We Know Betting – Ny kampagne fra bet365
Da Premier League-åbningskampen mellem Arsenal og Coventry blev sparket i gang, løb bet365 We Know Betting-kampagnen samtidig over skærmen i de britiske hjem. Vi har taget et nærmere kig på det nye bet365 We Know Betting-slogan, og hvad det betyder.

Hvad betyder bet365 We Know Betting?
Det storstilede bet365 We Know Betting markerer et stort skifte i bet365-koncernen. I mere end 25 år har bet365 nemlig markeret sig under sloganet “Never Ordinary” (aldrig ordinær red.). Derfor er der altså tale om noget af en begivenhed, når et brand af bet365’s størrelse beslutter sig for at sadle om og prøve noget nyt!
Men hvad betyder We Know Betting – direkte oversat “Vi forstår os på betting” – så? Ja, som bet365 selv forklarer, så skal det ikke forstås som udtryk for bedrevidenhed eller arrogance.
I stedet ønsker bet365 at signalere til omverdenen og selvfølgelig først og fremmest sine kunder, at de med mere end 25 års erfaring med online betting på bagen ikke blot er det nok største bettingbrand på jorden; de er også blandt de mest erfarne overhovedet.
Og den vigtigste pointe i bet365’s We Know Betting slogan er, at denne erfaring kommer du og jeg som kunde til gode. For hvem er bedre klædt på til at kende behovet hos entusiastiske sportsbettere end netop entusiastiske sportsbettere, som tilfældigvis arbejder med online sportsbetting til daglig? Korrekt, det er betting-entusiasterne selv.
Det er her, man forstår vigtigheden af at have et tilstrækkeligt udbud af live betting. Det er her, man udvikler fede ekstrafunktioner som bet builderen, hvor man kan sammensætte sine egne væddemål med et utal af forskellige udfald.
Det er her, man tilbyder gratis streaming af mere end 600.000 sportsbegivenheder hvert eneste år. Og så er det her, man altid er konkurrencedygtig, når det gælder at præsentere de højeste odds og dermed bedste priser til sine kunder. Eller kort fortalt – they know betting.
Se nedenfor den kampagnevideo som bet365 har forberedt for det engelske marked:
En kampagne skudt fra land i Danmark og Storbritannien
Set med danske briller er der en særlig grund til at holde øje med bet365’s We Know Betting kampagne.
Den blev skudt i gang med reklamefilmen “Reasons”, som med et historisk vue over de sidste 25 år skildrer 25 grunde til, at bet365 er den førende online spiludbyder.
Reklamefilmen blev nemlig kun rullet ud i to lande til at starte med, og foruden England, hvor bet365 er stiftet og har hovedsæde, fik Danmark såmænd æren af at være det andet land, hvor We Know Betting-kampagnen debuterede. Det er planen, at bet365 ruller kampagnen ud på det resterende europæiske marked og dernæst resten af sit globale marked i de kommende måneder.
Udover fokusset på, hvordan bet365’s ekspertise kommer kunderne til gavn, står bet365 We Know Betting også på et andet vigtigt ben, nemlig vigtigheden af at spille ansvarligt under sloganet PLAY SAFE (spil ansvarligt), som bet365 forklarer vil være en del af alle deres markedsføringskampagner.
(Online) betting er populært som aldrig før, og med den stigende popularitet bliver ludomani desværre også et stadigt større problem for flere og flere. Derfor ser man heldigvis flere og flere online bookmakere og casinoer lancere tiltag for spil under ansvar. Det sker i tæt samarbejde med Spillemyndigheden og er et krav til spiludbydere, der opererer på det danske marked.
Nogle spiludbydere går skridtet videre og tilføjer flere tiltag og sætter mere fokus på problemet, end myndighederne kræver. Og det kan altså se ud som om, at bet365 er en af de spiludbydere, der gør netop det.
Det er opmuntrende, når virksomhederne tager den slags ansvar, og derfor er det positivt, at også bet365 forpligter sig på dette område.
Hvor kommer bet365 We Know Betting til at køre
We Know Betting blev som nævnt rullet ud på tv, da sæson 26/27 blev sparket i gang i den engelske Premier League. Men med så massiv en kampagne holder bet365 sig selvfølgelig ikke til blot det ene medie.
I stedet lyder det fra bet365, at deres nye slogan rulles ud på samtlige platforme, som bet365 opererer på. Det betyder, at sloganet også kommer til at figurere på deres digitale kanaler såsom bet365 appen, på deres hjemmeside, på bet365’s sociale medier, på print, igennem deres sponsoraftaler og med bet365’s partnere og igennem deres kommunikation med selskabets kunder.
Vi skal altså nok komme til at se meget mere til We Know Betting og mange videreudviklinger på sloganet, der med garanti kommer til at rulle ud i de kommende måneder og år.
Det siger bet365 selv om deres nye slogan
Ifølge de ledende personer bag bet365’s nye slogan er kampagnen blevet til i Prag i samarbejde med medievirksomheden Unit Sofa. Derefter blev den lanceret på det britiske marked i samarbejde med en anden medievirksomhed, Republic of Media.
I forbindelse med lanceringen forklarer bet365’s globale marketingansvarlige, Alex Sefton, hvad man har ønsket at signalere med det nye slogan: “Hos bet365 har vi aldrig været kendt for at stå stille. “We Know Betting” afspejler de 25 år, som vi har brugt på at perfektionere, hvordan vi gør tingene, og – vigtigere endnu – hvordan vi bruger vores viden til at skabe den bedst tænkelige oplevelse for vores brugere.”
Selve videoen ‘Reasons’ er blevet til i samarbejde med Drummond Central, og herfra fortæller virksomheden kreative direktør, Kevin Lynn: “Vi ønskede at gøre bet365’s enorme ekspertise håndgribelig og ikke abstrakt. Derfor får hver af de 25 grunde til at vælge bet365 sit helt eget øjeblik på det store lærred. Det er en ny form for storytelling for bet365, men den understøttes af 25 års erfaring med at være de bedste på markedet.”
Vi skal kort fortalt nok få rig lejlighed til at følge med i de mange aspekter af We Know Betting-kampagnen.
Scor en velkomstbonus på op til 1.000 kr.
Scor en velkomstbonus hos bet365 med vores bet365 bonuskode.
- 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil Ansvarligt | Selvudelukkelse via rofus.dk|











