18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Optakt: Tyson Fury vs. Francis Ngannou

Lørdag aften danner Riyadh rammer om “The Battle of the Baddest”, hvor verdens bedste sværvægtere, fra henholdsvis boksning og MMA, mødes i ringen.

IMAGO / Avalon.red

Tyson Fury er en fænomenal bokser med evnerne til at blive en af de største sværvægtere i sportens historie. Han har leveret fantastiske præstationer i ringen mod navne som Klitschko og Wilder, men han har også haft kampe med svær depression, hvor han tog voldsomt meget på og lignede en, der aldrig ville være i stand til at bokse igen.

Heldigvis lader alt det til at være bag ham, men selvom tilværelsen er kommet på rette spor, så er det fuldkommen umuligt at vide, hvor man har ham. Efter sin flotte sejr over Whyte for halvandet år siden overraskede han alt og alle ved at udfordre UFC-mesteren Francis Ngannou, som var ringside.

Der er løbet meget vand i åen siden dengang. Ngannou er kommet ud af sin kontrakt med verdens førende MMA-organisation, primært fordi han jagtede denne kamp, men det tog så lang tid, at de fleste havde glemt alt om den. Nu sker det alligevel.

Der bliver næppe nogen spænding om udfaldet, det er mere et event end en rigtig boksekamp, men jeg glæder mig stadig til at se de to farligste mænd på kloden over for hinanden.

Slaget skal slås lørdag aften d. 28. oktober. SpilXperten tager et nærmere kig på oddsene og de to fightere, før det går løs.

IMAGO / Avalon.red

The Gypsy King

Jeg husker tydeligt den første gang, hvor jeg så Fury testet i ringen. Jeg var på ingen måde solgt. Han mødte en gammel og overvægtig John McDermott, som aldrig havde truet nogen udenfor de britiske øer.

Fury blev basket rundt, men fik en kontroversiel pointafgørelse. Jeg havde overraskelsen til odds 13.00. Han satte tingene på plads i deres rematch året efter, men ærgrelsen over resultatet i den første kamp samt et fantastisk highlight, hvor han uppercutter sig selv, sad fast hos mig.

Jeg blev ved med at tvivle på Fury. Han overraskede mig i første kamp med Dereck Chisora, men det var stadig en grim affære, hvor han brugte sin størrelse til at køre sin modstander træt. Jeg var nok for stædig, men hver gang han demonstrerede sit talent, så blev det fulgt op af en underlig kamp, hvor mine forbehold blev bekræftet.

Fury blev knockdownet af upåagtede Neven Pajkic, som ikke besad stor power. Det gentog sig halvandet år senere mod Steve Cunningham, der var en naturlig cruiservægter, som heller ikke slog særlig hårdt.

Det var først i rematchen mod Chisora i 2014, fem år efter opgøret mod McDermott, at tingene endelig ændrede sig. Fury var fuldstændig forrygende den aften. Det var den kamp, som for alvor gjorde ham til en stjerne i sporten.

Han var vanvittig skarp og landede mere eller mindre efter behag, før Chisora blev trukket af sit hjørne. Det mest utrolige var dog den speed og bevægelighed, som han pludselig besad. Det var som at se en letvægter, hvor han år forinden havde lignet en ukoordineret kæmpe.

Jeg regnede stadig ikke med, at det ville være nok til at slå Klitschko, som havde været urørlig i et årti, men det lykkedes aldrig ukraineren at finde sin rytme. Fury blev ubestridt mester, men så kom depressionen, som endte med at føre til en periode på mere end to år udenfor ringen.

Fury kom eftersigende op på 180 kg. Han vejede blot 112 kg. i sin kamp med Klitschko. Så let har han ikke været siden, men hans comeback er stadig blandt de mest bemærkelsesværdige i historien.

Han mødte Wilder i 2018 efter to tune-ups mod overmatchede modstandere. Han var endnu ikke helt sig selv, men han udboksede amerikaneren uden de store problemer indtil tolvte runde, hvor han blev fanget af et missil af en højrehånd.

Mange kampledere havde viftet kampen af uden at tælle til ti, men Fury rejste sig som Lazarus fra graven i sidste øjeblik efter at have virket helt ude. Det endte med et draw, selvom han fortjente sejren.

Fury understregede, at han var bedst ved at stoppe Wilder i deres to efterfølgende kampe til trods for, at amerikaneren i den tredje landede slag, som ville have nedlagt et næsehorn.

Wilder er en enorm puncher. Hvis Ngannou skulle fange ham rent, så er jeg ikke sikker på, at det rækker. Fury har tilsyneladende det hele. Han besidder eminent teknik, stor speed og bevægelighed for sin størrelse, enorm rutine, kondition til tolv runder i højt tempo, en stærk vilje og en decideret jernkæbe.

IMAGO / Icon Sportswire

The Predator

Det er umuligt ikke at holde med Ngannou. Selvom jeg er rimelig skeptisk i forhold til hans chancer i kampen, så under jeg ham muligheden samt den payday, som han endelig får.

Det er utroligt, hvad han har været igennem på sin vej til UFC-bæltet. Som ung arbejdede han i en sandmine. Han begyndte først at bokse, da han var 22 år, men han måtte stoppe efter et års tid pga. sygdom.

