

Ecuadors trup:

Målmænd: Alexander Domínguez (Vélez Sarsfield), Pedro Ortíz (Delfín), Máximo Banguera (Barcelona ECU)

Forsvar: Arturo Mina (Yeni Malatyaspor), Robert Arboleda (São Paulo), Pedro Pablo Velasco (Barcelona ECU), Cristian Ramírez (Krasnodar), Xavier Arreaga (Seattle Sounders), José Quintero (LDU Quito), Beder Caicedo (Barcelona ECU), Gabriel Achilier (Monarcas Morelia)

Midtbane: Romario Ibarra (Minnesota United), Renato Ibarra (América), Carlos Gruezo (Dallas), Ayrton Preciado (Santos Laguna), Jefferson Intriago (LDU Quito), Antonio Valencia (Manchester United), Jefferson Orejuela (LDU Quito), Andrés Chicaiza (LDU Quito), Jhegson Méndez (Orlando City)

Angreb: Carlos Garcés (Delfín), Ángel Mena (León), Enner Valencia (Tigres UANL)

Ecuadors chancer ved Copa America: Ecuador er havnet i en svær pulje med Uruguay, Chile og Japan. Alle 3 hold der virker stærkere på papiret, og stærkere som en nuværende trup. Ecuador skal forsøge om de kan sætte deres lid til en stærk defensiv kerne, og så blot forsøge at hente en smal sejr. Det ser dog svært ud for Ecuador, der vil overraske hvis de kommer videre fra puljen.

Spil på Ecuadors kampe under Copa América >>*

JapanJapan (Gruppe C)
Bedste resultat i Copa America: Elimineret i gruppespillet (1999)
Seneste resultat i Copa America: Elimineret i gruppespillet (1999)

Se eventuelt tippet på Japans første kamp

Japan vil være det andet inviterede hold i dette års Copa América, men dette er deres anden deltagelse i turneringen. De deltog nemlig også i 1999, der dog blev en kort fornøjelse for det asiatiske hold. Japan blev også inviteret til turneringen i 2011 og accepterede, men blev nødsaget til at melde afbud grundet en naturkatastrofe i Tohoku.

Japan er blandt de mest succesfulde hold i Asian, og har deltaget ved de 6 seneste VM-slutrunder. Senest gik de videre under VM 2018, i en ellers svær pulje mod Senegal, Polen og Colombia. ⅛-delsfinalen blev dog endedestinationen Belgien sendte dem ud 3-2. Det japanske hold besidder dog flere dygtige spillere, som har deres adresser på kendte europæiske hold. Derudover er den japanske liga også i stor udvikling, da der kommer flere og flere store navne til.

De nuværende træner Hajime Moriyasu var under VM 2018 assistenttræner for Akira Nishino, som besluttede at stoppe efter VM. Han er ligeledes træner for U-23 landsholdet, som ser frem til OL 2020. Efter VM blev det besluttet, at Moriyasu ville overtage Nishinos rolle og derfor både agere U-23 træner og landstræner. Moriyasu var tidligere træner for J-League holdet Hiroshima, hvor han vandt det japanske mesterskab 3 gange. Moriyasus første turnering med Japan, var Asian Cup 2019. Det så ud til at gå strålende helt indtil finalen, hvor Qatar satte favoritter til vægs med 1-3. En stor skuffelse blandt de japanske fans.

Japan besidder flere kendte navne, men det største af dem alle er muligvis den tidligere Dortmund spiller Shinji Kagawa. Den offensive midtbanespiller, har i mange år været en stor profil i Japan og er fortsat et fast del af holdet. Udover Kagawa er Shoya Nakajimo, som var en profil i Portugal for Portimonense, samt Hasebe der fortsat er fast spiller i Frankfurt. Hasebe har dog ikke spillet for landsholdet siden VM 2018, og kan ud til at blive udskiftet med en yngre model. Keisuka Honda som mange danskere sikkert vil kunne huske fra VM i Sydafrika, var også en del af truppen under VM 2018, men har heller ikke spillet siden Moriyasu tog over.

