OBS: Bethard er ikke længere aktive i Danmark. Du kan stadig logge ind og foretage udbetalinger frem til og med d. 30. september 2020.

Er du på udkig efter en ny bookmaker, kan du f.eks. overveje:

OnsideBetting*

ComeOn*

Nordicbet*

Vi skrev nedenstående anmeldelse af Bethard, da de stadig var aktive i Danmark:

Zlatan Ibrahimovics nye bookmaker

Du har formentlig allerede lagt mærke til, at Bethard har indgået et samarbejde med ikoniske Zlatan Ibrahimovic. Den svenske superstjerne fungerer som ambassadør i reklamer på TV og nettet. Men er du også klar over, at angriberen faktisk er medejer af betting-selskabet? Grundlæggerne, Erik Skarp og Johan Svensson, der begge har pokerbaggrund, har fulgt Zlatan Ibrahimovic i årevis. Førstnævnte er angiveligt en mangeårig Malmø FF-fan, og med tilgangen af Zlatan Ibrahimovic mener Erik Skarp, at Bethard har fået endnu mere vinder-DNA ind på holdet. Fordi den nuværende LA Galaxy-profil har part i betting-selskabet, kan du regne med, at han er meget seriøs i sit ”del-arbejde”.

Anmeldelse af Bethard

I det følgende gennemgår vi Bethard fra A til Z(latan). Det er meget nemt at komme i gang med at spille hos Bethard: Du klikker simpelthen bare på den grønne ”Opret konto”-knap i øverste højre hjørne på hjemmesiden (på mobilsiden vælger du det lille brugermærke ved siden af Bethard-skiltet i toppen) – og herefter vælger du brugernavn, indtaster e-mail + mobilnummer og klikker fortsæt. På side 2 skal du udfylde personnummer, fornavn + mellemnavn, efternavn, adresse, fødselsdato og køn. På side 3 bekræfter du med NemID, og på side 4 aktiverer du din konto. Nu er du klar til at gå på opdagelse i Zlatan Ibrahimovic’ univers.

Bethards odds

Bethard har et flot og varieret spiludbud. Der er mange sportsgrene at vælge imellem – ofte omkring de 30 – men der bliver satset klart mest på fodbold, som er nationalsporten i både Danmark og Sverige. Hvis man skal op at snuse til de 100 forskellige væddemål på en kamp, skal man se efter de store internationale fodboldkampe eller de største fodboldligaer i Europa. Her finder du et stærkt udvalg af både de klassiske og mere specielle markeder. Der er så et tocifret antal spilmuligheder på sportsgrene som tennis, basketball, håndbold og ishockey, mens der på mere nicheprægede sportsgrene og de sekundære rækker ofte er 1-X-2, handicapsil og diverse over/under linjer.

Udvalg af væddemål
Du kommer ikke til at mangle noget at spille på hos Bethard. Der er flere forskellige spilmuligheder både pregame og live. På de populære fodboldkampe strækker mulighederne sig fra de klassiske 1-X-2-spil med og uden handicap, under/over linjer og antal hjørnespark til spillerspecifikke væddemål relateret til både målscoring og kort, samt diverse specials (her er bookmakeren virkelig godt med). Bethard har også imødekommet ønsket fra mange spillere om at have asiatiske handicaps.

Live betting
Bethard har en imponerende og veludviklet live betting-sektion, som man kan tilgå fra den øverste hovedmenu, og som man også kan finde på sportbettingens forside. På alle tidspunkter af døgnet er der flere sportsgrene og kampe at spille live på. En gennemsnitlig fodboldkamp har typisk mellem 50-100 forskellige spilmuligheder. Trykker du dig ind på den enkelte kamp, finder du en udførlig live statistik, der kan kompensere for, at bookmakeren ikke tilbyder live streaming.

Der er masser af live-action at kaste sig over hos Bethard – ikke bare på udfaldet og resultatet af kampen. I fodboldens verden, som er Bethards store fokuspunkt, kan du spille på antallet af hjørnespark, gule kort, de enkelte spillere, og så er der også lynmarkeder, hvis du er til ultimativt adrenalinfyldte spil. Du kan her spille på, hvad der kommer til at ske inden for de kommende minutter; bliver der scoret, bliver der begået frispark, ryger bolden til hjørnespark, målspark eller indkast.

Tilbagebetaling
Bethard slår sig op på at have markedets bedste og mest hårdtslående odds. Og man må også give dem, at de generelt ligger blandt de absolutte sværvægtere, når man ser på deres tilbagebetalingsprocent – i hvert fald hvis det handler om store fodboldturneringer som Champions League og Premier League, hvor tilbagebetalingsprocenten sniger sig op på den sjove side af 97 %. De er også ganske flot med på de andre sportsgrene, så hvis du vægter pæne odds højest af alt hos en bookmaker, bliver du ikke skuffet.

Udbetalinger og indbetalinger

Du kan benytte følgende metoder, når du foretager en indbetaling: Kreditkort, Trustly og Paysafecard. Du skal minimum indbetale 100 kroner. Du kan foretage en udbetaling på ethvert tidspunkt – medmindre du forsøger at udbetale penge, der er låst ift. bonus-gennemspil. Du skal være opmærksom på, at udbetalingstiden varierer fra metode til metode. Du skal som minimum udbetale 200 kroner. Ligesom det er tilfældet alle andre steder, er udgangspunktet hos Bethard, at din udbetaling skal foregå til instansen, hvorfra du indbetalte.