Som 26-årig besluttede han sig for at forlade Cameroun for at give drømmen om at blive bokser endnu et forsøg. Han rejste til fods gennem Nigeria, Niger og Algeriet for at komme til Marokko, hvor han satte liv og lemmer på spil for at krydse Middelhavet.

Han endte efter seks forsøg med at komme til Spanien, hvor han blev fængslet to måneder for ulovlig indvandring. Han fandt derefter sin vej til Paris, hvor han i en tid levede som hjemløs.

Det var her, at Ngannou rendte ind i Fernand Lopez. Han er selv immigrant fra Cameroun og står bag Frankrigs største camp, MMA Factory. Rovdyret vidste intet om sporten, men han blev professionel inden for et år.

Ngannou var i bund og grund stadig nybegynder, da han fik kontrakt med UFC, men på blot to år stoppede han seks modstandere, heriblandt Andrei Arlovski og Alistair Overeem, hvilket gav ham et title shot mod Stipe Miocic. Det var han ikke klar til.

Han endte med at blive udstillet, da han ikke bare kunne save amerikaneren over. Herefter fulgte en helt forfærdelig kamp mod Derrick Lewis, hvor Ngannou aldrig åbnede op. Det virkede som om, at han ikke turde angribe af frygt for at blive træt igen.

Mange troede, at Ngannou aldrig ville rejse sig efter disse nederlag, men han kom tilbage med fire knockoutsejre mod Curtis Blaydes, Cain Velasquez, Junior Dos Santos og Jairzinho Rozenstruik, som varede mindre end tre minutter tilsammen. Det var fuldstændig absurd.

Det var tid til en rematch mod Miocic, som han totalt dominerede og tog ud i anden omgang. Ngannou havde udviklet sig meget på de tre år siden den første kamp.

Foruden sit touch of death kontrollerede han sit output, så han undgik at løbe tør for kræfter, mens han virkede umulig at tage ned. Desværre er det kun blevet til en enkelt kamp siden.

Her slog han Ciryl Gane, Lopez nye lærling, efter Ngannou havde forladt Paris til fordel for Xtreme Couture i Las Vegas, selvom hans knæ var slemt skadet.

Det var i perioden efter dette, hvor han var på sidelinjen, at udfordringen fra Fury kom. UFC-præsidenten Dana White tillod Conor McGregor at bokse mod Floyd Mayweather i 2017, selvom han stadig var på kontrakt, men det kom ikke på tale her.

Dette gav skår i forholdet, som i sidste ende resulterede i, at parterne gik hver deres vej. Ngannou har siden tilsluttet sig MMA-organisationen PFL, der heldigvis ikke ville stå i vejen for denne kamp. Hans knæ skulle være 100 procent, han kan med sikkerhed slå, men nu er det store spørgsmål, hvad han egentlig kan i en boksering.

IMAGO / Avalon.red

Odds på kampen

Fury kom ud som kolossal favorit, da bookmakerne åbnede for spil på kampen, men han er alligevel faldet, som vi er kommet tættere på eventet, så man i skrivende stund højest får 1.07 hos bl.a. Bet365 og Unibet. Omvendt får man hele 10.00 hos Betfair Sportsbook, hvis man skulle have et godt øje til underdoggen.

Jeg er rimelig ambivalent. På den ene side er jeg altid gammel og sur, når det kommer til showkampe som denne. Det er virkelig sjældent, at de lever op til fansenes høje forventninger.

På den anden side er jeg spændt på at se to monstre kollidere i ringen samtidig med, at jeg har fulgt med længe nok til at vide, at en gang imellem, hvor umuligt det end måtte synes på forhånd, så producerer kampsport altså resultater, hvor både fornuft og statistikker kommer til kort.

De bedste eksempler i crossover fights er nok bokseren Ray Mercer, der fangede den tidligere UFC-mester Tim Sylvia med en dødbringende overhand right på ni sekunder i MMA, muskelbundtet Bob Sapp, som overvældede den sublime Ernesto Hoost to gange uden skyggen af teknik, eller MMA-legenden Alistair Overeem, der ødelagde verdens dengang farligste striker Badr Hari på cirka to minutter, de to sidste i kickboksning.

Når dette er sagt, så vil jeg holde fast i, at boksning er anderledes. Der findes skam større overraskelser i sportens lange historie, end dette ville være, ellers ville der aldrig have været nogen grund til at lave Rocky-filmene.

Man hører altid, at det kun kræver et perfekt slag. The puncher’s chance. Det er rigtig nok, men den ene træffer er så svær at finde pga. boksnings snævre regelsæt. MMA og kickboksning er mere kaotisk, fighterne må langt mere.

Ngannou besidder astronomisk slagkraft, han har ligefrem verdensrekorden for det hårdeste slag målt nogensinde, men det hjælper ikke, hvis han bare slår huller i luften.

Jeg kan sådan set godt gå med til, at det ikke gør så meget, at Ngannou ikke er en bokser. Fury er alligevel så skarp, at han næppe bliver slået af nogen med en traditionel tilgang. Jeg er mere bekymret for forskellen i speed, rutine og kondition. Underdoggen bør blive ædt op, hvis han ikke får succes tidligt.

Læs også:

1 Kommentar

Skriv et svar