(Opdatering d. 27 maj) Japan har udtaget et meget ungt hold, muligvis fordi træneren vil se folk an til OL. Stort set alle de unge rutinerede spillere er altså blevet udeladt - en meget svag Japan trup på papiret.

Største profil: Shinji Kagawa - ikke udtaget (Shinji Okazaki)
Bud på straffesparksskytte: Shinji Oksazaki

Japans trup:

Målmænd: Eiji Kawashima (Strasbourg), Ryosuke Kojima (Oita Trinita), Keisuke Osako (Sanfrecce Hiroshima)

Forsvar: Takehiro Tomiyasu (Sint-Truiden), Naomichi Ueda (Cercle Brugge), Yugo Tatsuta (Shimizu S-Pulse), Tomoki Iwata (Oita Trinita), Ko Itakura (Groningen), Daiki Sugioka (Shonan Bellmare), Teruki Hara (Sagan Tosu), Daiki Suga (Hokkaido Consadole Sapporo)

Midtbane: Gaku Shibasaki (Getafe), Shoya Nakajima (Al-Duhail), Yuta Nakayama (PEC Zwolle), Takefusa Kubo (FC Tokyo), Tatsuya Ito (Hamburger SV), Koji Miyoshi (Yokohama F. Marinos), Kota Watanabe (Tokyo Verdy), Hiroki Abe (Kashima Antlers), Taishi Matsumoto (Sanfrecce Hiroshima)

Angreb: Shinji Okazaki (Leicester City), Daizen Maeda (Matsumoto Yamaga), Ayase Ueda (Hosei University)

Japans chancer ved Copa America: Japan spås ikke de store chancer under denne turnering, måske grundet deres manglende historie og hjerte for turneringen. Japan vurderes f.eks. til at være et betydeligt dårligere hold end Chile, da de er åbnet i 4,75 i den første kamp mod Chile. Japan har dog muligheden for at sende en spændende trup afsted, spørgsmålet er blot hvorvidt Moriyasi hellere vil bruge nogle af de spillere, som han måske kan bruge under OL 2020. Japan har op til Copa América spillet imod to sydamerikanske hold, Bolivia og Colombia. Et 0-1 nederlag til Colombia og en 1-0 sejr over Bolivia. Det bør dog forventes at de skal slå et hold som Bolivia, hvis de skal gøre sig forhåbninger om videre avancement i denne turnering.

Spil på Japans kampe under Copa América >>*

ChileChile (Gruppe C)
Bedste resultat i Copa America: Nr. 1 (2015, 2016)
Seneste resultat i Copa America: Vindere (2016)

Se eventuelt tippet på Chiles første kamp

Chile har været det mest succesfulde Copa América hold i de seneste år, da de har vundet turnering de to sidste gange det er blevet afholdt. Senest vandt i de i 2016, et år der blandt andet blev kendt for den enorme 0-7 sejr over Mexico i kvartfinalen. I 2015 var det med den tidligere Argentina træner Sampaoli i roret. Dengang blev Chile kendt for deres meget aggressive pres, der medførte mandsopdækning og helbanepres. En anderledes form for fodbold, som dog slog igennem og førte dem hele vejen til finalen. I 2016 kom Juan Antonio Pizzi til, som skruede en anelse ned for det aggressive pres, men beholdte lysten til at have bolden og spille offensivt. Chile spillede en flot offensiv turnering i 2016, hvor flere kampe var hårdt domineret af Pizzis tropper.

