18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Optakt: Errol Spence vs. Terence Crawford

Natten til søndag finder en af de største boksekampe i nyere tid sted, når Errol Spence og Terence Crawford endelig krydser klinger – og den kunne ikke komme på et bedre tidspunkt!

Face Off ved pressekonferencen – Foto: IMAGO / Gene Blevins

Stormøde på det helt rette tidspunkt

Mange havde mistet håbet efter flere år med uheld, sammenbrudte forhandlinger og fingerpegen, men nu bliver storkampen mellem pound-for-pound-kongerne Errol Spence og Terence Crawford omsider til virkelighed.

Begge mænd er formidable fightere uden deciderede svagheder. Vinderen bliver den første til at forene de fire store bælter på weltervægt. Man kan sagtens argumentere for, at han vil være den bedste bokser på kloden.

Det er den største kamp i sporten siden Mayweather vs. Pacquiao, men de mødtes for sent, hvor begge havde peaket. Spence og Crawford har med deres seneste præstationer vist, at de er i deres absolutte prime, så det er umuligt at se, hvordan denne kamp skal skuffe.

Det er meget svært at vurdere, hvad der kommer til at ske. Det er tæt på at være et coin flip. Braget finder sted natten til søndag d. 30. juli. SpilXperten tager et nærmere kig på oddsene og de to mænd, inden slaget skal slås.

De to mestre er klar til krig – Foto: IMAGO / Adam Del Giudice

En historisk kamp

Desværre er drømmekampe i boksning ikke hverdagskost. Foruden en forfærdelig masse forskellige promotorer, forbund og TV-stationer, hvis interesser skal gå op i en højere enhed, så er det samtidig forholdsvis sjældent, at sportens bedste kæmper i samme vægtklasse.

Når dette endelig er tilfældet, så er der ingen garantier for, at fighterne kan blive enige om fordelingen af penge, hvilke handsker der skal bruges, hvis navn der skal stå øverst på plakaten, eller hvem der går i ringen sidst.

Fans begyndte allerede at diskutere, hvem der ville trække det længste strå i et potentielt møde tilbage i 2019, hvor Spence havde slået Mikey Garcia og Shawn Porter, mens Crawford havde domineret Jose Benavidez og Amir Khan, men drømmene blev lagt på is, da Spence i oktober totalskadede sin Ferrari. Han blev slynget ud af forruden, mens bilen væltede rundt, men han slap uden at brække noget.

Spence tæmmede Danny Garcia i sit comeback i december 2020, men derefter tvang en løs nethinde ham til en sabbat. Mange frygtede, at han aldrig ville blive den samme fighter igen. Han missede en storkamp mod Pacquiao, hvilket gav den cubanske stjerneamatør Yordenis Ugas chancen, men værre endnu var, at Crawford overhalede ham indenom ved, som den første, at stoppe Porter i november 2021.

Heldigvis vendte Spence i april 2022 tilbage mod Ugas, der blev slået til lirekassemand over ti runder, før lægen havde set nok. Det var en magtdemonstration på niveau med Crawfords seneste sejr. Nu skulle det være. Der blev forhandlet i flere måneder, men uden resultat. Det begyndte at se sort ud, men så kom parterne til enighed. Drømmekampen mellem de to fænomener skulle finde sted i november i Las Vegas. Der manglede bare et par underskrifter…

På en eller anden måde faldt det fra hinanden. Crawford accepterede kort tid efter en kamp mod den solide, men upåagtede David Avanesyan i december, så han fik det meste af skylden for, at alting var gået i vasken.

Hvis han blot havde forsikret alle om, at han tog en let payday, mens det sidste kom på plads, så havde det været til at klare, men han begyndte i stedet at flirte med Spences træningspartner Jermell Charlo, som har alle fire bælter på letmellemvægt, hvilket fik WBC til at beordre, at Spence skulle forsvare sin titel mod Keith Thurman.

Det var boksning, når det er allerværst. Lidt som når ens mormor køber julegaver. Det er fint, men det var på ingen måde det, der stod på ønskelisten. Jeg var overbevist om, at det var dødsstødet for kampen, men parterne havde åbenbart fortsat forhandlingerne og blev i maj enige ud af det blå.

Spence vs. Crawford kommer ikke til at måle sig med Mayweather vs. Pacquiao, når det gælder seertal og indtjening, men rent sportsligt er den bedre. Det tætteste, som vi kommer på et lignende matchup i moderne boksehistorie, må være Leonard vs. Hearns i 1981 eller De la Hoya vs. Trinidad i 1999. Jeg kan slet ikke vente.

Spence forsvarer tre bælter, når han træder ind i ringen mod Crawford – Foto: IMAGO / Adam Del Giudice

“The Truth”

Det var tydeligt fra begyndelsen, at Spence var et specielt talent. Han har en flot amatørkarriere bag sig, hvor han bl.a. slog talentfulde boksere som Glen Tapia, Julian Williams og Regis Prograis. Han deltog ved OL i 2012, hvor han nåede til kvartfinalen.

Det tog ham kun et par år at etablere sig i de professionelle rækker ved at save Samuel Vargas, Phil Lo Greco og Chris van Heerden over, men det var med sin ødelæggelse mod Chris Algieri, der blev stoppet på fem runder, efter Pacquiao og Khan ikke kunne få ham ud, at han for alvor brød igennem.

