18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet –  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, med symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening
HomeSpil ansvarligtTest dit spil med Gamalyze

Test dit spil med Gamalyze

Sidst opdateret

Hos SpilXperten anbefaler vi, at du jævnlig tester dine spillevaner og reflekterer over, hvor tit og for hvor meget du spiller. Prøv eksempelvis Gamalyze, en selvtest, der analyserer din beslutningstagning i dit spil. Testen er opbygget som et kortspil og når du har gennemført spillet, får du en individuel risikoprofil og konkrete råd til, hvordan du undgår skadelige spillevaner.

Prøv spillet her:

En selvtest

Gamalyze er en test, der undersøger din måde at træffe beslutninger på, mens du spiller et kort spil. Ud fra dine valg får du en personlig risikoprofil samt konkrete anbefalinger til, hvordan du kan reducere risikoen for at udvikle problematiske spillevaner. Gamalyze er særlig, fordi testen giver et dybdegående indblik i dine beslutninger i forhold til pengespil og kan bruges af alle – både dig, der blot overvejer at begynde at spille, og dig, der har spillet i mange år.

Hvis du allerede spiller om penge, kan du ud over at gennemføre Gamalyze også spørge dig selv følgende tre spørgsmål:

  • Fylder spil meget i din hverdag, og/eller oplever du en stærk og gentagende trang til at spille?
  • Er dine spilleoplevelser ofte forbundet med negative følelser som skam eller fortrydelse?
  • Mister du overblikket over, hvor mange penge du bruger på spil, og/eller har spil haft konsekvenser for din økonomi, dine relationer eller andre vigtige områder af dit liv?

Hvis du kan svare ja til ét eller flere af disse spørgsmål, kan det være en god idé at tale med nogen om dine spillevaner. Du kan anonymt og gratis kontakte StopSpillet på 70 22 28 25 – også hvis du er usikker eller blot ønsker en uforpligtende samtale om dit forhold til spil.

Læs mere om, hvor du kan få hjælp her og vi har også her beskrevet, hvordan du bedst arbejder med time management i dit online spil.