I 2018 kom den colombianske træner Reinaldo Rivera til, men han overtog et noget andet landshold end hvad Pizzi og Sampaoli havde stået i spidsen for. Under de forhenværende trænere, der sprudlede flere af profilerne af spillelyst, samtidig med de på klubplan var på toppen af deres karriere. Alexis Sanchez som måske har været Chiles bedste spiller gennem en årrække, var på toppen af hans karriere da han i 15/16,16/17 terroriserede Premier League for Arsenal. Arturo Vidal havde spillet fantastisk for Juventus og blev solgt til Bayern München hvor han også startede flot. Charles Aranguiz imponerede i den brasilianske Serie A, og blev efterfølgende solgt til den tyske storklub Bayer Leverkusen, Gary Medel røg til Inter og Claudio Bravo til Barcelona. Alle spillere der toppede deres karriere på det daværende tidspunkt, men som stille og rolig er dykket igen. Chile skuffede også fælt, da de ikke kvalificerede sig til VM 2018, blandt andet pga. nederlag til Bolivia og Paraguay i de sidste kampe.

Største profil: Arturo Vidal/Alexis Sanchez
Bud på straffesparksskytte: Arturo Vidal

Chiles trup:

Målmænd: Gabriel Arias (Racing Club), Brayan Cortés (Colo-Colo), Yerko Urra (Huachipato)

Forsvar: Gary Medel (Beşiktaş), Gonzalo Jara (Estudiantes de la Plata), Mauricio Isla (Fenerbahçe), Jean Beausejour (Universidad de Chile), Paulo Díaz (Al-Ahli Saudi FC), Guillermo Maripán (Deportivo Alavés), Igor Lichnovsky (Cruz Azul), Oscar Opazo (Colo-Colo)

Midtbane: Arturo Vidal (Barcelona), Charles Aránguiz (Bayer Leverkusen), Pedro Pablo Hernandez (Independiente), Erick Pulgar (Bologna), Diego Valdés (Santos Laguna), Esteban Pavez (Colo-Colo)

Angreb: Alexis Sánchez (Manchester United), Eduardo Vargas (Tigres UANL), José Pedro Fuenzalida (Universidad Catolica), Nicolás Castillo (Club América), Júnior Fernándes (Alanyaspor), Ángelo Sagal (Pachuca)

Chiles chancer ved Copa America: Chile står stadig med et stærkt mandskab, som bør have kvaliteterne til som minimum at gå videre fra puljen. Træner Ruedas har dog fortsat kun stået i spidsen for træningskampe, hvor det mildest talt har været en stor skuffelse. Arturo Vidal leverer stadig i Barcelona, men er ikke lige så afgørende som man før har set ham. Hvis Chile skal nå langt, så kræver det at Ruedas på mirakuløs vis får motiveret Alexis Sanchez igen.

Spil på Chile som Copa América-vinder >>*

Stadions i Copa America: Disse steder bliver der spillet

Rio de Janeiro: Estádio do Marcanã (Kapacitet: 74.738)
Belo Horizonte: Estádio Mineirão (Kapacitet: 58.170)
São Paulo: Estádio do Morumbi (Kapacitet: 67.428), Arena Corinthians (Kapacitet: 49.205)
Porte Alegre: Arena do Grêmio (Kapacitet: 55.662)
Salvador: Itaipava Arena Fonte Nova (Kapacitet: 51.900)

Odds på Copa America 2019

>> Optakt til Copa America 2019

>> Kampprogram til Copa America 2019

>> TV guide til Copa America 2019

>> Live stream Copa America 2019

>> Odds på Copa America 2019

>> Grupper/puljer til Copa America 2019

Menu

I sektionen her finder du alt, du skal bruge for at blive fuldstændigt klar til sommerens store fodboldslutrunde, Copa America 2019.

>> Optakt til Copa America 2019

>> Kampprogram til Copa America 2019

>> TV guide til Copa America 2019

>> Live stream Copa America 2019

>> Odds på Copa America 2019

>> Grupper/puljer til Copa America 2019

Bookmakere til Copa America

Reklame.

bet365
888sport
betfair
1
bwin
leovegas
nordicbet
3
betsafe
betfair2
unibet
jetbull
betstars