Han fulgte dette op med en sejr på seks runder mod akavede Leonard Bundu, som Thurman ikke kunne stoppe, hvilket sikrede ham et title shot mod Kell Brook. Det var en tæt kamp tidligt, men Spence tog over i anden halvdel og endte med at brække britens øjenhule i ellevte omgang. Det var utroligt imponerende.

Spence har været meget dominerende i sin karriere. Han er 28-0 med 22 knockouts, så han besidder stor power. Han plejer dog at slide sin modstander op med sit evige pres og sin høje arbejdsrate frem for at lande én spektakulær træffer. Han konkurrerede på 152 lbs. som amatør, et par kg. over grænsen på weltervægt, så han er stor og stærk for divisionen. Han virker umulig at håndtere på tæt hold, hvor hans kropsarbejde er blandt sportens bedste.

Han er samtidig en stor mundfuld på afstand, hvilket han viste mod Garcia. Han besidder et fremragende jab, så det er ikke utænkeligt, at han kan bokse med Crawford, men det er ikke hans mest oplagte vej til sejr. Jeg tror, at han har bedre forudsætninger for at etablere et overtag i en fysisk kamp, hvor hans størrelse og aktivitet er klare fordele.

Crawford efter sin sejr over Avanesyan på hjemmebane i Omaha, Nebraska – Foto: IMAGO / Tom Hogan

“Bud”

Det tog noget tid for bokseverdenen at få øjnene op for Crawford. Han mødte glimrende fightere som Mikey Garcia, Danny Garcia, Ugas og Sadam Ali i amatørrækkerne, men der gik fem år, fra han blev professionel i 2008, inden han blev testet mod power puncheren Breidis Prescott.

Han fik et title shot på letvægt mod solide Ricky Burns, som blev slået overbevisende, men hans gennembrud var krigen med Yuriorkis Gamboa, der blev knockoutet i niende runde efter at have været nede fire gange. Han tog et forsvar mere mod hårdføre Raymundo Beltran, før han rykkede op til letweltervægt, hvor hans karriere for alvor tog fart.

Han forenede alle fire bælter i divisionen, hvilket kun var sket en gang før med Bernard Hopkins på mellemvægt. Thomas Dulorme, Dierry Jean, Henry Lundy, Viktor Postol, John Molina, Felix Diaz og Julius Indongo er ikke et vanvittigt stærkt line-up, men bedriften burde stadig være rigeligt til at sikre ham en plads i Hall of Fame.

Crawford har været mere eller mindre urørlig i sin karriere. Han er 39-0 med 30 knockouts på tværs af tre vægtklasser. Han er en eminent tekniker, der skiller sine modstandere ad. Han har en kolossal rækkevidde for sin størrelse, som han bruger forbilledligt.

Han blev kendt som et defensivt geni, da han var på vej frem, men i dag er han også en offensiv virtuos. Han er en sniper på afstand, som kan afgøre kampe med en perfekt træffer. Hans timing, når han slår kontra, er i særklasse. Han er desuden sportens bedste switch hitter, hvilket vil sige, at han kan kæmpe i begge stances. Næsten alle bokser med enten højre eller venstre fod forrest hele deres karriere.

Crawford er tidligere letvægter. Han er desuden 35 år gammel, halvandet år ældre end Spence, så det er uvist, om han kan holde til at slås i tolv omgange. Jeg er overbevist om, at han vil forsøge at holde kampen på afstand, hvor det kommer til at handle om teknik frem for styrke og vilje.

Hvis dette ikke lykkes, så vil jeg dog stadig ikke dømme ham ude. Han bør ikke kunne matche Spences aktivitet, men i slagudvekslinger kan han lande slag, som andre ikke har evnerne til at finde. Crawford er en fantastisk finisher. Han lader aldrig modstandere slippe, hvis han har dem. Han er ondskabsfuld, når han lugter blod, nærmest sadistisk.

Alle divisionens fire bælter er på spil, når de to stjerner møder hinanden – Foto: IMAGO / Adam Del Giudice

Odds på kampen

Crawford kom ud som smal favorit, da de første bookmakere åbnede for spil på kampen, men trods dette er oddset faldet stødt, som vi er kommet tættere på eventet, så man højest får 1.75 på ham hos Nordicbet. Omvendt får man 2.50 hos Bwin, hvilket stikker ud på markedet, hvis man har et godt øje til underdoggen.

Jeg hælder en smule til Crawford, men jeg er samtidig overrasket over, hvor meget oddset på ham er faldet flere steder. Han er formentlig en tand mere alsidig, men han er omvendt den mindre mand rent naturligt, hvilket kan få betydning. Jeg foretrækker Crawfords finesse, hvis kampen finder sted på afstand, men hvis det bliver en slåskamp på tæt hold, så tror jeg mere på Spences tunge pres og højere arbejdsrate.

Jeg vil holde øje med, om Crawford formår at disciplinere sin modstander tidligt, når han forsøger at lukke afstanden. Hvis der ikke er nogen konsekvenser for Spence, når han bryder lommen, så ved jeg ikke, hvad der vil afholde ham fra at fremtvinge en fysisk kamp, hvor hans størrelse og styrke bør gøre udslaget. Jeg er spændt på, hvilken slags kamp vi får, men uanset hvad er det efterhånden svært at komme udenom værdien på Spence.

Læs også:

1 Kommentar

Skriv et svar