Bethard mobil og app

Bethard har endnu ikke lanceret en app, men den mobile version af sitet fungerer upåklageligt. Siden svarer hurtigt, og det er nemt at navigere til sport og live betting via topmenuen. I menuen til venstre finder du alt det konto-specifikke som ”profil”, ”indskud”, ”udbetaling”, ”bonus” osv.

Ekstra tilbud: Kombinations Booster

Klikker du på ”Kampagner” i topmenuen, får du et overblik over, hvad Bethard aktuelt har af fede kampagner. Her finder du pt. kampagnen ”Kombinations Booster”, hvor du kan få op til 30 % oveni gevinsten, hvis du vinder på et prematch kombinations- eller systemvæddemål. Jo flere væddemål du kombinerer, jo mere booster Bethard din kupon. Kampagnen gælder på markederne ”1X2” og ”begge hold scorer” på udvalgte fodboldrækker. Hvert væddemål skal være til mindst odds 1,20 – og du skal kombinere 10 væddemål for at få det maksimale 30 % boost. Den maksimale ekstra gevinst er på 10.000 € eller tilsvarende i anden valuta.

Hos Bethard kan du også få dit odds boostet på udvalgte begivenheder, selvom du allerede har en konto. Vælg ”Oddsboost” fra venstremenuen for at se, hvad bookmakeren har skruet op for. Bethard oplyser både det nye og det gamle odds, så du kan se, hvor stor en gave der er tale om.

Test af websitet www.bethard.com

Bethards side er let at gå til og navigere rundt i. Siden er domineret af en sort baggrund med gule elementer. Ude i venstre side er der placeret gule knapper, der sender dig videre til de mest populære sportsgrene, ligaer og turneringer, hvorunder du finder en komplet liste over sportsgrene. Hvis man ser nederst, finder man en knap, der sender én videre til resultater, statistik og spilleregler, der gennemgår de regler, der gælder for sportsvæddemål. I midten af siden er der øverst fremhævet et par af dagens største sportsbegivenheder. Herunder – og dermed centralt placeret på siden – er der en søgefunktion, der lader dig fremsøge det hold, den spiller, kamp eller turnering, du ønsker. Søgemaskinen er effektiv, så det tager ikke lang tid at finde frem til de spilmuligheder, der er på den kamp, du søger. Under søgefeltet finder man de aktuelle live-kampe, som også let kan filtreres på sportsgrene. Knapperne er store og angiver både, hvad du spiller på og det gældende odds, hvilket er med til at gøre det meget nemt og overskueligt at udvælge sine væddemål. Yderst til højre ser du øverst din kupon.

Kontakt Bethard - chat og kundeservice

Bethard kan kontaktes via live-chat og e-mail (support@bethard.com) 24 timer i døgnet. Det er i skrivende stund ikke muligt at henvende sig telefonisk. Live-chatten er altid blot et klik væk, da der nederst på siden er en gul knap, hvorpå der står ”Live Chat”. Øverst på forsiden finder du også en knap, hvorpå der står ”Kundeservice”. Her kan du også nå frem til live-chatten, men det er samtidig også adgangen til FAQ'en, som besvarer de mest gængse spørgsmål, og kontoverificering.

Team Bethard - kendte ambassadører

Zlatan Ibrahimovic er langt fra den eneste kendis, der har allieret sig med Bethard. Bookmakeren har også indgået samarbejde med Dragomir Mrsic (skuespiller), Philip Warren Gertsson (freestyler), Samuel Ericsson (taekwondo), Rachel Cuschieri (fodboldspiller), Ella Snäll (snescooter) og Fredrik Sträng (eventyrer/klatrer). Alle de kendte Bethard-allierede skal være med til at forstærke bookmakerens brand ”Winners Dare More”.

Dragomir ”Gago” Mrsic har nået meget på sine 48 år. Han har en broget fortid som bankrøver, men har siden lavet et livs-turnaround og præsterer nu et CV, der tæller titler som olympisk træner, skuespiller, producer og fitnesscenter-ejer.

27-årige Philip Warren Gertsson er en mindre farverig størrelse, om end han stadig er en spændende person. Den norsk-filippinske fodbold-freestyler kan alt med en fodbold, og han rejser hele verden rundt og underholder med sin boldkunst.

Samuel Ericsson er først og fremmest en professionel taekwondo-udøver. Den 26-årige atlet er dog også kendt fra sit eget TV-show ”How do you train?”, ligesom han har givet sig i kast med MMA.

Rachel Cuschieri er en 26-årig maltesisk fodboldspiller. Hun tørner til dagligt ud på midtbanen hos PSV, hvortil hun er skiftet efter et år hos Anderlecht.

Ella Snäll er kendt fra noget så eksotisk som snescooter freestyle. I 2017 blev Ella Snäll den første kvinde nogensinde til at lave et backflip på en snescooter.

Den 41-årige eventyrer Fredrik Sträng fuldender ambassadør-flokken. Fredrik Sträng er først og fremmest klatrer, men han fungerer også som motiverende taler, forfatter og personlig træner. Han har blandt andet præsteret at klatre 8.000 højdemeter otte gange.

Erfaringer med Bethard.com

Det er endnu tidlige dage for Bethard på det danske marked, og derfor er vores erfaringer naturligvis begrænsede. Efter at have oprettet konto og udforsket universet, er vi dog positivt stemt. Bookmakeren fremstår seriøs, og særligt det brede spiludvalg og de høje odds på store fodboldmarkeder falder i vores smag. Det samme gør den veludrustede livebetting-sektion.

18+. Regler og vilkår gælder*. Spil ansvarligt. ROFUS.nu. StopSpillet.dk.

Websitet har et kommercielt samarbejde med denne operatør.

Bethard kommentarer